07. januar 2019

Leder: Befolkningsudviklingen betyder merudgifter i kommunerne

I sin leder skriver KL's administrerende direktør om vigtigheden af, at regeringen og Folketinget prioriterer en grundlæggende diskussion af, hvordan der i fremtiden skal blive råd til den borgernære velfærd.

De færreste kan være i tvivl om, at der er sket en rivende udvikling i det danske sundhedsvæsen. Vi kan i dag behandle langt flere sygdomme langt bedre og ventetiderne er bredt set faldet. En positiv udvikling som dog også er meget ressourcekrævende.

Den udvikling afspejles i en af de analyser, som Momentum i dag bringer. Fra 2000 til 2017 er sundhedsudgifternes andel af det offentlige forbrug således steget fra 25,5 til 30,9 procent.

Det er resultatet af en politisk prioritering, hvor man har især ønsket at styrke sygehusene. Det er lykkedes, men det betyder også, at andre områder har været nedprioriteret.

Kommunerne står overfor en gigantisk udfordring de kommende år på grund af en kraftigt stigende ældrebefolkning samtidig med, at antallet af småbørn også forventes at vokse.

Befolkningsudviklingen betyder, at regeringen og resten af Christiansborg ikke kommer uden om at tage hul på en grundlæggende diskussion af, hvordan der i fremtiden skal blive råd til den borgernære velfærd. Som udviklingen på sundhedsområdet har vist, kan det godt lykkes at påvirke udviklingen på de store velfærdsområder, men det kræver, at der er vilje til at prioritere.

Det er hverdag i kommunerne, hvor byrådene endnu en gang er lykkedes med at lande budgetter, som holder sig inden for stramme økonomiske rammer. Men demografien er en større udfordring, end hvad der kan håndteres indenfor de kendte rammer. Og det er ikke den eneste udfordring kommunerne står med.

En af de udfordringer der også skal håndteres er det stigende antal voksne og børn, der får stillet psykiatriske diagnoser, som man kan læse i en anden Momentum-artikel. På bare fem år er antallet af voksne med en diagnose steget med 22 procent, og der er nu over fem procent med en psykiatrisk diagnose i over halvdelen kommunerne. Det var kun tilfældet i 15 kommuner i 2013.

Det er på mange måder tankevækkende, at så mange flere får en diagnose, og forklaringen har mange aspekter. Men faktum er, at man også her står med en vigtig velfærdsopgave i kommunerne, når man skal hjælpe borgerne med at mestre deres eget liv.

Når så mange flere får et behov for hjælp fra kommunen, så er det ikke en opgave man alene løser med effektiviseringer og ny teknologi. For selvom kommunerne allerede er godt i gang på de områder, så kræver det også, at de overordnede økonomiske rammer giver mulighed for at løse opgaven.