SOSU-elever falder fra dobbelt så ofte som andre erhvervsskoleelever

Bare tre måneder efter eleverne på SOSU-skolerne er begyndt på deres hovedforløb, er cirka hver syvende stoppet med uddannelsen. Det er dobbelt så stor en andel som på de øvrige erhvervsuddannelser, hvor kun cirka hver fjortende er stoppet.

Helt konkret viser en ny Momentum-analyse på baggrund af tal fra Udenrigsministeriets Uddannelsesstatistik.dk, at det i 2017 var 14,1 procent af eleverne på SOSU-assistentuddannelsen og 14,5 procent af eleverne på SOSU-hjælperuddannelsen, der var stoppet med uddannelsen senest tre måneder inde i hovedforløbet. På de øvrige erhvervsuddannelser gælder det i gennemsnit kun for 7,2 procent.

I KL ærgrer formand for Løn- og Personaleudvalget, Michael Ziegler, sig over det store frafald. En ærgrelse som ikke bliver mindre, når det sammenholdes med, at optaget på hovedforløbet på SOSU-uddannelserne er faldet de seneste år, og det stærkt stigende antal ældre, der betyder, at der allerede om fem år vil mangle tusindvis medarbejdere.

»Den store frafaldsprocent er dybt problematisk. Vi har ikke råd til, at så mange af dem, der er interesserede i at få en SOSU-uddannelse, ender med at falde fra. Hvis vi skal uddanne tilstrækkelige mange nye medarbejdere, så er det helt nødvendigt, at frafaldet sænkes. Derfor er vi nu også kommet med en række forslag til, hvad vi selv og andre på området kan stille op,« siger Michael Ziegler.

Hvis man i 2017 havde holdt frafaldet på SOSU-uddannelserne på samme niveau som de øvrige erhvervsskoleuddannelser, så ville knap 380 elever fortsat have været i gang med uddannelsen.

Også hos FOA ærgrer man sig. Det forklarer sektorformand for social- og sundhedssektoren Torben K. Hollmann.

»Det er virkelig uheldigt, når vi står og mangler så meget personale, som vi gør. Der er undskyldninger nok, men alle parter på området bliver simpelthen nødt til at blive enige om, at det her vil vi prioritere både økonomisk og personligt, så vi kan få nedbragt frafaldet,« siger Torben K. Hollmann.

Mødet med virkeligheden

Ifølge Arnt Vestergaard Louw, lektor på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, handler det store frafald på SOSU-skolerne i høj grad om, at en del af eleverne får et praksischok, når de starter i praktikken.

»Man forsøger at forberede dem, men det er svært at blive helt forberedt på at komme ud til syge mennesker eller udføre hygiejnisk pleje. Mødet med praksis adskiller sig fra de andre erhvervsuddannelsers praktik, hvor man har et bedre billede af det på forhånd. SOSU-elever kan oftere tænke, at det ikke lige var det, de havde regnet med. Samtidig er de ikke på samme måde i mesterlære eller arbejder i et sjak. De står mere alene og kan have sværere ved at blive integreret på arbejdspladsen,« siger Arnt Vestergaard Louw.

Mange kommuner som eksempelvis Esbjerg og Thisted arbejder allerede målrettet med at mindske frafaldet og en bedre modtagelse af SOSU-elever på arbejdspladsen. Det er også et kardinalpunkt i KL’s handlingsplan, der skal sikre flere medarbejdere i ældre- og sundhedssektoren.

»Der skal ansættes flere praktikvejledere, og vi skal have videreudviklet praktikvejledningen, så der i højere grad er fokus på at understøtte elevernes forskellige behov og nedbringe frafaldet. Et springende punkt er dog, at vi får finansiering fra staten til at løfte denne opgave,« siger Michael Ziegler.

Han forklarer, at KL desuden i slutningen af måneden kommer med en handlingspakke med initiativer og konkrete redskaber til, hvordan vejledere og ledere i kommunerne selv kan arbejde med at reducere frafaldet.

Jeppe Rosengård Poulsen, formand for Danske SOSU-skoler og direktør på SOSU Nykøbing Falster, er enig i, at noget af frafaldet skyldes konfrontationen med den virkelige verden.

»Man har ændret uddannelsen med den konsekvens, at nogle af vores elever ikke er mere end 16-17 år, når de første gang kommer ud i hjemmeplejen. For mange unge er det en hård konfrontation, og hoppet er altså stort, selvom man er blevet forberedt på skolen. Det handler også om, hvilken ballast man har med sig. Måske har man aldrig stået ansigt til ansigt med et rigtig sygt menneske før, siger Jeppe Rosengaard Poulsen.

Momentums analyse viser, at der en tendens til, at de yngre elever i højere grad springer fra end de ældre elever. Frafaldet for elever på SOSU-hjælperuddannelsen er på 18-19 procent for elever under 25 år, mens det kun er 12,3 procent blandt de 25+årige.

Jeppe Rosengaard Poulsen forklarer, at der også er forskel på at komme i praktik i en traditionel erhvervsuddannelse som tømrer, hvor det måske kun er som lærling, og på at komme ud som SOSU-elev i en kommune.

»Tømrermesteren kan være mere kontant, men han kan også have nemmere ved at være opmærksom på den enkelte lærlings behov. Samtidig er der en anden tradition og arbejdskultur i SOSU-faget, hvor man hurtigt bliver tænkt ind i at skulle løse opgaver, og som elev derfor får mere ansvar på sig, end hvis man er tømrerelev.«

SOSU-elever skal være bedre forberedt

Fra FOA’s side genkender sektorformand Torben K. Hollmann billedet af, at det kan være en voldsom oplevelse at komme i praktik, fordi man hurtigt kommer til at stå alene med ansvaret for et andet menneske. Han hilser derfor KL’s øgede fokus på praktikvejledning velkommen.

»Det er et kæmpeansvar at være SOSU-elev, så det er vigtigt, at man gør sig nogle tanker om, hvordan man som leder, kollega og vejleder tager imod og får de nye integreret og sat dem ind i arbejdsopgaverne på en god og tryg måde. Det handler også om at få vejlederen rigtig tæt på, og om at eleverne er ærlige, så de ikke holder på problemerne. Det er bedst, hvis de siger til deres vejleder: jeg synes, det her er rigtig svært, kunne du måske hjælpe mig,« siger Torben K. Hollmann.

Han påpeger, at det dog ikke kun handler om, hvordan man tager imod eleverne i praktikken, men også om at få forberedt SOSU-eleverne bedre til at komme ud i praktik.

»Underviserne er blevet bedre, men der er stadig nogle, der underviser for meget ud fra et drømmescenarie, og så kan man godt blive ekstra overrasket i en virkelighed med sygdom, mangel på personale og travlhed. Det er vigtigt, man har håndværket i orden, så der bliver større overskud til at arbejde med relationsarbejdet, som er svært, for du skal virkelig have styr på dig selv, før du kan få styr på andre.« siger Torben K. Hollmann.

Som et eksempel på undervisning, der kan forberede eleverne bedre, nævner han simulationsarbejde. Det går ud på, at eleverne arbejder i et beskyttet miljø med nogle dukker og måske hinanden, og på den måde kan skabe en refleksion over, hvad der er svært, og hvad de kunne have gjort i de forskellige situationer.

I kommunerne vil man gerne arbejde tættere sammen med SOSU-skolerne om, hvordan man får reduceret frafaldet. Derfor foreslår KL, at man udarbejder en fælles vejledning og en overordnet strategi for kommunerne i deres arbejde med SOSU-skolerne.

»Samtidig opfordrer vi skolerne til at fokusere langt mere på at nedbringe frafald for social- og sundhedselever. Det kan eksempelvis ske via mentorordninger og ved, at skolerne systematisk arbejder med exitsamtaler om grundene til frafaldet. Desuden skal vi i fællesskab blive bedre til at sikre, at SOSU-assistentelever, der falder fra, gribes i tide og får mulighed for at fortsætte på hjælperuddannelsen,« siger Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.

På SOSU-skolerne vil man gerne være med til at se på mulighederne for at styrke eleverne, så de er bedre forberedt til praktikforløbet på hoveduddannelsen. Det kunne eksempelvis være ved at øge mulighederne for virksomhedsforlagt undervisning, hvor noget af undervisningstiden på grundforløbet sker ude i praksis.

»Der er mentorordning på de fleste skoler, men vi kan sammen blive bedre til, at eleverne holder fast i deres kontaktlærer, når de er i praktik. Vi vil rigtig gerne være med til at gribe dem og bidrage med at fortælle kommunerne, hvad eleverne er gode til, men vi har ikke ressourcerne, som det ser ud i dag,« siger formand for Danske SOSU-skoler, Jeppe Rosengaard Poulsen.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Trine Dahl Iversen