Skilsmissebørn får lavere karakterer

Når mor og far vælger at flytte fra hinanden, er det ofte en ulykkelig situation for børnene i familien, der skal vænne sig til en ny hverdag og måske endda flytte fra barndomshjemmet. Det er hårdt nok i sig selv, men nu viser en ny omfattende Momentum-analyse, at bruddet mellem mor og far også har indflydelse på barnets resultater til folkeskolens afgangsprøve.

I analysen undersøges familieforholdene for hele 56.248 børn, der gik til folkeskolens afgangsprøve i 2013. Og analysen viser, at børn med ikke-samlevende forældre i gennemsnit fik 0,39 karakterpoint lavere end børn med samlevende forældre, når man har taget højde for forskelle i forældrenes uddannelse, barnets etnicitet og køn grupperne imellem.

Analysen viser også, at jo flere skift i familiemønsteret barnet oplever, jo større negative konsekvenser har det for barnets karakterer. Børn, der oplever et enkelt skift, får i gennemsnit kun 0,28 karakterpoint lavere, og det stiger til 0,46 ved to skift og fortsætter med at stige, så man ved seks skift får mere end en karakter mindre i gennemsnit og er oppe på 1,3 karakterpoint ved otte skift.

Familieterapeut og specialist i børn og sorg Anna Prip har skrevet to bøger om delebørn og undervist fagpersonale i at håndtere skilsmissebørn, og hun er ikke overrasket over, at et brud mellem forældrene sætter sine spor på karaktererne.

»Børnene er udfordrede af at skulle forholde sig til nye og flere hjem, og hvis der har været voldsomme og tilbagevend-ende konflikter, kan de blive chokeret/traumatiseret af det. Det tænder en kamp og flugttilstand i vores primalhjerne, hvor det meste af blodet går til et center i hjernen, som gør børnene anspændte og urolige af alt det ukontrollable som eksempelvis ikke at vide, hvor de skal bo, som børn med samlevende forældre ikke skal forholde sig til. Samtidig sendes der ikke så meget blod til den forreste del af hjernen, som vi bruger, når vi modtager undervisning. Så det er helt logisk, at der kommer et udsving, vi kan måle.« siger Anna Prip og uddyber:

»Det betyder ikke, at det nødvendigvis fortsætter for børnene resten af deres liv. Efter en periode, hvor barnet oplever stabilitet og ro, kan hjernen normalisere sig igen. Men hvis ikke den får en pause og i stedet bliver udsat for flere forandringer i familiemønsteret, så er det klart, at de børn er ekstra belastede.«

At karakterforskellen stiger i takt med antallet af familieskift, er ifølge Anna Prip en naturlig udvikling, og hun hæfter sig mest ved, at forskellen ikke er større end lidt mere end et karakterpoint for dem, der har oplevet otte skift.

»Børnene skal ikke kun forholde sig til en ny tilværelse og måske en ny familie en gang til, de skal også tage afsked med en anden familie, som man ved et brud måske fuldstændig mister kontakten med. Og på den baggrund er det ret imponerende at skellet ikke er større, hvis man oplever det så mange gange i sit liv,« siger Anna Prip.

Børnene ramt på flere parametre

Karen Wistoft, professor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), ser minimum tre forklaringer på forskellene i karaktererne, som hun påpeger ikke er drastiske forskelle, men dog viser, at et brud i familiemønstrene forstyrrer børnenes opmærksomhed og gør det sværere for dem at koncentrere sig og præstere sammenlignet med elever, der har mere stabile familierammer.

»De bliver ramt kognitivt, fordi det fylder i tankerne og påvirker deres koncentration, og de derfor har sværere ved at koble sig på undervisningen og få lavet deres lektier. Det har også en social betydning, fordi deres mentale sundhed som både indbefatter trivsel og selvværd rammes, og de kan føle sig alene. Til sidst bliver de også ramt mentalt i forhold til troen på egne evner og lysten til at lære. Så er der ikke noget at sige til, at deres faglige niveau skrider lidt,« forklarer Karen Wistoft.

Hun understreger, at en skilsmisse stadig kan være den bedste løsning for familien, og det er muligt, at barnet ville klare sig dårligere, hvis forældrene blev sammen i et dårligt forhold. I stedet er det ifølge Karen Wistoft vigtigt, at man forsøger at hjælpe børnene og familierne, så de kommer bedst igennem. Det kan eksempelvis være, at man som skole og klasseledelse skaber trygge rammer for de elever, der bliver ramt. Og at man som lærer og pædagog er opmærksomme på børnene, der sørger, lider eller bliver stille eller isolerer sig. Man skal ikke være bange for at tage problematikken op med forældrene og skaffe hjælp til børnene.

En anden mulighed er at oprette trivselsgrupper for børn med sammenlignelige problemstillinger, hvor de mødes og deler erfaringer og snakker om, hvordan det påvirker dem.

»De får et åbent og fortroligt rum, hvor de kan få afløb for frustrationer og bekymringer og kan tale med ligesindede om at have svært ved at sove, have ondt i maven, at savne den ene forælder, når de er ved den anden, og om, at det er hårdt at skifte bopæl. Det har man haft stor succes med, de steder man har brugt det,« siger Karen Wistoft.

Succes med samtalegrupper på skolerne

Mange steder rundt om i landet har man da også grupper, hvor børn, hvis far og mor er gået fra hinanden, kan mødes. En af kommunerne, der har haft stor succes med trivselsgrupper, er Randers Kommune, hvor man ifølge inklusionspædagog ved Blicherskolen Maj-Britt Sandholm oplevede skilsmissebørn havde svært ved koncentrere sig.

»Når hovedet er fyldt op med noget, så er der ikke rigtig plads til noget nyt, og derfor gik vi med i projektet ”Fra delebørn til hele børn” i bestræbelserne på at hjælpe eleverne, så de kunne koncentrere sig i timerne igen. Det viste sig at være en kæmpesucces, hvor vi har ventelister og gengangere,« siger Maj-Britt Sandholm.

Derfor har man også udvidet ordningen til udskolingen.

»Jeg mødes eksempelvis med nogle 8. klasses drenge hver 14. dag og snakker. Vi kan mærke, at de nogle gange bliver meget urolige i timerne, og der tænker vi det som en ventil. De kender reglerne, det er ikke fodbold eller alt muligt andet, men handler om de ting, der kan opstå, når ens mor og far bliver skilt. Der kan være mange ting man som forældre kan glemme eller tage for givet, er nemt for børnene,« siger Maj-Britt Sandholm.

Hun forklarer, at det også skaber tryghed, at det foregår i skoleregi.

»De kender mig og kan altid hive fat i mig, og jeg kender deres hverdag på skolen. Hvis man skulle gøre det i sin fritid, så kræver det nogle forældre, der har overskud til at køre en derhen, og det kan blive en faldgrube for nogle.«

I Kolding Kommune gik man også med i ”Fra delebørn til hele børn” og kunne ret hurtigt se så mærkbar en fremgang i børnenes trivsel, at politikerne besluttede at rulle det ud til alle folke- og specialskoler, ligesom man er ved udvikle et koncept til de mindre børn mellem fem og syv år i samarbejde med Center for Familieudvikling.

»Den stigende trivsel betød, at de blev gladere for at gå i skole og fik lavet lidt flere lektier og nemmere kunne koncentrere sig i timerne, så de også fagligt kom i bedre trivsel,« siger Charlotte Antonsen, der var projektleder i projektperioden og nu fungerer som supervisor i forhold til børnegruppelederne og skolelederne.

Hun forklarer, at uddannelsen af personalet til børnegruppeledere også har haft en positiv sidegevinst i forhold til personalets håndtering af forældre og børn i skilsmissesituationer, hvor man ofte følte sig ret usikker.

»De oplever, at uddannelsen gør dem mere modige i for-hold til at gå ind og hjælpe de her børn, hvor man tidligere måske har tænkt, at det er noget, der sker i familien, det tager vi os ikke af i skolen. Så der er mange steder, vi kan se, at det har haft en positiv afsmitning.«

For Anna Prip er der heller ingen tvivl om, at børnegrupper og lignende kan være rigtig gode for børnene at deltage i, fordi det kan være med til at give luft til at klare hverdagen og skolegangen bedre. Hun påpeger samtidig, at det mest effektive dog stadig er, hvis man kan få forældrene til at kommunikere godt med hinanden og med børnene.

»Børnene er meget optagede og bliver påvirket af, hvordan forældrene taler sammen og om hinanden. Hvis forældrene kan finde ud af ikke bare at samarbejde, men rent faktisk kommunikere med hinanden og skabe en kærlig relation, hvor man kan tillade sig selv og børnene at omtale eks’en i et positivt lys, som barnet selvfølgelig ser både mor og far i, så bliver det nemmere for barnet at genskabe sin ro. Og så bliver det også nemmere at være i skolen,« siger Anna Prip, der til april er aktuel med en bog, der netop tager nogle af disse problematikker op.

Flere kommuner har derfor specialiseret sig i konfliktmægling, stiller familiebehandling og lignende til rådighed med henblik på, at forældrene kan takle deres situation og lærer at tale sammen, og så børnene oplever bruddet mindst muligt.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Christian Jensen, KL's Makro- og Analysenhed