Danskerne har større tillid til byrødder end folketingspolitikere

Borgmestre og kommunalpolitikere er de politikere, som danskerne har størst tillid til. Det fremgår af en ny måling, som YouGov har foretaget for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen. I undersøgelsen er danskerne blevet spurgt, hvor stor tillid de har til en række institutioner. Og ser man bort fra de ikke-politiske institutioner – domstolene og politiet – ligger kommunalpolitikerne højest på skalaen og overhaler både Folketinget, regionsrådet, de politiske partier, folketingspolitikere og regeringen. Lavest er tilliden til EU.

Kommunalforsker Ulrik Kjær, der er professor i statskundskab ved Syddansk Universitet, mener, undersøgelsen understreger, at kommunerne har en stærk demokratisk forankring, som skaber en høj legitimitet.

»Politikere er jo ikke altid lige populære, og derfor tolker jeg det i retning af, at det er kommunalpolitikerne, der ligger højt, mere end det er folketingspolitikerne, der ligger lavt. Og det er gode nyheder for kommunerne. Det kan være vanskeligt præcist at vurdere det kommunale demokratis helbredstilstand, men borgernes tillid til deres kommunalpolitikere udgør en meget væsentlig dimension,« siger Ulrik Kjær.

Han konstaterer, at tidligere målinger har vist, at tilliden til det lokale niveau er ret konsistent år efter år. Han mener, det hænger sammen med, at kommunalpolitikere har et lokalt tilhørsforhold og er synlige.

»Kommunalbestyrelsesmedlemmer har det fortrin, at de er tættere på borgerne, end folketingsmedlemmer er. De møder folk, hvor de er. Et lokalt tilhørsforhold og det, at kommunalpolitikerne har et godt lokalkendskab og er gode til at stikke fingeren i jorden, er befordrende for denne tillid,« siger Ulrik Kjær og tilføjer:

»Omvendt kan det skabe mistillid, hvis den folkevalgte røber, at han er kommet for langt væk fra borgerens virkelighed og røber uvidenhed om lokale forhold.«

Ifølge undersøgelsen giver danskerne også kommunalpolitikerne en noget bedre bedømmelse end landspolitikerne, når det gælder evnen til at opfange, hvad der rører sig i befolkningen. 41 procent svarer, at de er enige eller meget enige i, at kommunalpolitikerne har en god fornemmelse af, hvad der rører sig i befolkningen, mens kun 12 procent mener, at folketingspolitikere har den kvalitet.

Tilknytning til parti er underordnet

Den tidligere konservative borgmester i Helsingør Per Tærsbøl har stor erfaring med, hvad der skal til for at skabe nærhed til borgerne. Han har været folkevalgt til byrådet i Helsingør i 43 år og var borgmester fra 1994 til 2009.

»Folk kan godt lide, at de kender den, som de stemmer på. Det er vigtigt, at man er en del af bybilledet og er synlig. I den sammenhæng er det mindre vigtigt, hvilket parti man tilhører. Tilliden er en forudsætning. Det er min erfaring,« siger han.

Per Tærsbøl var medlem af Folketinget fra 1990 til 1994, hvor han forlod Folketinget for at blive borgmester. Han lærte, at man i Folketinget risikerer at komme på afstand af det hele.

»Som kommunalpolitiker er det nemmere at sætte sig ind i sagerne, fordi man er tættere på. Det er anderledes i Folketinget, men en god folketingspolitiker skal fortsat interessere sig for lokalpolitik og være i kontakt med sine vælgere.«

Per Tærsbøl mener, det er afgørende for tilliden, at man har et lokalt tilhørsforhold:

»Derfor duer det ikke, når en folketingskandidat fra Jylland stiller op i en valgkreds på Fyn eller omvendt, bare fordi man er kendt fra medierne. Det er forkert, og det fremmer ikke tilliden. Når man stiller op til Folketinget, så skal man bo i det område, hvor man er valgt.«

Momentums undersøgelse stiller også skarpt på forholdet mellem borger og politiker med spørgsmålet: ”Har du mødt borgmesteren eller en kommunalpolitiker fra din kommune inden for de seneste fire år?” Her svarer hele 49 procent ja. Men det er kun 32 procent, der har mødt et folketingsmedlem.

Ifølge kommunalforsker Ulrik Kjær er det med til at kaste lys over, hvorfor tilliden til de lokalt valgte er så stor:

»Noget af det særlige ved kommunalpolitikken er jo, at den er tæt på borgerne, og ikke mindst at kommunalpolitikerne er tæt på borgerne i deres kommune. Kommunalpolitikere kan man jo også møde i supermarkedet, i forbindelse med børnenes fritidsaktiviteter, i håndboldklubben eller i andre af dagligdagens situationer.«

Det kan tidligere borgmester Per Tærsbøl nikke genkendende til, og for ham er det en vigtig faktor, når det gælder det lokale demokrati:

»Du får alle bemærkningerne, når du møder folk og får det straks at vide, hvis noget ikke er blevet gjort på en ordentlig måde. Og er du en god lokalpolitiker, så lytter du til kritikken og ændrer holdning, hvis det er nødvendigt,« siger Per Tærsbøl.

Han nævner som eksempel, at det var på den måde, at han skiftede holdning – fra varm tilhænger til modstander – i forhold til at få en bro eller tunnel fra Helsingør til Helsingborg.

Medier går hårdere til landspolitikere

En af de andre, der har oplevet forskellen på at være kommunalpolitiker og folketingspolitiker, er Nick Hækkerup, der har været socialdemokratisk folketingspolitiker siden 2007 og minister fra 2011 til 2015. Før da var han medlem af byrådet i Hillerød Kommune fra 1994 og borgmester fra 2000 til 2007. Han mener, at der især er to ting, der gør sig gældende i forhold til befolkningens tillid til kommunal- og folketingspolitikere.

»For det første er det en realitet, at man som kommunalbestyrelsesmedlem og borgmester er tættere på og mere i direkte dialog med folk i kommunen. Derved er det også nemmere at have en sikker fornemmelse af, hvad folk går og bekymrer sig om,« siger Nick Hækkerup.

Han mener samtidig, at medierne er med til at forstærke følelsen af, at landspolitikerne er langt fra virkeligheden.

»De positive historier, man kender fra lokale medier, om at der nu er åbnet et nyt bibliotek eller andet, ser man ikke i landsdækkende aviser, hvor konfliktniveauet er langt højere, og det er en æressag at gå hårdt til politikerne. Derfor bliver der også skabt et billede af landspolitikere som mere distancerede og fjernere end lokale politikere.«

Nick Hækkerup påpeger, at netop nærheden med befolkningen er et af de største goder ved det kommunale demokrati, men at det samtidig er med til at skabe en strukturel forskel på kommunalpolitikere og folketingsmedlemmer, som det er svært at gøre noget ved.

»Aftrækket er bare længere, når Folketinget laver love. Hvis man har et problem med eksempelvis pædagogernes arbejdsforhold, så kan kommunen rykke på det inden for ganske kort tid, mens det på Christiansborg kræver, at man skal lave arbejdsmiljøloven om, og så tager det lang tid, før folk kan mærke det. I den periode kan folk nemt glemme sagen og derved ikke se, at politikerne faktisk gjorde noget ved problemet,« siger Nick Hækkerup.

Modsat mener han, at medierne burde nuancere billedet af landspolitikerne mere, end det sker i dag.

»Der er kritiske røster i lokalpressen, men der er også andet. Modsat er der meget langt mellem snapsene, hvis man kigger efter positive historier i landspressen,« mener Nick Hækkerup.

Reform har ikke skadet tilliden

I forbindelse med kommunalreformen og sammenlægningen af kommuner er det ofte blevet anført, at afstanden fra borgerne til kommunalbestyrelsen og byrådsmedlemmerne er blevet øget. Men ifølge kommunalforsker Ulrik Kjær synes det ikke at have haft den store effekt på tilliden til politikerne.

»For det første er det 10 år siden, at kommunesammenlægningerne fandt sted, og mange kan i dag ikke huske, hvordan det var før. For det andet synes tilliden at afhænge meget mere af, hvilke politikere der er, og at de er synlige og vidende om de lokale forhold,« siger Ulrik Kjær.

Det er heller ikke Per Tærsbøls erfaring, at kommunalreformen har skadet tilliden til politikerne, hverken ved den seneste sammenlægning eller den i 1970:

»Jeg har egentlig svært ved at se, at noget truer det lokale demokrati. Det skulle da lige være, at der mangler gode folk til at stille op til kommunalbestyrelserne, og at andre efter min mening ikke burde stille op. Men sådan er demokratiet jo,« siger Per Tærsbøl, der fylder 77 i juli og er parat til at stille op til en ny fireårig periode i byrådet i Helsingør.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk og Søren Peder Sørensen, sps@kl.dk