Danske unge topper EU’s frivillighedsbarometer

Lysten til at gøre en frivillig indsats er større blandt de danske og irske unge end blandt de unge i resten af EU-landene. Det viser en ny undersøgelse fra Eurobarometer, hvor man har spurgt de 15-30-årige i EU, om de har deltaget i nogen form for organiseret frivillig aktivitet i løbet af de seneste 12 måneder. Her kommer Danmark og Irland på en delt førsteplads med 39 procent af de unge, der svarer ja til at have deltaget i en frivillig aktivitet. Herefter følger Tyskland og Holland med 37 procent, mens Finland ligger i bunden med 17 procent.

Billedet af en engageret dansk ungdom, hvor mange gerne yder en frivillig indsats, nikker man genkendende til i Ungdommens Røde Kors, fortæller landsformand Troels Boldt Rømer.

»Vi får mellem 120 og 170 henvendelser om ugen fra folk, der gerne vil være frivillige, og tallet er steget i løbet af de sidste par år. Så det er klart min oplevelse, at der er rigtig mange unge, der gerne vil lave frivilligt socialt arbejde.«

Ifølge professor ved Roskilde Universitet Thomas P. Boje er der da også sket en stigning i andelen af frivillige unge under 30 år, som ellers traditionelt har ligget lavere end de 30-50-årige. Og ser man på forskellen mellem de danske unge og resten af de unge i EU, er der flere årsager til, at de danske unge topper EU’s frivillighedsliste. Generelt har der været en stærk tradition for foreninger lige tilbage til andelsforeningerne og de faglige organisationer, ligesom der generelt er en høj frivillighedsgrad, der også smitter af på de unge.

»Danske unge er generelt bedre uddannet end unge i flere af de øst- og sydeuropæiske lande, og vi ved, at uddannelse er den vigtigste indikator for at være frivillig. Hver anden højtuddannet er frivillig uanset alder og køn, mens det kun er omkring hver femte blandt personer uden uddannelse. Samtidig har vi et højt lighedsniveau, der betyder, at mange har ressourcerne til at være frivillig sammenlignet med samfund med større ulighed,« siger Thomas P. Boje.

Vigtigt at få de unge ind i frivillighedsarbejdet

Troels Boldt Rømer forklarer, at det især er aktiviteter, der her og nu kan gøre en konkret forskel for andre mennesker, der er populære.

»Det skal være jordnært og hands on. Eksempelvis havde vi sidste jul brug for fire frivillige til at uddele mad til hjemløse, hvor vi fik flere hundrede henvendelser. Men også når det gælder aktiviteter som at tage en uge på ferielejr med børn fra familier, der har det svært, eller at være studiestøtte for en indsat i et fængsel, har vi simpelthen venteliste på at blive frivillig,« siger Troels Boldt Rømer.

Ifølge professor på RUC Thomas P. Boje er medlemsfrivilligheden, altså at folk er medlem af den organisation, de laver frivilligt arbejde i, da også kraftigt faldende.

»De unge er i stadig mindre grad engageret i foreninger. Det er i høj grad sociale netværk og forskellige mere uformelle og ad hoc baserede typer af aktiviteter, de deltager i, mens færre deltager i de mere instrumentelle aktiviteter som at sidde i bestyrelser og lave et benarbejde i en organisation,« siger Thomas P. Boje.

I Frivilligrådet, der er et uafhængigt statsligt råd, som rådgiver børne- og socialministeren og Folketinget om den frivillige sektors rolle og indsats i forhold til sociale udfordringer, glæder formand Mads Roke Clausen sig over, at de danske unge ligger højt i forhold til frivilligt arbejde. Det styrker samfundsstrukturen nu og i fremtiden.

»De unge frivillige stifter bekendtskab med andre mennesker og andre udfordringer, end dem de måske selv kæmper med til daglig. Hvis man kommer i gang med frivilligt arbejde som ung, så tror jeg, det har en betydning for det engagement, man har i samfundet resten af livet. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi får det rodfæstet i unge. For typisk sker der jo det, at de er med i nogle år, men så får mindre tid, når de finder en kæreste og får børn. Men så kommer de tilbage igen, når de får bedre tid,« siger Mads Roke Clausen.

Lokalt fokus trækker

I Eurobarometers undersøgelse har man også spurgt de unge om, hvorvidt det er lokale, nationale, europæiske eller andre lande, deres frivillige arbejde havde til formål at hjælpe. Og her er det især i lokalområdet, de unge gerne vil hjælpe. 65 procent af de danske unge angiver det lokale, mens 23 og 7 procent svarer henholdsvis nationale og europæiske formål, og til sidst angiver 19 procent lande uden for Europa som deres mål for det frivillige arbejde.

Professor ved Roskilde Universitet Thomas P. Boje mener, at de lokale aktiviteter især handler om sports- og fritidsaktiviteter, samt at hele aktualiteten omkring flygtninge også kan have motiveret en masse unge til at engagere sig i flygtninge-arbejdet lokalt. På det globale plan er det de internationale nødhjælpsorganisationer samt miljø- og klimaorganisationer som Mellemfolkeligt Samvirke, Greenpeace og lignende organisationer, der trækker de unge til.

I Frivilligrådet finder formand Mads Roke Clausen det helt naturligt, at de unge har fokus på det lokale, og han mener, det er en styrke for velfærdssamfundet.

»Det er der, man kender nogle, og man kan se nogle problemer, man gerne vil hjælpe med at gøre noget ved. Det klinger rigtig godt med min egne erfaringer fra Mødrehjælpen, hvor vi kunne se, at det var i nærheden af deres rødder de frivillige først og fremmest lagde deres engagement. Men det er stærkt og vigtigt for et lille land som Danmark, der er afhængig af udlandet, at så stor en andel af de unge er optaget af det internationale,« siger Mads Roke Clausen.

Eurobarometers undersøgelse viser, at de danske unges fokus på lande uden for Europa er det tredjehøjeste i EU. I Ungdommens Røde Kors oplever man også stor interesse i at hjælpe i de otte lande, hvor man er til stede sammen med Røde Kors.

»I februar søgte vi ungdomsledere til nogle af vores projekter, og der fik vi også flere ansøgere, end vi plejer, og fik over 100 til de få pladser, vi havde. Så det er der også stor interesse for,« siger landsformand i Ungdommens Røde Kors Troels Boldt Rømer. Men i øjeblikket er det meget de lokale ting, der trækker, og det er også lettere at lave noget i det område, man bor i, end at rykke teltpælene op og flytte til Malawi i et halvt år,« siger Troels Boldt Rømer.

Han mener, at en af årsagerne til, at de lokale og jordnære projekter hitter hos de unge, kan være et uddannelsessystem, der til tider kan virke fjernt fra det omgivende samfund.

»De unge går igennem et uddannelsessystem, hvor de bruger ret meget tid på de store linjer, og der tror jeg en gang imellem, de savner at få lidt jord under neglene og have noget at gøre med rigtige mennesker ude i virkeligheden,« siger Troels Boldt Rømer.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk