05. februar 2019

Babyboom vil presse kommunerne

Antallet af 0-5 årige forventes frem mod 2025 at stige med over 50.000, og i hele 63 procent af kommunerne vil antallet stige med mere end 10 procent. En positiv udvikling som dog også kommer til at presse kommunernes økonomi, der i forvejen er presset af det stigende antal ældre. Kommunerne forsøger blandt andet via effektiviseringer at afbøde udfordringen, men det kræver også økonomisk opbakning fra Christiansborg, påpeger KL-formand.

Der er et babyboom på vej. Frem mod 2025 vil antallet af 0-5-årige stige fra 361.271 til 414.184. En stigning på 52.913. Og går man yderligere fem år frem, kan vi komme helt op på omkring 437.000. Det viser en ny Momentum-analyse på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Analysen viser samtidig, at praktisk talt alle kommuner vil opleve en stigning, og at man i hele 63 procent af kommunerne vil opleve en stigning i antallet af 0-5-årige på over 10 procent.



»Det er glædeligt, at folk får børn, ikke bare for forældre og bedsteforældre, men også for samfundet, da det jo er fremtidens skatteborgere. Men på den korte bane lægger det stigende antal børn pres på kommunernes økonomi i og med at barnet i første omgang skal have mulighed for at blive passet og siden hen at starte i skole,« siger kommunalforsker ved VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Kurt Houlberg og uddyber:
»Kommunerne bliver derfor nødt til at øge antallet af pædagoger og sidenhen lærere for at kunne håndtere det stigende antal børn. Samtidig kan der være behov for fysiske kapacitetsforøgelser, hvor det er meget muligt, at man i mange kommuner bliver nødt til at bygge eller udbygge daginstitutioner og skoler.«

I Greve Kommune har man siden 2014 haft en stigning i antallet 0-5-årige på 7 procent, og samtidig viser fremskrivningerne, at kommunen med en stigning på 23,6 procent vil opleve den tredje største stigning af alle kommuner frem mod 2025. Her glæder borgmester Pernille Beckmann sig også over det faktum, at det stigende børnetal vil være med til at bringe kommunen videre, da mange af dem, der har været med til at bygge kommunen op, har nået en alder, hvor de skal fratræde arbejdsmarkedet.

»Til gengæld giver det et økonomisk pres og stiller nogle krav til vores skoler og vores daginstitutioner, som vi skal forsøge at honorere, så godt vi kan. De senere års tilbagegang i børnetallet har jo gjort, at vi blandt andet har lukket daginstitutioner og optimeret på driften, som man jo også skal gøre,« siger Pernille Beckmann.

Hun forklarer, at det stigende børnetal udfordrer kommunen på flere parametre, og at man allerede er i gang med at kigge fremad i forhold til, hvordan man kan honorere udfordringerne.

»Vi får brug for en større kapacitet, samtidig med at en del af vores institutioner og skoler har brug for at blive løftet. Vi er lige nu i gang med at udbygge to daginstitutioner, og hvis væksten fortsætter, så er vi nødt til at bygge ud på skoleområdet også. Samtidig stiller børnefamilier i dag krav til, hvad deres børn skal være i, og det forstår jeg godt. Derfor kæmper vi for at kunne give dem ordentlige bygninger og lokaler,« siger Pernille Beckmann.

Dobbelt demografipres

Formand for KL, Jacob Bundsgaard, deler glæden over, at vi kan se frem til et stigende børnetal, men er også bekymret i forhold til kommunernes muligheder for at løse de udfordringer, der er forbundet dertil. Ikke mindst fordi kommuner oveni oplever en stor stigning i antallet af ældre borgere.

»Det er godt, at der fødes flere børn, og vi lever længere, men hvis vi skal tage os ordentligt af både børn og ældre, så trækker det på den kommunale økonomi. Så hvis vi skal levere den samme kvalitet, som vi gør i dag, vil det komme til at koste mange penge. Det vil således koste næsten hele det finanspolitiske råderum frem til 2025, hvis vi skal have den samme beløb pr. borger, som i dag. Og så er der vel og mærke ikke tænkt på de naturligt stigende forventninger fra borgerne i takt med den generelle velstandsstigning eller andre politiske ønsker,« siger Jacob Bundsgaard.

Han påpeger i den forbindelse, at kommunerne allerede er i gang med at gøre, hvad man kan for at håndtere konsekvenserne af det stigende antal børn og ældre.

»Man arbejder hårdt med blandt andet at effektivisere, indføre velfærdsteknologiske løsninger og skabe mindre bureaukrati, hvilket kan være med til at håndtere udfordringen, men ikke løse den. Der er derfor ingen vej uden om, landspolitikerne bliver nødt til at foretage de nødvendige økonomiske og politiske prioriteringer,« siger Jacob Bundsgaard.



For Kurt Houlberg er der heller ingen tvivl om, at kommunerne står over for en svær øvelse, når de skal finde penge til både et stigende antal ældre og  børn.

»Kommunerne bevæger sig i øjeblikket ind i en fase, hvor de står over for et dobbelt demografisk udgiftspres. Det kræver selvfølgelig et fortsat fuldt fokus på effektiviseringer og muligheder for at løse opgaverne på en ny og smartere måde, men der er ingen tvivl om, at uanset hvor kreativ og innovativ man er, så vil det her sætte kommunernes økonomi under et betydeligt økonomisk pres,« siger Kurt Houlberg.

Det kommer derfor ifølge Kurt Houlberg til at kræve flere penge udefra, hvis ikke kommunerne skal skære på andre områder for at finde penge til den demografiske udfordring.

»Som kommunernes økonomi er skruet sammen med økonomiaftaler og tilskuds- og udligningssystemet, så er der ikke indbygget nogen automatiske korrektioner for demografi. Det er grundlæggende et forhandlingsspørgsmål mellem regering og KL,« siger Kurt Houlberg.

I Greve Kommune har borgmester Pernille Beckmann også svært ved at se, hvordan kommunen økonomisk klarer udfordringen med både et stigende antal børn og ældre.

»Ud over udfordringen på børneområdet, så har vi en kæmpeudfordring i at skaffe personale på ældreområdet, ligesom vi i løbet af meget kort tid kommer til at mangle plejehjemspladser. Så når man summer op på både børne- og ældreområdet, så bliver vi økonomisk udfordret, og der vil ikke være råd til alt det andet, vi som kommune også skal levere,« siger Pernille Beckmann.

Flere årsager til babyboom

Forventningen om, at vi i de kommende år kan se frem til langt flere fødsler, finder hovedsageligt sin forklaring i tidligere tiders fødselsrater og økonomiske konjunkturer, forklarer Kurt Houlberg:

»Et væsentligt element i fødselsraten er at se på, hvor mange der er i den fødedygtige alder, og der begynder de store årgange, der blev født i slutningen af 80'erne, at komme i den fødedygtige alder. Dertil kommer, at vi historisk ved, at færre vælger at få børn i økonomiske nedgangstider. Men da vi i øjeblikket er i en økonomisk opgangstid, vil det bidrage til, at flere vælger at få børn.«

Kurt Houlberg forklarer, at der derfor selvfølgelig også er en usikkerhed i nøjagtigheden af fremskrivningen. Det gælder ikke mindst i forhold til den nøjagtige udvikling i den enkelte kommune(r), hvor flyttemønstrene også vil spille ind på udviklingen. Men meget skal forandre sig, for at billedet ændrer sig markant frem mod 2025.

»Forskellene i stigningerne i børnetallet afspejler jo også bosætnings- og flyttemønstret de seneste 10 år, hvor flere og flere er flyttet til områderne i og omkring de større provinsbyer og ikke mindst til Østjylland og hovedstadsområdet. Og det er også der, fremskrivningerne forventer den største stigning. Den trend kan selvfølgelig ændre sig, men som det tegner sig nu, er det den vej, det går,« siger Kurt Houlberg.

Han påpeger samtidig, at de stigende boligpriser er medvirkende til at også omegnskommuner, der ligger lidt længere væk, får en stærk stigning.

Momentums analyse viser da også, at det bortset fra Læsø, som ligger i top, er store byer eller omegnskommuner til de større byer, der kan forvente den største stigning i antallet af 0-5-årige frem mod 2025. I Allerød, Greve, Furesø, Solrød, Ishøj, Århus, Skanderborg, København, Odense og Rebild Kommune kan man således se frem til en stigning på over 20 procent. Ærø og Morsø i den anden ende af listen kan ligefrem forvente en lille tilbagegang på henholdsvis 3,5 og 1,5 procent, mens Lolland, Fanø, Langeland, Vesthimmerland og Lemvig kun skal forvente en lille stigning i børnetallet.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk