Kommunerne vil bygge nyt til stigende antal småbørn

Der kommer markant flere småbørn de kommende år, og for at undgå, at der bliver for trangt på stuerne, planlægger kommunerne i stigende grad at bygge eller udvide daginstitutioner. Det viser en ny rundspørge til kommunerne, hvor de er blevet spurgt til deres byggeplaner for 2020. Kommunerne forventer at bruge 14 procent af de samlede anlægsinvesteringer alene på dagtilbudsområdet i 2020. Det er en stigning fra sidste år, hvor de kun ville bruge otte procent.

I alt regner kommunerne med i 2020 at skulle bruge 20,9 milliarder på at bygge nyt og renovere bygninger og veje, hvilket overstiger dette års anlægsramme, hvor grænsen for hvor meget kommunerne må bygge for, er på 17,8 milliarder.

I Ballerup Kommune kan man meget konkret mærke, at der akut er blevet behov for at bygge nyt til de mindste børn. Det forklarer borgmester Jesper Würtzen (S):

»I de senere år har vi faktisk brugt en del penge på at modernisere vores gamle institutioner. Alligevel viser det sig, at de kloge folks prognoser ikke holder, så vi mangler plads, og lige nu og her er vi nødt til at lave en slags nødbørnehave i nogle kælderlokaler for at kunne nå at have plads til alle de børn, der kommer til efteråret. Samtidig skal vi akut bygge en ny institution i Skovlunde til 20-25 millioner kroner for at have plads,« siger Jesper Würtzen.

Han understreger, at man selvfølgelig forsøger at lave så præcise befolkningsprognoser som muligt, så man ikke bliver taget på sengen, men en særlig stor tilflytning af københavnske børnefamilier har overrasket.

At Ballerup og resten af de danske kommuner forventer, at især dagtilbud vil fylde mere i anlægsbudgetterne for 2020, giver god mening. Det forklarer professor og ekspert i kommunaløkonomi ved VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Kurt Houlberg:

»Det er ikke overraskende, at stigningen er særlig iøjefaldende på dagtilbudsområdet, fordi det hænger tæt sammen med den demografiske udvikling. En stor del af kommunerne kigger ind i en nær fremtid, hvor der kommer mange flere førskolebørn, og det vil selvfølgelig afføde et investeringsbehov for at opgradere dagtilbudskapaciteten,« siger Kurt Houlberg.

I 2030 vil der være omkring 66.500 flere små børn i alderen 0-5 år sammenlignet med 2019, og kommunerne angiver da også demografi som den primære årsag til behovet for byggeri til de mindste. I undersøgelsen svarer 50 procent af kommunerne, at anlægsbehovet på dagtilbudsområdet er særligt præget af demografi, mens kun 29 procent svarer, at eksempelvis vedligeholdelsesefterslæb er den udløsende faktor.

Snæver anlægsramme

Det stigende børnetal giver udslag i, at kommunerne i 2020 forventer at bruge 23 procent af det samlede anlægsbudget på skoler. Det er en stigning fra 20 procent i 2019, og skoler er dermed det enkeltområde, hvor kommunerne forventer at skulle bygge og renovere mest. Det efterfølges af veje med 17 procent, der er faldet fra 20 procent i 2019, og dagtilbud med 14 procent i 2020. Herefter følger kultur og fritid (8 procent), administration (4 procent) og ældre (3 procent).

Sidstnævnte kan virke lavt, når man tager i betragtning, at antallet af ældre er kraftigt stigende, og at der i 2030 vil være omkring 161.000 flere ældre over 80 år sammenlignet med i 2019. Men det skyldes, at langt de fleste ældreboliger, der bygges i dag, er almene plejeboliger, som bygges af boligselskaberne med kommunalt tilskud, og de udgifter er ikke en del af den samlede anlægsramme, som fastlægges i en forhandling mellem KL og regeringen som led i den årlige aftale om kommunernes økonomi. Derfor indgår udgifterne heller ikke i den aktuelle undersøgelse.

Til næste år har kommunerne et samlet behov for at bygge og renovere for 20,9 milliarder kroner. Det er markant mere end dette års anlægsramme på 17,8 milliarder. Det er uvist, hvornår forhandlingerne for kommunernes økonomi i 2020 mellem KL og regeringen skal stå, da Folketingsvalget først skal overstås, men uanset hvem der kommer til at sidde i regering, er budskabet fra KL’s formand, Jacob Bundsgaard, klart:

»Kommunernes behov for investeringer ligger egentlig ret stabilt, og pengene går til helt borgernære områder, som dagtilbud, folkeskoler og veje. Derfor er det også helt nødvendigt, at en kommende regering løfter anlægsrammen, så kommunerne kan levere rammerne til en velfærd, som matcher borgernes forventninger og behov,« siger Jacob Bundsgaard.

Han peger samtidig på, at det jo ikke er uden konsekvenser, når kommunerne ikke får de nødvendige økonomiske rammer til især vedligehold.

»Så står vi med et stort efterslæb på vores veje og bygninger, som kun bliver større og større for hver gang, anlægsrammen ender på et lavere niveau end påkrævet, og samtidig vokser presset sig større år for år i takt med, at der kommer flere ældre og flere børn,« siger Jacob Bundsgaard.

Han ærgrer sig desuden over, at anlægsrammen kan være med til at forhindre økonomisk og miljømæssigt rentabelt nybyggeri og renoveringer i at blive sat i gang.

Professor i kommunaløkonomi Kurt Houlberg vurderer, at det behov for anlægsinvesteringer, som kommunerne melder ind, ligger ret tæt på det behov, kommunerne oplever.

»Jeg tror, at når de fleste borgmestre går ud og ser på deres veje og skoler, så vurderer de ud fra de lokale forhold, at der er et behov for at bruge flere penge, end den samlede ramme tillader. Jeg tror også, at de ville sige det samme, når det handler om serviceudgifterne. Finansministeren skal omvendt tage hensyn til styringen af den samlede offentlige sektors finanser og lave en vurdering af, hvor stor en del der skal gå til kommuner, regioner og staten. Det er de prioriteringer, der ligger bag fastsættelsen af anlægsrammen, og det kan skabe et dilemma ift. de anlægsbehov, borgmestrene ser,« siger Kurt Houlberg.

I Ballerup Kommune genkender borgmester Jesper Würtzen situationen, hvor anlægsrammen tvinger ham og byrådet til at vælge mellem byggeprojekter, selvom de har penge i kommunekassen til at løse det hele, og ved, at regningen bliver større på længere sigt.

»Det er jo sådan med huller i vejene, at hvis ikke man får lappet dem ordentligt med det samme, så bliver reparationen bare dyrere og dyrere. Vi kunne godt tænke os at bruge nogle penge på at vedligeholde vores veje for at fremtidssikre vores værdier, men når det kommer i konkurrence med plejecentre og børnehaver, så kommer vejene let til at blive skubbet ned, for det andet skal vi simpelthen løse nu og her. Så må vi lægge lidt asfalt i hullerne, selvom vi ved, at det på lang sigt er en dyrere løsning end at renovere dem korrekt,« siger Jesper Würtzen.

KL har før argumenteret for, at de penge, kommunerne bruger på køb af byggegrunde, ikke skal være en del af anlægsrammen, og i samme boldgade foreslår Jesper Würtzen, at man kan styrke kommunernes bidrag til den grønne omstilling ved at holde energirenoveringer ude.

»Ballerup er en grøn kommune, og i vores anlægsbudget fylder energirenoveringer en del hvert eneste år. Det er både grønt og driftsbesparende, og er helt klart fornuftigt, og derfor kan man også godt argumentere for, at det skal holdes uden for den samlede ramme,« siger han.

Ballerup-borgmesteren giver heller ikke meget for, at et hensyn til ikke at overophede den samlede økonomi skal lægge låg på kommunernes mulighed for at bygge. Konkret peger han på, at man i Ballerup gennem en årrække har flyttet børnehaver, der lå i lokaler udlejet af almene boligselskaber, til kommunale bygninger for at få bedre styr på driftsomkostningerne. Sundt for den kommunale økonomi, men en beslutning, man kan blive nødt til at genoverveje, hvis anlægsrammen spænder ben for det nødvendige byggeri.

»Det kan godt være, at vi er nødt til at bede nogle private eller almene boligselskaber om igen at bygge nogle børneinstitutioner til os, så vi kan leje os ind, fordi anlægsudgifterne så ikke ligger hos os. Men hvor klogt er det? Det dæmper jo ikke det samlede pres på samfundsøkonomien eller byggebranchen – det er bare en listig måde at omgå reglerne, men børnene skal jo have lokaler at være i,« siger Jesper Würtzen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk