Hvert tredje byrådsmedlem har været udsat for trusler eller chikane

Dødstrusler mod sig selv og sine børnebørn og et bombardement af postordrepakker bestilt i hendes navn. Det var i syv år hverdagen for Christa Laursen, der har været kommunalbestyrelsesmedlem i Vejle siden 1994. Det var en person med en psykisk sygdom, der havde set sig sur på Vejle-politikeren, og ud over truslerne og chikanen blev hun også opsøgt på sin privatadresse og forsøgt kørt ned.

Christa Laursen er ikke alene. En ny Momentum-undersøgelse viser, at knap hver tredje kommunalbestyrelsesmedlem har været udsat for chikane og/eller trusler fra borgere. 21 procent har oplevet chikane, og 16 procent har været udsat for trusler, mens kun to politikere oplyser, at de har været udsat for vold.

Christa Laursen blev meget påvirket, da chikanen stod på, men blev også til tider næsten galgenhumoristisk.

»Én af gangene havde vedkommende ringet og sagt, at hun ville komme og slå mig ihjel. Jeg var ikke hjemme og måtte ringe til min mand, så han var forberedt. Og ja, hun kom,« siger Christa Laursen og fortsætter:

»Det var en psykisk syg person, der skulle have hjælp. Der kom polititilhold på personen, men det hjalp ikke meget. Jeg brugte masser af tid på at ringe til de forskellige firmaer og afbestille de pakker, der blev sendt til min adresse, 7 til 10 pakker om ugen. På et tidspunkt tænkte jeg, da jeg blev syg og fik kræft: Hvis jeg dør, hvad skal min mand så stille op med alle de pakker?«

18 procent af de politikere, der var været udsat for trusler og 13 procent af dem, der har været udsat for chikane, har overvejet at stoppe deres politiske virke på grund af det. Det var dog aldrig tilfældet for Christa Laursen, der til kommunalvalget i november stiller op med sit eget parti Borgernes parti efter at have været løsgænger siden 2014.

»Jeg har lært at se mig en ekstra gang over skulderen og udvælge mine kampe med omhu. Jeg overvejer også nøje, før jeg involverer mig i en sag, men man er nødt til at leve videre. Der er ikke noget, der skal få mig til at lade være med at interessere mig for det, som jeg synes er vigtigt, blandt andet at hjælpe de psykisk syge,« siger Christa Laursen.

Socialpsykolog og lektor ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet Torben Bechmann Jensen siger, at tallene i Momentums undersøgelse udtrykker en udvikling, som skal tages med stor alvor. Dels på grund af lokalpolitikernes ve og vel, men også fordi det kan være til fare for demokratiet, hvis det lægger en dæmper på, hvad de tør udtale sig om.

»Chikane og trusler er et problem, som med stigende styrke har været undervejs de sidste 20 år. Det er en tendens, som er kommet med de sociale medier. Sprogtonen er blevet voldsommere, mere direkte og rå. Og den har i dag smittet af, så den også foregår uden for de sociale medier. Hvis en politiker frygter trusler på grund af en kommunalpolitisk beslutning, vil han eller hun måske blive endnu mere strategisk i sine udmeldinger. Det kan forstærke politikerleden, fordi det bliver opfattet som udenomssnak og uklar tale,« siger Torben Bechmann Jensen.

Brandattentat satte dybe spor

67 procent af de lokalpolitikere, der har været udsat for trusler, betegner det som skræmmende, mens det samme gælder for 44 procent af de, der har været ramt af chikane.

Thyge Nielsen (V), der er formand for Udvalget for Social og Sundhed i Varde Kommune, er en anden af de politikere, der har haft en meget voldsom oplevelse på grund af en politisk beslutning. Det skete i 1998, efter han havde været med til at vedtage en lukning af Ribe Sygehus. En borger satte ild til en garage og forsøgte at sætte ild til stuehuset på den landejendom, hvor Thyge Nielsen lå og sov med sin familie. Efterfølgende modtog han også et brev med trusler rettet mod sin familie.

»Det satte dybe spor, og oplevelsen sidder den dag i dag i kroppen, hvor den tanke fortsat kan strejfe mig i forbindelse med en kontroversiel beslutning: Er der nogen, der kan finde på at gøre noget,« siger Thyge Nielsen.

Episoden har betydet, at han nu tager sine forholdsregler. Han har lys tændt ved gården om natten, og han har anskaffet sig en hund. Og hvis han udsættes for noget, ringer han til politiet.

»Som formand for Social- og Sundhed får man ofte skæld ud og må selv tage tæskene for upopulære beslutninger. Der må man som udvalgsformand tage kløene og stå ved de beslutninger, der er truffet, og jeg har oplevet en fantastisk opbakning fra den politiske ledelse, når det brændte på. Men jeg har nultolerance, når det kommer til chikane og trusler, for jeg er ikke valgt for at blive truet. Men man bliver mere hårdhudet af det, og det er ikke sundt, for man skal jo også gerne være et helt menneske,« siger Thyge Nielsen.

Mennesker reagerer forskelligt på chikane og trusler, og der er ikke noget, der tyder på, at politikere er mere robuste end andre. Men de vænner sig til det, siger socialpsykolog Torben Bechmann Jensen.

»De færreste er upåvirkede og kan bare ryste det af sig. Det mest ødelæggende er frygten, angsten for, hvad der kan ske næste gang,« siger han.

Han tilføjer, at politikerne er mere udsatte end for eksempel myndighedspersoner, der kan identificere sig med deres funktion.

»Med en bestemt funktion som for eksempel parkeringsvagt kan det være nemmere at ryste truslen af sig, fordi den ikke er rettet mod dig som person. Men som politiker stilles der store krav om, at man skal være ærlig, personlig og optræde som et helt menneske. Derfor rammer chikane og trusler hårdt, fordi man angribes på sin personlighed.«

Politikere skal være robuste

Karin Søjberg Holst, der i sommer stoppede som borgmester i Gladsaxe efter 15 år på posten og ikke genopstiller ved valget, blev i begyndelsen af sin borgmestertid udsat for en skriftlig dødstrussel rettet mod sig og sin familie. Det var en skræmmende oplevelse, og hun gik til politiet med det. Siden hørte hun ikke mere, og hun har lagt episoden bag sig.

»Som politiker skal man være en anelse robust. Man stiller sig frem og skal være forberedt på, at ikke alle synes, at man er helt fantastisk. Man skal være parat til at tåle en del, for man ligger over radaren og er dermed udsat. Men grænsen går, når nogen vil gøre én ondt, for eksempel ved chikane eller trusler. Det skal man selvfølgelig ikke acceptere,« siger Karin Søjberg Holst.

Hun tilføjer, at hun fra sin tid som borgmester har været vant til, at borgere kom til hende med deres problemer, og på sine besøg på skoler og institutioner har hun mødt mange forskellige mennesker.

»Jeg har aldrig oplevet noget ubehageligt i den sammenhæng. Min forholdsregel har været, at det skulle ske på rådhuset og andre offentlige steder. Jeg brød mig ikke om, at nogen kom og afleverede noget ved min gadedør. Det er min privatzone, og det har jeg værnet om,« siger den nu afgåede borgmester.

Tonen er blevet mere rå

I Momentum-undersøgelsen svarer 43 procent af kommunalpolitikerne, der har siddet mere end én periode, at tonen i dialogen med borgerne er blevet mere rå og personlig. Ligeledes svarer 43 procent af dem, der bruger Facebook, at de er enige eller meget enige i, at tonen på Facebook er for hård og personrettet.

Socialpsykolog Torben Bechmann Jensen vurderer, at én af årsagerne er, at afstanden mellem borger og myndighed er blevet længere. Det kan føre til direkte trusler, fremmedgørelse og afstand.

»Distancen på de sociale medier er meget kort. Nogle, som før ikke kom til orde, har fået direkte adgang via de sociale medier. Og det er blevet legitimt at kritisere direkte og give luft for sine frustrationer, når man eksempelvis ikke kan komme igennem til en myndighedsperson på telefonen.«

Torben Bechmann Jensen mener, at hvis udviklingen skal bremses, er det afgørende, at der er tillid mellem borgere og lokalpolitikere.

»Politikerne skal holde sig i god kontakt med borgerne og varetage den fælles interesse. Og så er det vigtigt at sikre gode servicefunktioner, så folk får hjælp med de problemer, som de står med,« siger Torben Bechmann Jensen.

Christa Laursen fra Vejle Byråd efterlyser også en bedre dialog som redskab i kampen mod chikane og trusler.

»Borger og lokalpolitiker skal lære at tale sammen i stedet for at tale om hinanden. Jeg savner politisk opbakning, når sådanne ting sker, men her er du dig selv. Der er ingen hjælp at hente.«

Af Søren Peder Sørensen, sps@kl.dk