Danmark har flest alene-forældre i EU

En langt større andel af børnene i Danmark end i resten af EU-landene må nøjes med kun at kunne kalde på enten far eller mor, hvis de har brug for hjælp. Alene-forældre udgør hele 29,6 procent af alle børnefamilier i Danmark, og det betyder, at vi er det land i EU, hvor alene-forældre fylder mest.

I den modsatte ende ligger Kroatien hvor kun 5,3 procent af børnefamilierne, er alene-forældre, mens de i lande som Sverige, Frankrig og Tyskland udgør henholdsvis 25, 19,7 og 16,3 procent. Det viser en ny Momentum-kortlægning på baggrund af tal fra Europa-Kommissionens Eurostat.

Der er ifølge Per Schultz Jørgensen, psykolog, dr.phil og professor i socialpsykologi samt tidligere formand for Børnerådet, flere årsager til, Danmark indtager førstepladsen.

»Udviklingen er foregået gennem lang tid, og en del af forklaringen er vores øgede velstand, der har gjort det muligt at leve alene med børn, mens det i fattige samfund er svært at være singleforælder uden at gå fuldstændig rabundus. Derudover har den øgede individualisering gjort folks tolerancegrænser lavere. Man finder sig ikke i, at ens lykke bliver bremset af forhold, som man kan bringe sig ud af. Tidligere affandt man sig med sin skæbne,« siger Per Schultz Jørgensen og fortsætter:

»Vores høje grad af sekularisering betyder desuden, at vi ikke er styret af religiøse forestillinger om, hvordan man skal leve sammen. I dag er det ikke forbundet med nedværdigelse eller moralsk skam at få børn alene eller blive skilt. De tre faktorer tilsammen tror jeg bringer Danmark øverst på listen. For alle tre ting er foregået virkelig eksplosivt i Danmark i forhold til mange andre lande.«

Nye familieformer

Ifølge familieforsker Per Schultz Jørgensen kan alene-forældre-familien være lige så god for børnene at vokse op i som to-forældre-familien, men der er ekstra udfordringer, og det kræver mere af samfundet.

»Den følelsesmæssige nære og stabile ramme omkring børns opvækst kan en alene-forældre give lige så vel som to forældre, men familier med alene-forældre har ikke samme styrke og ressourcer og er sårbare ved sygdom, ligesom tiden er mere knap,« siger Per Schultz Jørgensen. Han forklarer, at det derfor ikke er et gode for et samfund at have mange alene-forældre, men at en god og aktiv familiepolitik kan kompensere for det.

»Derfor er familiepolitikken i vore dage langt mere inde over vores liv, end den var før i tiden. Vi har gode daginstitutioner og dækningsgrad, men jeg synes ikke, man er fulgt effektivt med udviklingen i familiestrukturerne. Vi savner eksempelvis flere omsorgsdage, og dage hvor familien kan få lov til at restituere sig efter kriser og den slags ting,« siger Per Schultz Jørgensen.

Det er ikke kun i det praktiske, man som aleneforælder kan føle sig ladt alene tilbage. Også det sociale liv kan blive forandret voldsomt, forklarer Mikkel Christensen Bay, administrerende direktør i Singleplus.dk, hvor alene-forældre kan mødes online og i det virkelige liv.

»De har ofte været i et parforhold, hvor de har mødtes med andre par. Og så kan man pludselig føle, man står alene, og tænke hvad gør jeg nu. For nogle venner forsvinder, og andre forhold kan komme til at føles anderledes. Det kan pludseligt blive underligt at mødes med veninden og hendes mand til parmiddag, for hvem skal hendes mand nu snakke med? Derfor søger de et nyt fællesskab, ligesom børnene også kan have brug for at mødes med nogle, der er i samme båd,« siger Mikkel Christensen Bay.

Udover sårbarheden ved at være alene om at tage sig af barnet eller børnene, så kan det også være svært at finde ud af at samarbejde om børnene, efter man har forladt hinanden.

»I nogle tilfælde bliver det så elendige forløb, at man regulært slås om barnet. Jeg fornemmer dog, at flere kommer nogenlunde igennem skilsmissen. Nogle endda så godt, at børnene kommer godt over det og får udvidet deres sociale netværk og bliver styrket af det. Men tilbage er der omkring 20 procent, der har problemer og nogle desværre for resten af livet,« siger familieforsker Per Schultz Jørgensen.

Projekt delebarn

Flere skilsmisseforældre vælger derfor at søge hjælp. For eksempelvis ved delebarn.dk, der tilbyder et samarbejdsværktøj og rådgivning til livet som delebarnsforældre. Administrerende direktør Helle Laursen Petersen forklarer, at der hver dag kommer nye medlemmer og der i øjeblikket er 19.000 familier, der bruger deres samarbejdsplatform.

»Mange stræber mod at deltage i hinandens liv, men vi anbefaler i de konfliktfyldte familier, at man i højere grad griber det an ved at betragte børnene som et fællesprojekt, a la et kollegialt projekt på en arbejdsplads, så man nemmere kan tage de negative følelser forældrene imellem ud af ligningen,« siger Helle Laursen Petersen.

Derfor tilbyder delebarn.dk en fælles kalender, der er tænkt som en kommunikations- og informationsplatform, hvor forældrene kan informere hinanden om alt, hvad der vedrører deres fælles barn/børn, uden at skulle kigge hinanden i øjnene eller skrive sms’er, hvor det tit går galt. Samtidig har man fjernet de økonomiske aspekter, som hun oplever i høj grad er det, der får konflikterne til at eskalere blandt delebarnsforældre.

»Børnepengene der ikke er gået ind, huset der ikke er blevet solgt, hvem der skal betale flyverdragten og al den anden økonomi omkring barnet og eks-familien har vi taget ud af ligningen. I stedet handler det om, hvordan skoleskemaet og deleordningen ser ud, hvornår der er håndboldkampe, børnefødselsdage og andre ting, barnet er inviteret til. Altså et samarbejdsforum med 100% procent fokus på barnets liv,« siger Helle Laursen Petersen.

Flere aleneforældre i fremtiden

Ved singleplus.dk mærker Mikkel Christensen Bay også et stort behov for med ligesindede at drøfte udfordringerne, man står overfor, når man er blevet alene.

»Hos os kan man være anonym i debatten, så man har mulighed for at komme af med frustrationer og diskutere nogle af de tunge ting, der kan være grænseoverskridende at snakke med en veninde om eller i det offentlige rum. Ofte handler diskussionerne om, hvem der skal have børnene og hvor meget. Og det kan være svært at diskutere med vennerne, som måske stadig også kender modparten,« siger Mikkel Christensen Bay.

Familieforsker Per Schultz Jørgensen har svært ved at se individualiseringen blive mindsket i fremtiden, hvilket sammen med et stadig mere afslappet forhold til, at familien skal foregå med forældre, der lever i tosomhed, gør, at der vil komme endnu flere alene-forældre i fremtiden.

»Heldigvis synes jeg, vi tager det mere modent og ansvarligt. For vi skal hele tiden huske, at der er noget, der er værre end en singlefamilie, og det er en familie, hvor børnene vokser op i et konfliktfyldt forhold, så forældrene skal ikke blive sammen bare for, at børnene kan have en to-voksen-familie.«

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk