2019

I halvdelen af landet har mere end hver tyvende voksne en psykiatrisk diagnose

I over halvdelen af landets kommuner har over fem procent af de voksne indbyggere en psykiatrisk diagnose. Især angst, depression og bipolare lidelser fylder, og antallet er på landsplan steget med 22 procent på bare fem år. Det er vigtigt med en diskussion om, de konsekvenser udviklingen har, lyder det fra flere sider.

Hvis du går en tur ned af gågaden i Esbjerg, så vil hver 14. mand eller kvinde, du møder på din vej, lide af enten angst, depression eller en anden psykiatrisk diagnose.

En helt ny Momentum-analyse viser, at hele 7,3 procent af de voksne borgere i Esbjerg har fået stillet mindst en psykiatrisk diagnose i løbet af de sidste fem år, og det er den højeste andel blandt landets kommuner. Det afspejler en generel udvikling, hvor antallet af danskere med en psykiatrisk diagnose bliver ved med at stige. Det betyder, at der nu er 51 kommuner, hvor over fem procent af befolkningen har en psykiatrisk diagnose, mod kun 15 kommuner i 2013.

 

På landsplan er antallet af voksne borgere med en diagnose steget med 22 procent på bare fem år, så i alt 242.000 danskere over 18 år nu har en diagnose mod 198.100 i 2013. For 0-17 årige er antallet steget med 27 procent fra 35.900 til 45.000.

Tidligere analyser har vist, at kommunerne oplever en stigende andel borgere, der visiteres til bostøtte og anden hjælp på baggrund af psykiske vanskeligheder. Derfor er der også grund til at tage det meget alvorligt, når udviklingen fortsætter i samme spor. Det mener Joy Mogensen, formand for KL's Socialudvalg.

»Det er tankevækkende, at fortsat flere får en diagnose, og det stiller store krav til os som beslutningstagere, når en langt større gruppe end tidligere oplever, at de har behov for hjælp til at lykkes med arbejde, familie og fritidsliv. Vi skal have de rette og rettidige indsatser på hylderne, så vi kan hjælpe borgeren til at mestre eget liv via en indsats, der gør så lille indgreb i borgerens levevis som muligt. Men hvis vi skal hjælpe flere, giver det naturligvis et pres på den økonomiske ramme, vi har til rådighed,« siger Joy Mogensen.

Større kapacitet og mindre rummelighed

De mest udbredte diagnoser blandt 18+ årige er angst og belastningsdiagnoser som stress. Det har godt 120.000. Herefter følger affektive sindslidelser som depression og bipolare lidelser og endelig adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser som ADHD. Den største relative udvikling ses i antallet, der har psykiske udviklingsforstyrrelser som autisme og Asperger. Det er mere end fordoblet fra 2013-2018, og godt 14.000 havde en af de diagnoser i 2018.

Det er svært at give en præcis forklaring på det stigende antal diagnoser, da det formentlig er konsekvensen af flere ting, det forklarer Jakob Kjellberg, professor, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

»Vi ved ikke præcist, hvor meget det ene eller det andet fylder. Noget handler formodentlig om, at der rent faktisk er flere, der har en lidelse, og hvis den udvikling sker samtidig med, at der er ændret nogle strukturer omkring skolen, ydelsesmønstre og krav fra arbejdsmarkedet, så bliver diagnoser noget, der i højere grad efterspørges,« siger Jakob Kjellberg.

Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening, oplever også, at mindre rummelighed øger antallet af diagnoser.

»Historisk var der i højere grad plads til, at man var lidt afvigende, uden at der var behov for en diagnose, fordi der var plads til ens særhed og handicap, og man kunne inkluderes på arbejdspladser og i skoler. I det travle samfund, vi har i dag, bliver man hurtigt sat uden for fællesskabet, arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, hvis man er lidt afvigende,« siger Mads Bilstrup.

En anden faktor der har betydning for stigningen er, at der er tilført midler til hospitalspsykiatrien i perioden, hvilket rent praktisk har gjort det muligt, at flere kan blive udredt og få en diagnose.

»Det er ikke anderledes end på andre sundhedsområder. Da man indførte ventetidsgarantier på knæledsoperationer, løftede man også antallet af årlige operationer fra 3.000 til 10.000 inden for ganske kort tid. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er mange flere, der har fået dårlige knæ. Det samme gør sig gældende et langt stykke af vejen i psykiatrien,« siger Jakob Kjellberg.

Han påpeger yderligere, at det også kan betyde, at målgruppen, som kan få en diagnose, udvides.

»Da jeg gik i skole, så var en autist mere på et niveau, som man populært kender fra Rain Man. Når man i dag bruger diagnosticeringen bredere, så betyder det ikke, at man ikke er autist, men det er en bredere gruppe, der får den betegnelse. En del af dem var der selvfølgelig også før, der kaldte man dem måske bare for nørder i stedet,« siger Jakob Kjellberg.

Formand for KL's Socialudvalg Joy Mogensen efterspørger, at regeringen og Folketinget engagerer sig mere i debatten.

»Var det en kurve over udviklingen i antal kræftramte, ville man jo straks kaste en masse penge efter området. Det siger jeg ikke nødvendigvis, at vi skal her, men jeg kunne godt tænke mig, at man flyttede lidt af opmærksomheden fra de konkrete mediesager over på det generelle spørgsmål. Vi skal tale om, hvordan vi som velfærdssamfund bør forholde os til den udvikling,« siger Joy Mogensen.

Diagnoser er ikke lig med hjælp

Som nævnt er Esbjerg med 7,3 procent den kommune, hvor den højeste andel af de 18+ årige borgere har mindst en psykiatrisk diagnose. De efterfølges af Fredericia med 7,1 procent og Tønder med 6,9 procent. Landsgennemsnittet ligger på fem procent.

I Esbjerg Kommune kommer det ikke bag på Lise Plougmann Willer, direktør for Borger & Arbejdsmarked, at man har mange borgere med en diagnose. De har selv fået udført en analyse, der viser, at det blandt andet hænger sammen med, at der i Esbjerg bor en relativ høj andel med lavt uddannelsesniveau, på offentlig forsørgelse og med andre sociale problemer. Det giver et særligt pres på kommunen, når flere borgere får en psykiatrisk diagnose.

»Vi ved godt, at alle borgerne selv er optagede af at finde ud af, hvorfor de har det skidt, og søger en diagnose. Det er meget menneskeligt, og på den måde kan det være godt, at flere får en diagnose. Men det er godt nok også en udfordring, fordi der bliver sat lighedstegn mellem, at når man har en bestemt diagnose, så har man også ret til en speciel type hjælp,« siger Lise Plougmann Willer.

Men det er en misforståelse, at en diagnose altid skal udløse den samme slags hjælp, for sådan er diagnoser slet ikke tiltænkt. Det siger Jakob Kjellberg, professor i VIVE.

»Det står ingen steder skrevet, at fordi man har en angstdiagnose eller autismediagnose, så kan man få noget bestemt hjælp. En diagnose er og har altid kun været tænkt som en kortfattet beskrivelse og kategorisering af nogle symptomer. Det er et klinisk arbejdsredskab, som er yderst uanvendeligt i mange andre sammenhænge,« siger Jakob Kjellberg.

Han påpeger dog, at der er sket en udvikling, hvor det kan være svært at få hjælp, hvis ikke man kan fremvise en diagnose, og samme billede har Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

»Man kan selvfølgelig godt få sygedagpenge eller kontanthjælp uden en diagnose, men hvis man skal have tilskud til behandlingstilbud, eller hvis forældre til et barn med handikap skal have tabt arbejdsfortjeneste, så er billedet, at det kræver en udredning og endelig diagnose,« siger Mads Bilstrup.

Lise Plougmann Willer, Esbjerg Kommune, er ikke helt enig i, at diagnoser er afgørende for tildelingen af hjælp – især ikke socialområdet

»I det sociale system er vi ikke særlig optaget af diagnoser. Der ser vi på borgerens funktionsniveau. Hvad kan de, hvad skal der til for at stabilisere dem, og hvordan skal vi arbejde med dem. Vi er ikke særlig optagede af, hvilken bogstavkombination, der er påklistret dem,« siger Lise Plougmann Willer.

Også Joy Mogensen, formand for KL's Socialudvalg advarer mod at fokusere så meget på diagnosen.

»Jeg har ikke nogen patentløsning, men jeg tror, vi skal passe på med at stirre os blinde på diagnoser og borgerens begrænsninger. Målet må så vidt muligt være, at borgeren lærer at mestre livet på egne betingelser, og det skal vi i kommunerne støtte op om og med et tilpas indgreb,« siger Joy Mogensen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Mette Egsdal, KL's Analyse- og Makroenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Borgere med psykiatriske (hospitals)diagnoser (2013 og 2018).pdf