Anlægsloft bremser kommunal renovering og nybyggeri

Utidssvarende eller skimmelsvampsramte skoler, hullede veje og cykelstier, renoveringsmodne daginstitutioner, flere vuggestuer til det stigende antal børn og investeringer i led-lys i lamperne og isolering af gamle bygninger, så man kan spare penge på lang sigt. Der er nok af opgaver for kommunerne at kaste sig over. Derfor ønsker kommunerne at bygge eller renovere for 21 milliarder kroner i 2019. Det viser en ny rundspørge blandt de kommunale økonomichefer. Det er dog fire milliarder kroner mere end anlægsbudgettet for 2018, så det er langt fra sikkert, kommunerne får lov til at renovere eller bygge alle de nye veje, skoler og andet, der er behov for.

Men hvis ikke anlægsrammen forhøjes i årets økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL, vil det ifølge KL-formand Jacob Bundsgaard gå ud over borgerne. Det skyldes, at kommunerne har et efterslæb, som man ikke bare kan blive ved med at skubbe foran sig.

»Vi skal kunne sikre, at børnene ikke får hovedpine, astma eller allergi på grund af skimmelsvamp i daginstitutionen eller på skolen, ligesom vi skal kunne give vores mest udsatte borgere et ordentligt tag over hovedet og udbedre det kæmpe efterslæb, der eksempelvis er på vedligeholdelse af de kommunale veje,« siger Jacob Bundsgaard.

Han pointerer, at kommunerne herudover også har brug for et større anlægsbudget, så man kan tilpasse sig de demografiske ændringer og realisere effektiviseringer på driftsbudgettet.

Momentums undersøgelse viser, at det især er veje og skoler, kommunerne har behov for at bruge penge på. Og en af kommunerne, der i disse år mærker konsekvenserne af anlægsloftet, er Ikast-Brande Kommune, hvor man ønsker at bygge en ny skole, da en af skolerne i kommunen er angrebet af skimmelsvamp.

»Vi er nødt til at bygge en ny skole, da det er for dyrt og bøvlet at renovere. Men en nybygning er dyr, så hvis ikke vi får forhøjet vores ramme, vil det låse alle andre tiltag i kommunen, som derfor vil ende med at blive udskudt, og det, mener jeg, ikke er helt rimeligt,« siger Ikast-Brandes borgmester, Ib Lauritsen (V).

Finansminister Kristian Jensen (V) er dog langt fra interesseret i at efterkomme kommunernes ønske om at forhøje anlægsrammen.

»Vi bør overordnet holde igen med de offentlige anlægsinvesteringer, da hele bygge- og anlægsområdet er præget af høj aktivitet i forvejen. Og inden kommunerne begynder at tale om at tilpasse rammerne for kommunernes investeringer, bør de vise, de vil overholde vores aftaler. Vi må samtidig holde fast i en økonomisk politik, som ikke skubber på kapacitetspresset og skaber flaskehalsproblemer,« siger Kristian Jensen i et skriftligt svar til Momentum.

Samfundsbevidste kommuner

Ifølge Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, handler økonomiforhandlingerne da også om at finde balancen mellem, hvad man lokalt vurderer, der er behov for, og regeringens hensyn til den samlede offentlige sektors finanser og konjunkturerne i byggebranchen.

»Rundspørgen bekræfter de seneste års billede af, at mange kommuner vurderer, at der er et efterslæb på vejene, som trænger til at blive opgraderet. Men lokalt kan man blive nødt til spørge sig selv, om det absolut skal gøres i år, eller om det af hensyn til den samlede anlægsramme for kommunerne kan udskydes til næste år,« siger Kurt Houlberg.

Investeringer er nødvendige

Regnskabstallene for 2017 viser, at selv om kommunerne landede på det laveste anlægsniveau i flere år, så var det stadig 1,6 milliarder kroner over det budgetterede niveau. Det er for KL-formand Jacob Bundsgaard med til at understrege, at kommunernes behov for at renovere og bygge ikke bare er taget ud af den blå luft.

»Anlægsniveauet er trods overskridelsen det laveste anlægsniveau i en årrække, så kommunerne udviser i den grad ansvarlighed på trods af stigende behov. Men vi kan ikke skubbe investeringerne i al evighed. Det er jo en forudsætning for, at vi kan effektivisere vores drift, levere ordentlig service til borgerne, udnytte de nye teknologiske muligheder og undgå nedslidning af bygninger og veje,« siger Jacob Bundsgaard.

Ifølge Kurt Houlberg kan det, fordi anlægsudgifterne oftest er store enkeltudgifter, også være svært at koordinere det så tæt, at kommunerne samlet kommer helt tæt på målskiven.

»Det spiller formodentlig også en rolle i finansministeriets vurdering, hvorfor rammen ikke er blevet overholdt. For eksempel om det er nybyggeri af skoler, hvor det både lokaløkonomisk og i den bredere samfundsøkonomiske vurdering kan give mere mening at bruge pengene på at bygge en ny skole frem for at renovere og vedligeholde noget, som vil være en mere kortvarig løsning,« siger Kurt Houlberg.

Netop store nybyggerier som den nye skole, man skal bygge i Ikast-Brande, gør et så stort indhug i kommunernes anlægsloft, at det ifølge Ikast-Brandes borgmester, Ib Lauritsen, bør være muligt at få forhøjet rammen.

»Man kan blive presset ud i at skulle gøre noget, fordi der er ting, som man ikke bare kan lade stå til. Vi har eksempelvis i øjeblikket stillet pavilloner op, som børnene bliver undervist i, så vi er nødt til at bygge den nye skole, selv om udgifterne beløber sig til 2,5 gange vores årlige anlægsbudget. I sådanne tilfælde kunne man måske give mulighed for en forhøjet ramme, når nogle er nødt til at gennemføre store projekter,« siger Ib Lauritsen.

Finansminister Kristian Jensen slår dog fast, at kommunerne må klare investeringerne inden for den overordnede anlægsramme.

»I de årlige økonomiaftaler aftaler vi en samlet ramme for anlægsinvesteringer for kommunerne under ét. Kommunerne fordeler efterfølgende den ramme imellem sig, og de enkelte kommuner har selv ansvaret for at prioritere deres anlægsinvesteringer. Det betyder, at man kan prioritere ud fra lokale behov og ønsker. Det, synes jeg, er en god model, som jeg ikke vil ændre på, og det tvivler jeg også på, kommunerne er interesserede i,« siger Kristian Jensen i en skriftlig kommentar til Momentum.

Byggegrunde overopheder ikke byggebranchen

Ud over at være utilfredse med loftet for, hvor meget kommunerne må bygge og renovere for, så er KL stærkt kritiske over for, at køb af jord og ejendomme indgår i anlægsrammen.

»Det giver i min verden ingen mening, for et indkøb af en byggegrund udløser jo i sig selv ikke nye ordrer i håndværkernes ordrebøger. Vi skal selvfølgelig medvirke til at undgå flaskehalse i byggebranchen, men det skal ikke ske ved, at udgifter, der ikke berører byggebranchen, ender med at gøre det sværere at finde penge til at bygge og renovere de ting, der er nødvendigt,« siger Jacob Bundsgaard.

I Ikast-Brande Kommune kan borgmester Ib Lauritsen heller ikke forstå, hvorfor køb af byggegrunde bliver regnet som anlægsudgifter.

»Man burde holde selve jordkøbene ude, for det sætter jo ikke gang i byggebranchen. Og hvis det endelig skulle tælle med, så giver det ikke mening, at man ikke bliver godskrevet for det, man sælger. Jeg har derfor en klar forhåbning om, at det bliver taget ud af en ny aftale,« siger Ib Lauritsen.

Af Jens Baes-Jørgensen