20. august 2019

Voldsom vækst i efterspørgslen på bostøtte og botilbud

Flere og flere voksne danskere med et handicap eller psykiske vanskeligheder bor i botilbud eller får støtte i eget hjem, hvilket har kraftigt medvirket til, at udgifterne på det specialiserede socialområde er steget med 1,8 milliarder kroner på kun fem år. Alt tyder på, at udviklingen fortsætter, og KL vil derfor have den nye regering til at forholde sig til, hvordan kommunerne overkommer de økonomiske udfordringer på området, uden at det kommer til at gå ud over andre områder.

Antallet af voksne danskere, der på grund af et handicap eller psykisk sygdom har brug for hjælp til at klare tilværelsen i eget hjem eller må bo i et botilbud, er på bare tre år steget med knap 5.000 helårspersoner. Fra 2015 til 2018 er antallet steget fra omkring 59.000 til omkring 64.000, hvilket svarer til en stigning på 8,3 procent. Det er især personer med psykiatriske diagnoser, der står bag stigningen i antallet af personer, der bor i botilbud eller får bostøtte, da 79 procent af stigningen er personer med en psykiatrisk diagnose. Det viser en ny opgørelse fra KL, hvor man på baggrund af data fra 37 kommuner har opregnet udviklingen til landsplan.

Sorø Kommune er en af de kommuner, som oplever, at flere og flere beder kommunen om hjælp. Det har henover de seneste tre år resulteret i ekstraudgifter på 21,5 millioner kroner, forklarer borgmester Gert Jørgensen. 

»Det er en stor udfordring for en lille kommune som vores. 21 millioner kan lyde af lidt ud af vores serviceramme på 1,2 milliarder kroner, men det er et område, hvor det er vanskeligt at foretage en økonomisk prioritering inden for området, da ydelserne tildeles efter servicelovens paragraffer og det enkelte individ. Og det vil sige, at der kun er en mulighed tilbage, og det er at nedprioritere noget andet, « siger Gert Jørgensen. 

Han understreger, at ekstraudgifterne kommer til at betyde rigtig meget.  

»De skal findes på andre områder og får betydning for antallet af pædagoger, lærere, sosu-personale og andre, men det er jo også områder, hvor der er et stort pres i øjeblikket,« siger Gert Jørgensen og efterlyser derfor bedre økonomiske rammer til at kunne klare stigningerne. 

Sorø Kommune er langt fra den eneste kommune, der har store økonomiske udfordringer. Fra 2012 til 2017 er udgifterne til udsatte voksne med handicap eller psykiske vanskeligheder steget med 1,8 milliarder kroner.

For Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er der heller ingen tvivl om, at stigningerne presser kommunerne. 

»Ser man på udviklingen de senere år, så adskiller udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde sig fra de fleste andre kommunale udgiftsområder ved, at der her er stigende problemer med at overholde budgetterne og en væsentlig stigning i udgifterne,« siger Kurt Houlberg.  

Kommunerne skal have bedre rammer 

I KL er formand Jacob Bundsgaard også meget opmærksom på udviklingen og understreger, at det bliver et vigtigt punkt i økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2020, som skydes i gang den 21. august. 

»De svageste borgere i vores samfund skal have den rette hjælp, og det er bekymrende, at vi i disse år ser en stor stigning i antallet af borgere, som modtager hjælp. Det betyder, at alt for mange mennesker har det så dårligt, at de har brug for hjælp, og at udgifterne stiger og sætter pres på kommunerne landet over. Der bliver prioriteret meget skarpt på området, og alligevel skal pengene til de stigende udgifter ofte findes på eksempelvis plejehjem, daginstitutioner eller skoler, og det er uholdbart,« siger Jacob Bundsgaard.

Han påpeger, at det er svært for kommunerne at forudse antallet af borgere, der har brug for hjælp. 

»Og når en enkelt indsats kan koste op mod flere millioner kroner, har vi ud over økonomi også behov for at drøfte retningen for socialpolitikken, så vi sikrer, at vi også i årene, der kommer, kan hjælpe de borgere, der har behov,« siger Jacob Bundsgaard. 

Social- og Indenrigsminister Astrid Krag skriver i et skriftligt svar til Momentum, at hun ser frem til økonomiforhandlingerne med kommunerne, og at man kommer til at mærke, at der er kommet en ny regering uden dog at love konkrete beløb. 

»Nu sidder der en socialdemokratisk regering for bordenden, og det gør en forskel. For vi mener, at pengene skal følge med, når vi bliver flere børn og ældre, og dermed jo også sagt, at velfærden for os kommer før skattelettelser,« siger Astrid Krag. 

Flere får psykiatrisk diagnose

Ser man på, hvorfor kommunerne oplever, at flere har brug for hjælp på baggrund af et handicap eller psykiske vanskeligheder, så er der ifølge kommunalforsker Kurt Houlberg en vifte af forskellige forklaringer. 

»En væsentlig grund er, at flere bliver diagnosticeret, og det vil sige, at der potentielt er flere, der har brug for en særlig indsats på grund af fysiske og/eller psykiske problemstillinger. Samtidig ser vi den glædelige udvikling, at flere med et handicap som eksempelvis Downs Syndrom lever længere. Men økonomisk betyder det så også, at de har behov for støtte igennem længere tid end tidligere,« siger Kurt Houlberg.

KL’s opgørelse viser, at antallet af voksne med en psykiatrisk diagnose er steget fra omkring 243.000 i 2015 til omkring 274.000 i 2018. Opgørelsen viser samtidig, at antallet af diagnoser har stor indflydelse på den kommunale indsats, da stigningen i antallet af personer, der får en kommunal indsats på grund af en psykiatrisk diagnose, stiger i samme takt som antallet, der får en psykiatrisk diagnose.

Det er især blandt de unge, der sker en stigning i antallet, der har en psykiatrisk diagnose. Hele 9,1 procent af de 13-17-årige og 10,9 procent af de 18-29-årige har mindst en psykisk diagnose mod 6 procent af de 30-59-årige og 3,2 procent af de +60-årige. 

Ifølge Kurt Houlberg skal kommunerne derfor regne med en fortsat øget efterspørgsel efter bostøtte eller botilbud i de kommende år. 

»Fordi antallet af psykiatriske diagnoser især har været stigende i børne- og ungdomsgrupperne, så vil man alt andet lige forvente, at udfordringen vil vare ved, hvis man ikke finder andre måder at tilbyde ydelser og service på, som er i stand til at afhjælpe problemerne, som de borgere har,« siger Kurt Houlberg.

Gentænkning nødvendig

Kurt Houlberg forklarer, at det også bliver nødvendigt at gentænke indsatsen på det specialiserede socialområde, da det kan blive svært at finde personale og penge til at klare udfordringen. En udfordring som ikke bliver mindre af, at man også på andre områder oplever stigende efterspørgsel på kommunale indsatser.

»Hvis man aggregerer de stigende behov på områder som ældre, børn og de psykisk- og fysisk handicappede, så tegner det til, at der næppe vil være tilstrækkeligt med midler eller kvalificeret personale til, at man kan løfte opgaven på samme måde og med samme serviceniveau, som man har i dag. Men det er grundlæggende en politisk prioritering, hvad man ønsker at fordele på de forskellige grupper,« siger Kurt Houlberg.

Derfor skal man ifølge KL-formand Jacob Bundsgaard i økonomiforhandlingerne ud over et økonomisk løft drøfte behovet for at se på, hvordan vi håndterer udfordringen med et stigende antal borgere med en psykiatrisk diagnose og deraf stigende efterspørgsel om hjælp fra kommunerne. 

»Et økonomisk løft er en vigtig forudsætning for at kunne klare den øgede efterspørgsel og styrke området i form af investeringer i viden, kvalitet og tidligere indsatser. Allerede i dag er der stort fokus på forebyggelse, rehabilitering og tidlige og sammenhængende indsatser, men indtil videre har det ikke reduceret presset på udgifterne. Så vi må også drøfte, om de nuværende rammer og redskaber er de rette i forhold til at kunne leve op til de forventninger, der er til indsatserne,« siger Jacob Bundsgaard. 

Han understreger samtidig, at hvis regeringen ønsker at opfylde velfærdsløfterne fra valgkampen, så vil de blive mødt med et krav om, at de bliver finansieret, så det ikke går ud over den øvrige velfærd. 

Social- og Indenrigsminister Astrid Krag ser det stigende antal børn med en psykiatrisk diagnose som et tydeligt tegn på, at vi skal have endnu mere fokus på at sætte ind ved de første tegn på mistrivsel.  

»Man skal ikke være så syg, at man får en diagnose, før der er hjælp at hente for barn og familie. Tidlige forebyggende indsatser gælder også de voksne. Vi skal ikke acceptere, at en psykiatrisk diagnose fører til yderligere marginalisering og for eksempel arbejdsløshed, som igen kan resultere i en social deroute. Vi skal tværtimod investere i, at også voksne lærer at mestre livet med en psykisk lidelse.«

I Sorø Kommune efterspørger borgmester Gert Jørgensen også en dialog med Christiansborg om rammerne for det specialiserede socialområde og advarer om, at nye tiltag ikke er en gratis omgang, der kan tørres af på kommunerne. 

»Når vi har at gøre med et område, som er hængt op på servicelovens bestemmelser, og man vedtager nye lovforslag eller rettigheder, så er det klart, at hvis der ikke følger penge med til det, så får det økonomiske konsekvenser i kommunerne, og så skal vi lave en omprioritering på for eksempel børn- eller ældreområdet, som er det, der fylder mest. Men der er jo også grænser for, hvor langt vi kan blive ved med det,« siger Gert Jørgensen.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Mette Egsdal, KL's Analyse- og Makroenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Momentum nr. 13 - 2019, 20. august.pdf