28. maj 2019

Stærkt kommunalt fokus på erhvervsfremme giver bonus

Kommunerne har i de seneste år styrket deres erhvervsindsats, viser en ny Momentumopgørelse. Udviklingen vækker glæde blandt virksomhederne og giver samfundsøkonomisk gevinst. Fra flere sider er der enighed om, at forenklingerne i det nye erhvervsfremmesystem giver endnu bedre muligheder for at understøtte iværksættere og virksomhedernes vækst.

Det skal være let for iværksættere at starte en virksomhed, og etablerede firmaer skal have gode muligheder for at vækste. De mål har i de senere år ligget højt på dagsordenen i de danske kommuner, og det afspejler sig i deres investeringer i erhvervsindsatsen, viser en ny Momentumopgørelse.

Kommunernes regnskaber for 2011 til 2018 viser, at kommunerne korrigeret for pris- og lønstigninger er gået fra at bruge 862 millioner kroner i 2011 til 1,13 milliarder kroner i 2018. Momentums opgørelse viser, at det især er indsatsen omkring erhvervsservice og iværksætteri, turisme og innovation og ny teknologi, som kommunerne har styrket. Og pengene er godt givet ud, viser en omfattende evaluering af kommunernes erhvervsindsats, som Iris Group har foretaget. I den konkluderer de, at samfundet får pengene fire til syv gange igen for hver krone, kommunerne investerer i den kommunale erhvervsvejledning. Opgjort i arbejdspladser har virksomhederne, der har fået kommunal erhvervsvejledning, to år efter skabt 2.200 ekstra arbejdspladser.

Når man spørger blandt virksomhederne, er der ingen tvivl om, at kommunerne har forbedret erhvervsindsatsen. DI har igennem de seneste 10 år målt virksomhedernes tilfredshed med kommunernes erhvervsklima, og der er en stigende tilfredshed med kommunerne. Det understreger direktør i DI Kent Damsgaard.

»Når vi eksempelvis spørger om, hvor imødekommende kommunen er overfor erhvervslivet, hvilket image den har blandt virksomhederne, og længden af sagsbehandlingstiderne, så er der generelt kommet en større erhvervsvenlighed,« siger Kent Damsgaard og fortsætter:

»Når jeg ser på den dialog, vores lokale virksomheder har med byråd, borgmestre og det lokale embedsværk, så er den rigtig god over hele landet. Der har været en klar bedring i samarbejdet mellem kommunerne og erhvervslivet.«

I evalueringen fra Iris Group udtrykker virksomhederne også stor tilfredshed, da over 70 procent af de vejledte virksomheder mener, at den lokale erhvervsservice har haft effekt på kompetencer og forretningsgrundlag.

Styrket kommunal erhvervsindsats

I Holstebro Kommune har erhvervsdirektør Mette Højborg også mærket det skærpede fokus på kommunernes indsats overfor erhvervslivet.

»Det er jo ikke fordi, der ikke førhen var fokus på erhvervsindsatsen, men den er blevet skærpet yderligere, hvilket også skyldes større opmærksomhed fra politikerne. Det er også her, vi kan gøre en forskel i forhold til at opdyrke og udvikle nye virksomheder og gøre det attraktivt at drive virksomhed i netop vores kommune. På den måde er det også en konkurrence kommunerne imellem, som er med til at øge fokus,« siger Mette Højborg.

Mads Bruun Ingstrup, lektor på Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på Syddansk Universitet, ser generelt positivt på kommunernes indsats overfor erhvervslivet.

»Kommunerne har været gode til at skabe netværk og samle virksomheder og andre centrale aktører omkring fælles problemstillinger som for eksempel generationsskifte, og hvordan man skaber eksport til Tyskland,« siger Mads Bruun Ingstrup.

Han påpeger, at der dog nogle gange har været for stor forskel på, hvor meget kommunerne har investeret i indsatsen. I forhold til erhvervsservice ser han også en øget og bedre indsats fra kommunerne, som han dog også gerne havde set være endnu mere ambitiøs.

»Kommunerne har rykket sig meget på eksempelvis sagsbehandlingstider og andre parametre, som DI måler på i deres undersøgelser af erhvervsklimaet. En udvikling, der har været til gavn for virksomhederne og bestemt også er relevant og vigtigt, men det kan også komme til at handle for meget om de ting, man kan måle her-og-nu, og derfor skabe mindre fokus på eksempelvis visionerne og rammevilkårene for fremtidens erhvervsliv,« siger Mads Bruun Ingstrup.

Forenklet erhvervsfremme vil styrke indsatsen

I KL er formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg Leon Sebbelin yderst tilfreds med kommunernes positive udvikling, når det gælder erhvervsindsatsen, da man derfor står med et godt fundament at bygge ovenpå i det nye erhvervsfremmesystem, som trådte i kraft i 2019. Derfor glæder han sig også over, at kommunerne i forbindelse med reformen af erhvervsfremmesystemet fik et større ansvar for erhvervsfremmeindsatsen. Det sker i form af den lokale kommunale erhvervsservice og den mere specialiserede erhvervsvejledning i de fælleskommunale erhvervshuse.

»Kommunerne har igennem lang tid haft stort fokus på erhvervslivets vilkår og vækstmuligheder og har taget det øgede ansvar i det nye system på sig. Vi skal i kommunerne og erhvervshusene sikre iværksættere og virksomhederne med behov for sparring om udvikling og forretningsmuligheder en enkel indgang til specialiseret viden, kompetencer og grundlæggende erhvervsservice,« siger Leon Sebbelin.

Han glæder sig også over, at der i det nye system bliver seks erhvervshuse med seks filialer.

»Jeg er meget tilfreds med, at der er taget hensyn til, at ingen virksomheder må have for langt til det nærmeste erhvervshus, samtidig med, at vi sikrer, at virksomheder i hele landet har samme adgang til erhvervsfremme af høj kvalitet,« siger Leon Sebbelin.

I Holstebro Kommune ser man også positivt på den forenklede struktur, hvor pengene til diverse indsatser bliver uddelt af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i forhold til landsdækkende indsatser i stedet for førhen, hvor regionerne skulle udmønte dem inden for regionen.

»Det er en kæmpe forskel, for på den måde kommer man til at sætte virksomhederne i Danmark mere lige, og vores virksomheder får adgang til nogle tilbud, som de måske ikke tidligere ville have fået. Det, synes jeg, er en kæmpe styrke, så der ikke bliver konkurrence regionerne imellem i forhold til, hvad det er for nogle tilbud, vi har til vores virksomheder,« siger Mette Højborg.

I DI forventer direktør Kent Damsgaard, at det bliver enklere for virksomhederne at finde rundt i det nye system.

»Kigger man på de hidtidige aktiviteter fra offentlig side for at fremme virksomheder, så syntes vi, at der har været mange gode ting, men der har også været en knopskydning og for stor forskel i kvaliteten over tid. Det var også derfor, vi anbefalede, at man ryddede op i det samlede erhvervsfremmesystem og fik en klarere arbejdsdeling på, hvem der gør hvad,« siger Kent Damsgaard.

For Mads Bruun Ingstrup, lektor på SDU er der heller ingen tvivl om, at det var vigtigt, at man fandt frem til en løsning, så der kunne komme ro på området. Usikkerheden var nemlig ved at sprede sig i systemet.

»Jeg var skeptisk, da man valgte at fjerne det regionale niveau, men jeg må tilstå, at de konturer jeg ser nu, overrasker positivt. Det gælder eksempelvis arbejdet med styrkepositioner, hvor der førhen var rigtig mange forskellige klynger. Der er det helt sikkert godt, at vi får ryddet op og samlet indsatsen,« siger Mads Bruun Ingstrup.

Der er dog stadig ting, han er spændt på at se udfolde sig.

»Det gælder især snitfladerne mellem den kommunale erhvervsservice og erhvervshusene, fordi jeg mangler at se skillelinjen mellem, hvad der er specialiseret og ikke specialiseret erhvervsservice.«

Erhvervsfremmereformen blev vedtaget i december 2018, og der bliver derfor i øjeblikket arbejdet hårdt på at få implementeret det nye system. For eksempel er alle erhvervshuse og filialer åbnet og står klar med tilbud om specialiseret vedledning for alle iværksættere og virksomheder i hele landet. Og i april fik man færdiggjort resultatkontrakterne for erhvervshusene, som konkretiserer samarbejdet og snitfladerne mellem erhvervshusene og den lokale erhvervsfremmeindsats.

2019 bliver et omstillingsår

I DI har direktør Kent Damsgaard forståelse for, at man endnu ikke har alt klarlagt, og at snitfladerne skal findes.

»Man kører med fuld kraft på motorvejen, mens man lægger asfalten, og det er nødvendigt, fordi alternativet ville være et vakuumår, hvor det hele stod i stampe. Men både virksomheder og aktører på området skal holde sig for øje, at det er et omstillingsår,« siger Kent Damsgaard.

Han håber, at alle aktører i både den proces og fremadrettet vil være gode til at afkræve sig selv og hinanden svar på, hvad de leverer ind i systemet.

»Erhvervshusene skal vise overfor virksomhederne og kommunerne, hvad de har på hylderne, og kommunerne skal have fingeren på pulsen og vide, hvad der rører sig blandt områdets virksomheder, så de bliver brobyggere til erhvervshuset. Jeg håber virkelig, at kommunerne tager ejerskabet på sig i forhold til de fælleskommunale erhvervshuse og om nødvendigt er klar til at stille krav, og at erhvervshusene samtidig er klar til at rette til. Det burde være nemmere med et samlet kommunalt ansvar.«

Erhvervsdirektør i Holstebro Kommune erkender, at man ikke er helt i mål endnu, men at man via god dialog er godt på vej.

»Vi arbejder på nogle punkter stadig med at finde den rette vej, men det sker i en god dialog mellem erhvervshusene og kommunerne. Der er et ønske om i fællesskab at finde de bedste løsninger og få skabt et sammenhængende system uden overlap,« siger Mette Højborg.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk