03. september 2019

Hvert femte barn flytter til fars ellers mors barndomskommune

Når familier med småbørn slår sig ned, før børnene skal begynde i skole, så ender flere end hvert femte barn med at bo i en kommune, hvor enten deres mor eller far er vokset op. Særligt på Bornholm har mange tilflytterbørn forældre, der selv har haft deres barndom på øen.

Sidste år flyttede 22.000 småbørn til en ny kommune, og for en stor del er det nye hjem mere end velkendt for mindst én af deres forældre.

En ny Momentum-analyse viser således, at 20,5 procent af de 0-6-årige, der sidste år flyttede til en ny kommune, endte et sted, hvor enten deres mor eller far, selv er vokset op. I alt bor knap hver tredje 0-6-årige i dag i enten mors eller fars barndomskommune.

CirkeldiagramCirkeldiagram

Det giver god mening, at en relativ stor andel af børnefamilier vælger at flytte til et sted, hvor den ene eller begge forældre har haft sin opvækst. Det forklarer Hans Thor Andersen, forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet.

»Den måde man forstår verden på, hænger tæt sammen med det sted, man vokser op. Det spiller en meget stor rolle, når man skal til at stifte familie, for der begynder tingene at blive alvor. Man kan godt fjolle lidt rundt, mens man er ung og uden forpligtelser, men i det øjeblik man skal tænke på, hvor man skal bo mere varigt, og hvor ens børn skal vokse op, så opstår tankerne om, hvad der er det rigtige sted, og hvor man ved, at tingene fungerer,« siger Hans Thor Andersen.

Han peger også på, at familierelationer og gamle venner kan spille en rolle, når man flytter med småbørn.

»Mennesker, der vokser op et bestemt sted, har oftest nogle sociale og økonomiske bindinger, som betyder, at de identificerer sig med en bestemt rolle og falder ind i et mønster, der passer til det sted, de er vokset op. Hvis de skal lave et socialt spring, skal de bryde ud af det miljø, og det skal man gøre aktivt, hvor det andet følger mere automatisk,« siger Hans Thor Andersen.

CirkeldiagramCirkeldiagram

Af Momentum-analysen fremgår det, at det især er mors opvækstkommune, der trækker. Blandt de 0-6-årige, der i 2018 flyttede til en ny kommune, hvor deres forældre havde tilknytning, endte 49,1 procent i morens barndomskommune. 33,2 procent flyttede til farens barndomskommune, og 17,7 procent flyttede til en kommune, hvor både mor og far havde deres opvækst.

Ø-livet giver særlig opvækst

Når man ser på de enkelte kommuner, så havde hele 55,6 procent af de 0-6-årige tilflyttere til Bornholm i 2018 mindst én forælder, der selv var vokset op på øen. I Esbjerg (53,0), Odense (51,9) og Lemvig (50,9) var det ligeledes over halvdelen af de små tilflyttere, der havde forældre med en barndom i byen.

Danmarkskort

For Hans Thor Andersen er det indlysende, at steder som Bornholm og Lemvig ligger højt på listen.

»Bornholmerne er åbenbart meget trofaste, men det giver mening, fordi der er noget helt særpræget ved øen og sproget, og man ligger lidt isoleret i forhold til resten af Danmark. Lemvig giver også mening, fordi det ligeledes er et mindre samfund, der ligger i et yderområde, og hvor folk måske i højere grad kender hinanden. Her ligger rødderne dybt, og man holder forbindelsen,« siger Hans Thor Andersen.

Til gengæld har han svært ved at forklare, hvorfor store byer som Odense og Esbjerg også ligger højt.

»Der har jeg ikke umiddelbart en god forklaring på, for det er nogle helt andre ting, der kendetegner de byer,« siger Hans Thor Andersen.

For borgmester i Bornholms Regionskommune Winni Grosbøll (S) giver det også god mening, at en stor del af de tilflyttede børnefamilier har forældre, der selv har haft deres barndom på øen.

»At bo på en ø giver en særlig opvækst. Vi er ikke så mange herovre, vi kender hinanden og der er en stor grad af nærhed og tillid og lokalt fællesskab. Det giver en opvækst, som hænger ved, når man kommer til København. Når man får børn, så kan mange være tilbøjelige til at søge tilbage til det, de selv er opvokset med,« siger Winni Grosbøll.

Hun peger ligeledes på, at familien nok også trækker.

»Mange flytter tilbage til deres netværk, og først fremmest børnenes bedsteforældre, når de får børn. Der er noget familiært, der trækker i børnefamilier, og selvom det er nemt at komme til og fra Bornholm, så føles distancen mentalt meget længere, når man får børn,« siger Winni Grosbøll.

Skanderborg er populær blandt de nye

I 2018 flyttede der 419 børn i alderen 0-6 til Skanderborg Kommune. Det var tredjeflest i hele Danmark kun overgået af København (810) og Aarhus (458). Til gengæld var det kun 4,5 procent af børnene, der havde forældre, som selv var vokset op i Skanderborg. Sammen med Fredensborg er det den laveste andel blandt kommunerne efterfulgt af Favrskov, Frederikssund og Syddjurs.

Tabel

Mens en del af forklaringen kan være det rent statistiske i, at andelen lettere bliver lav, når mange flytter til, så kan det også handle om, at Skanderborg deler kvaliteter med en række andre kommuner, og det derfor ikke er så afgørende for bysbørnene at vende tilbage til lige præcis Skanderborg.

»Skanderborg, Fredensborg og Syddjurs har alle karakter af omegnskommuner, som generelt er attraktive som tilflytterkommuner for børnefamilier, når de flytter til fra en storby, og slår sig ned. Om det lige er Skanderborg, Silkeborg eller Odder kan være mere tilfældigt, fordi værdien i høj grad ligger i nærheden til Aarhus, og så kan det være mere tilfældigt og uafhængigt af ens egen opvækst, hvilket sted, man præcist ender,« siger Hans Thor Andersen.

Borgmester i Skanderborg Frands Fischer peger på, at kommunen de senere år har fået et rigtig godt ry blandt børnefamilier, men at de måske mere har ramt unge fra andre kommuner.

»De børnefamilier, der er flyttet hertil for år tilbage, har oplevet, at det har passet rigtig godt til dem, og at børnene har haft det rigtig godt. Det fortæller de videre og på den måde får vi fortællingen om Skanderborg og de omkringliggende byer som værende et rigtig godt sted for børnefamilier. Jeg tror, at det er det, der betyder, at man i første omgang kommer ud og kigger, og så opdager de små fællesskaber, hvor grønt her er, og hvordan vi ligger geografisk godt i forhold til jobmuligheder,« siger Frands Fischer.

I Skanderborg har man ikke nogen særlig strategi for at lokke bysbørn tilbage. Det har man til gengæld på Bornholm. Her flytter omkring 75 procent af ungdomsårgangene fra øen, når de har fået en ungdomsuddannelse.

»Derfor har vi en fælles ambition med vores lokale erhvervsliv om, at der ikke er nogen unge, der skal forlade øen uden at vide, hvad de kan komme tilbage til. Vi bruger en del krudt på at vise, hvilke karrieremuligheder og virksomheder, der ligger på øen. Man kan godt arbejde i et globalt miljø, selvom man bor på Bornholm, og på trods af, at øen er lille, er det ikke alle, der ved det,« siger Winni Grosbøll.

Indsatsen foregår især i de ældste klasser i grundskolen, hvor man opprioriterer erhvervspraktikken, og har et meget tæt samarbejde mellem erhvervslivet og skoler.

»Vi har et lokalt skolepolitisk mål om, at erhvervslivet skal være en del af den åbne skole, og vi gør rigtig meget ud af et fag, der hedder Erhverv og Uddannelse, og generelt fylder hele erhvervsvinklen meget i vores skoler,« siger Winni Grosbøll.

Tabel

I Skanderborg ser borgmester Frands Fischer det ikke som noget negativt, at flertallet af de tilflyttede børnefamilier ikke har en relation til kommunen i forvejen. Han bruger mere krudt på at sikre, at kommunen kan stille de rette tilbud til rådighed for de mange nye børn.

»Vi er lidt presset af, at vi er en af de kommuner, hvor befolkningsvæksten procentuelt vokser allermest. Det betyder, at hele vores velfærd for både børn og de ældre er under pres i de her år. Vi har pt svært ved at rumme de mange børn, og har derfor i forbindelse med nye udstykninger besluttet, at vi først går videre med lokalplansarbejdet, når vi er sikre på, at vi kan finde penge til udvidelse af kapaciteten i skoler og daginstitutioner. Vi kan ikke tillade os at sælge grunde, hvor der kan flytte familier med børn ind, hvis vi ikke har plads til børnene i børnehaven,« siger Frands Fischer.

Men det betyder bestemt ikke, at han hellere ville være tilflytterne foruden.

»Jeg vil langt hellere være borgmester et sted, hvor folk gerne vil bo, end et sted, hvor folk flytter fra,« siger Frands Fischer.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Nadja Hedegaard Andersen, KL’s Analyse- og Makroenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Andel tilflyttede 0-6-årige, der har mindst én forælder, der er vokset op i kommunen - Danmark.pdf

  • PDF

    Flytninger over landsdele blandt børnefamilier.pdf (1)