Unge fylder mere og mere i stofmisbrugsbehandlingen

Når de danske kommuner åbner døren til deres behandlingssteder for stofmisbrug, står der oftere og oftere en ung person på den anden side. På bare 10 år er andelen af personerne der kommer i stofmisbrugsbehandling, der er mellem 18 og 25 år steget fra 25 til 45 procent. Det viser en ny Momentum-analyse, der bygger på tal fra Sundhedsdatastyrelsens register over stofmisbrugere (SIB). I perioden er antallet af personer, der er i stofmisbrugsbehandling, steget fra omkring 13.000 til omkring 16.500, så samlet er antallet af unge i misbrugsbehandling steget kraftigt.

Både i 2002 og 2006 lå andelen stabilt på 25 procent, men fra den sidste del af nullerne kom der, med kommunernes overtagelse af ansvaret særligt fokus på de unge, og der blev etableret stofbehandling rettet mod denne målgruppe i de fleste kommuner. Det er en del af forklaringen på stigningen, forklarer Mads Uffe Pedersen, professor på Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet

»Med kommunernes overtagelse af området blev man bedre til at få fat i de unge, og man har skabt nogle tilbud til den her gruppe, som ikke var der tidligere. Dermed har man åbnet op for at få fat i dem tidligere, hvilket er vældigt positivt. Det gælder ikke mindst hashbehandling af unge, som rigtig tog fart i den periode,« siger Mads Uffe Pedersen. 

Han forklarer, at udviklingen også skal ses i lyset af, at andelen af opioid-afhængige (eksempelvis heroin, metadon og morfin) der indskrives hvert år i misbrugsbehandling er faldet drastisk, mens andelen som har hash som hovedstof er steget fra 15 procent i 2002 til 62 procent i 2016.

I Stofrådgivningen i Frederiksberg Kommune genkender man ifølge afdelingsleder Ulla Andersen, at der kommer flere og flere henvendelser fra unge under 25 år. Samtidig oplever vi også, at få henvendelser fra forældre og pårørende.

»Vi er gennem de seneste år blevet mere opmærksomme på de unge, og har blandt andet i samarbejde med vores forebyggelsesteam lavet strategier for, hvordan vi skal gå ud på videregående uddannelser, ungdomsuddannelserne og i udskolingen og informere om vores tilbud,« siger Ulla Andersen.

Ny målgruppe kræver helhedsorienteret indsats

På Frederiksberg oplever man, at gruppen af borgere i misbrugsbehandling også er blevet mere forskelligartet, når det handler om de enkeltes ressourcer og udfordringer.

»Vi ser alle typer lige fra gymnasie- og universitetsstuderende til unge, der har været i en form for rusmiddelproblematik fra de var 11-12 år. De sidste kommer oftest fra en svag familie, og kan komme til at hænge fast i hjælpesystemet, når de bliver voksne. Vi har derfor været i gang med at udvikle nye behandlingstilbud, så vi kan matche de forskellige typer.« siger Ulla Andersen.

For rusmiddelforsker Mads Uffe Pedersen er der ingen tvivl om, at der med ændringen i målgruppens alder og stofmisbrug er kommet andre krav til stofmisbrugsbehandlingen. Hvor man førhen har haft fokus på den medicinske del og nogle basale sociale ydelser som bolig og forsørgelse), er det nu nødvendigt med et bredere psykosocialt fokus.

»For den ældre gruppe af opioidafhængige handler det meget om at give dem et værdigt liv, og det er ikke mindst en medicinsk opgave. For de unge med et ukontrolleret forbrug af hash handler det mere om at få dem i gang med livet. De skal selvfølgelig ud af deres forbrug, men de skal også hjælpes i gang med en uddannelse eller ind på arbejdsmarkedet. De skal i det hele taget have noget stabilitet omkring dem, så de kan få fodfæste og komme til at fungere i samfundet,« siger Mads Uffe Pedersen.

Det er derfor også vigtigt med en bred vifte af tilbud, der matcher de ressourcer, som personen kommer med, mener Ulla Andersen fra Stofrådgivningen på Frederiksberg 

»For dem, der bruger kokain i weekenderne og ofte har ressourcer, handler det om at lave et forløb, der hjælper dem til at lave en forandring ligesom ved et rygestop. Mens det kræver en langt bredere og større indsats, når misbruget er mere massivt,« siger Ulla Andersen. 

Hun forklarer, at det i de tilfælde er nødvendigt med en helhedsorienteret indsats, hvor man både har job, uddannelse, psykiatri og misbrugsbehandling for øje.

»Mine erfaringer er, at det ikke hjælper bare at give en diagnose eller putte en pille i munden. Det virker, hvis man kan hjælpe folk med at lave nogle forandringer i forhold til det liv og de ønsker de har, og så støtte, mens de selv har ansvaret. Der er jo ingen af de unge, vi møder i vores rådgivning, der ikke ønsker at kunne bidrage eller have et godt liv.«

Formand for KL's Socialudvalg, Joy Mogensen, betoner vigtigheden af, at kommunerne laver en helhedsorienteret indsats for de unge stofmisbrugere.

»At få de unge mennesker ud af misbruget kræver en indsats på flere forskellige planer. Vi kan ikke bare klare os med medicinsk behandling eller et psykiatrisk forløb. Det er også vigtigt, at vi ser på det sociale aspekt, og er med til at hjælpe dem til at komme i gang med livet igen i form af eksempelvis et arbejde eller starte på en uddannelse,« siger Joy Mogensen.

Hun har derfor også forventninger til, at den nye sammenhængende ungeindsats, kan hjælpe de unge på vej.

»Alt for mange unge får desværre ikke en uddannelse eller et job. Det gælder ikke mindst unge med et rusmiddelproblem. I kommunerne er vi glade for, at man har anerkendt nødvendigheden af det lokale handlerum til at løse opgaven via en sammenhængende indsats. For med kommunerne helhedsorienterede indsats, kan vi netop sikre, at de unge fortsat kan få den ekstra støtte, de har brug for, så de ikke mister fodfæstet i overgangen til en ordinær uddannelse. Samtidig kan der generelt være behov for at se på en nyorientering af indsatserne på rusmiddelområdet, når ungegruppen fylder så meget i billedet.« 

Flere med psykiske problemer

Momentums analyse viser også, at andelen af unge i stofmisbrugsbehandlingen, der har en psykiatrisk diagnose, er steget fra 32 til 46 procent fra 2006 til 2015.

Ifølge Steen Guldager, psykolog ved Socialpsykologisk Center, der blandt andet har stor erfaring med psykologisk og social udredning og rådgivninger, skyldes stigningen et øget fokus på, at en altovervejende del af mennesker med en varig rusmiddelafhængighed, har klart identificerbare psykiske sårbarheder lang tid før rusmiddeldebuten, samt at undersøgelser viser, at de unge har mere angst, er mere ensomme, og er mere stressede. 

»Der vil derfor være flere, der får det for skidt, og ikke i længden kan holde ud at have så mange ubehagelige tanker og følelser, og så dulmer de dem med rusmidler,« siger Steen Guldager.

Rusmiddelforsker Mads Uffe Pedersen sender både en cadeau til regionerne for at udrede flere og til kommunerne for at formidle kontakten til psykiatrien. Samtidig minder han om, at fordi en ung har en psykiatrisk diagnose er dette ikke ensbetydende med, at vedkommende ikke kan få et godt og virksomt liv. »Vi kan se stor en stigning i ADHD-diagnoser, men der er jo masser af eksempler på, at også denne gruppe kan af unge kan stoppe deres forbrug af stoffer og få en uddannelse og et arbejde og komme i gang med et liv, hvor de ikke bliver sociale klienter. Andre kan selvfølgelig have sværere psykiske lidelser, der gør det vanskeligere, men det er en lille gruppe,« siger Mads Uffe Pedersen.

Selvom der er flere og flere i behandling, der har fået en psykiatrisk diagnose, så ser Steen Guldager stadig et stort potentiale i, at man bliver endnu bedre til og tidligere får udredt de unge. Og det skal ikke bare være en psykiatrisk udredning.

»Det skal både omfatte sociale og kognitive færdigheder, personligheden, psykiatriske behov og rusmiddelproblemerne. Mange kunne have undgået at ende i rusmiddelbehandling, hvis de havde fået hjælp noget før. Det kan være helt tilbage i børnehaven eller folkeskoletiden, de måske har fået en forkert diagnose, fordi der ikke blev lavet en helhedsudredning,« siger Steen Guldager.

Kommunerne oplever ifølge socialudvalgsformand i KL, Joy Mogensen, også at borgerne ikke altid er færdigbehandlede, når de er færdige med den psykiatriske udredning og behandling, hvilket gør det vanskeligere for den kommunale rusmiddelbehandling. Samtidig er der en gruppe med lette til moderate psykiske lidelser, der ikke modtager behandling i det regionale behandlingssystem eller i praksissektoren. KL foreslår derfor, at den psykologfaglige indsats og kompetencer i den kommunale rusmiddelbehandling styrkes.

»Konsekvensen er i dag, at borgeren ikke i tilstrækkelig grad profitere af rusmiddelbehandlingen. Der er derfor behov for en styrkelse af den psykologfaglige indsats i den kommunale rusmiddelbehandling, som kan tilbyde behandling til denne målgruppe – til gavn for borgeren og kommunen og som en aflastning af den regionale psykiatri.«

For Steen Guldager er det vigtigt at holde fast i, at rusmiddelafhængighed altid er et følgeproblem af noget dybere og ældre, som vi har været for dårlige til at udrede.

»Du begynder ikke at tage stoffer for at lykkes, men fordi du ikke kan håndtere problemerne på anden facon. Stofferne er kæmpestore alarmknapper, vi skal lytte til, men vi skal ikke fokusere på stofferne, men tage det som et signal til at snakke med de unge om, hvad der plager dem.«

Af Jens Baes-Jørgensen