Regeringen leverer ikke lovede regelforenklinger til kommunerne

Der skal luges ud i bureaukratiet og skabes en klogere styring af velfærdsområderne. Sådan lød det fra regeringen, da den sidste år indgik en økonomiaftale med kommunerne, som blandt andet omfattede en række regelforenklinger, som skulle hjælpe kommunerne med at effektivisere. Men nu viser en helt ny optælling fra KL, at regeringen foreløbigt kun har gennemført 23 ud af 54 lovede regelforenklinger og nye styringstiltag.

Blandt andet er forenklinger af beskæftigelseslovgivningen udskudt til 2019. Samtidig er man ikke kommet i mål med at give kommunerne bedre styringsmuligheder på socialområdet.

Det er bestemt ikke et imponerende resultat. Det mener Martin Damm, formand for KL.

»Vi må konstatere, at regeringen har store problemer med at gennemføre det, den har lovet. Det betyder, at kommunerne ikke slipper af med det bureaukrati, som de var stillet i udsigt, og bliver udfordret i deres budgetter, fordi effektiviseringerne ikke kan realiseres. Det er klart, at det ikke er tilfredsstillende,« siger Martin Damm.

Utilfredsheden forstærkes ikke mindst af, at det er nogle af de regelforenklinger med størst potentiale, som regeringen har svært ved at levere. Det gælder eksempelvis muligheden for fælles ledelse af dagtilbud og skole, bedre muligheder for holddannelse, mere fleksible muligheder for anvendelse af boliger og botilbud samt risikobaseret socialtilsyn. Samtidig vil regeringen indføre regler, der skal sikre mod, at kommuner rammes af konkurser i private plejefirmaer, men som vil føre til mere administration og detailstyring. Det er uholdbart, når kommunerne arbejder benhårdt på at levere de effektivisering-er, som er deres del af aftalen, siger Martin Damm.

»Vi er helt med på, at vi skal fastholde et bredt effektiviseringsfokus i kommunerne for at skabe råderum til de lokale prioriteringer. Men vi er nødt til at kunne stole på det, vi aftaler om kommunernes økonomi, og der skal i hvert fald ikke indføres nye regler. Regeringen skal selvfølgelig have flertal for sine lovændringer, men det lykkes jo gang på gang for os 98 kommuner at blive enige, og regeringen skal trods alt kun tælle til 90,« siger Martin Damm.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) maner til besindighed, selvom han erkender, at regeringen ikke har gennemført så mange forslag, som den gerne ville.

»Vi er ikke i mål. Det er ingen hemmelighed. Men der er flere forenklinger på vej. Derfor vil jeg advare mod at tegne et alt for dystert billede. KL ved også, at lovprocessen er i gang på flere vigtige felter. Bl.a. forslaget om at indføre ”En plan”, hvor antallet af handleplaner for den enkelte borger reduceres og en ny forberedende grunduddannelse og ungeindsats, hvor kommuner får en meget mere central rolle,« siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Han påpeger også, at flere forslag indgår i politiske forhandlinger. Fx på beskæftigelsesområdet, hvor regeringen har en ambition om, at gøre lovgivningen markant enklere.

»Regeringen prioriterer regelforenkling højt. Men der kan være forslag, hvor det ikke er helt simpelt at skaffe den nødvendige politiske opbakning. Hvor vi må bruge lidt tid. Regelforenkling er et langt sejt træk. Men undervurder ikke regering-ens udholdenhed,« siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Udover problemer med at finde flertallet blandt Christiansborgs partier er resultaterne i KL’s optælling også et billede på, at regelforenklinger og afbureaukratisering er et svært område. Det siger Kurt Houlberg, der er professor og kommunalforsker på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

»Når der kun er blevet gennemført under halvdelen af de forslag, der er lagt op til, så kan man igen konstatere, at det ikke er så nemt at gennemføre regelforenklinger og afbureaukratiseringer, som man kunne ønske sig. Det er notorisk svært og har været det igennem mange år,« siger Kurt Houlberg.

Det handler dels om, at det er meget teknisk, og dels om, at der som regel vil være en eller flere aktører, der synes godt om reglerne.

»Det er svært, for når man først begynder at se på de enkelte konkrete regler, vil man opdage, at de regler ikke er opstået ud af den blå luft. Der er som minimum oftest nogle grupper, der kan se et formål med de eksisterende regler. Det kan være, at de giver noget dokumentation, noget systematik eller retssikkerhed for borgerne, som nogle anser for at være væsentligt ved de konkrete regler, og som, de mener, er i risiko for at forsvinde, hvis reglerne fjernes,« siger Kurt Houlberg.

Kommunerne vil kompenseres

I Norddjurs Kommune er Jan Petersen (S) borgmester, og han er ikke imponeret over, at regeringen ikke har leveret de lovede regelforenklinger. Han mener, at konsekvensen kan blive, at man skal håndtere økonomiforhandlingerne med regeringen mere stramt fremover.

»Vi kommuner bliver nødt til at drøfte, hvordan vi fremover håndterer det i aftalerne. Hvis ikke regeringen fuldstændigt leverer sin del af præmissen for aftalen, så skal vi heller ikke fuldstændigt levere hele vores del. Der må være en sammenhæng mellem, hvad de leverer, og hvad vi leverer. Når nu de allerede har scoret effektiviseringsgevinsten i aftalen, så burde vi næste gang, vi forhandler med dem, sørge for, at vi først skal levere effektiviseringerne, når de har leveret grundlaget for dem,« siger Jan Petersen.

Samme toner lyder fra KL’s formand, Martin Damm, der mener, at regeringen må være med til at betale den regning, de manglende effektiviseringsmuligheder skaber.

»Når vi ikke får de regelændringer og frihedsgrader, som er afgørende for at kunne skabe det råderum, så er vi nødt til at have penge i stedet for. Jo mindre regeringen leverer regelforenklinger, jo større behov har vi for at øge serviceudgifterne, og den regning må regeringen betale,« siger Martin Damm.

Det er Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille dog ikke klar til at levere uden videre.

»Spørgsmål om kommunernes økonomi drøfter vi i de kommende økonomiforhandlinger. Så det kan jeg ikke kommentere på nu,« siger ministeren.

Udover et økonomisk mellemværende mener Martin Damm også, at det er problematisk for hele aftalesystemet, hvor man forhandler om kommunernes rammer og økonomi, når regeringen ikke leverer det, de lover.

»Jeg kan godt se, at det nogle gange er svært for regeringen at skaffe sig et flertal i Folketinget, men man er nødt til at kunne stole på, at aftalerne holder fra begge sider. Ellers mister vi nogle af de styrker, der ligger i forhandlingerne, og det at blive enige om et resultat,« siger Martin Damm.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille mener ikke, at aftalesystemet er under voldsomt pres, men han er enig i, at man skal kunne stole på hinanden.

»Historisk set har kommunerne ikke altid overholdt aftalerne, men aftalesystemet består dog. Når det er sagt, så er aftalesystemets troværdighed naturligvis afhængig af, at part-erne overholder de aftaler, der er indgået. Af samme grund vil regeringen og jeg lægge os i selen og fortsætte det ambitiøse arbejde med afbureaukratisering,« siger ministeren.

Kommuner skal passe på med skøn

Målet med regelforenklingerne er i sidste ende, at kommunerne kan drives mere effektivt, men kommunerne bør være påpasselige med at være alt for konkrete i deres vurdering af de lokale besparelsespotentialer. Det mener professor og kommunalforsker hos VIVE Kurt Houlberg.

»Når man taler om den del, der har med kommunernes økonomi at gøre, og deres muligheder for at kalkulere med det i budgetmæssig sammenhæng, så er det en væsentlig pointe, at det under alle omstændigheder kan være vanskeligt at sætte kroner og ører på, hvad konkrete regelforenklinger betyder for den enkelte kommunes økonomi. En ting er, at der i forhandlingerne mellem KL og regeringen bliver lavet nogle skøn over, hvor meget, det vil kunne frigøre for kommunerne under ét, men hvor meget det reelt betyder i den enkelte kommune, er meget vanskeligt at kalkulere med,« siger Kurt Houlberg.

Han er dog enig med KL’s formand, Martin Damm, i, at det kan give udfordringer for kommunerne, når der opstår usikkerhed om, hvor mange af de lovede regelforenklinger, der bliver gennemført.

»Det giver kommunerne nogle problemer i budgetlægningen, når der ikke bliver gennemført regelforenklinger i det omfang, som man havde lagt op til. Men jeg synes som udgangspunkt ikke, at det er tilrådeligt at indregne meget præcise beløb fra regelforenklinger i budgetlægningen, fordi det for den enkelte kommune er usikkert, hvor store beløb, der vil ligge i det, før det er gennemført,« siger Kurt Houlberg.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk