3 ud af 10 udsatte børn i udskolingen vejer for meget

Udsatte børn risikerer i langt højere grad end ikke-udsatte børn at blive overvægtige i løbet af skoletiden. Det viser tal fra en ny KL-analyse, ”De udsatte børn - Nøgletal”, på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Den Nationale Børnedatabase. 3 ud af 10 udsatte børn er moderat eller svært overvægtige i 9. klasse.

Mens 12 procent af de ikke-udsatte børn fra årgang 2008 var overvægtige ved indskolingsundersøgelsen som seks-syv årig, så var andelen af udsatte børn med overvægt på 17 procent. For børnene fra årgang 2000 var hele 29 procent af de udsatte børn overvægtige ved udskolingsundersøgelsen som 14-15 årige, mens det samme kun gælder 18 procent af de andre børn født i 2000. Udsatte børn er i analysen defineret som børn, der i løbet af de seneste fem år har været anbragt uden for hjemmet eller har modtaget individrettede forebyggende foranstaltninger fra kommunen.

Børnesundhedsforsker Bjørn E. Holstein, Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, peger på flere årsager til, at udsatte børn har en højere risiko for at blive overvægtige:

»Vi ved, at overvægt er stigende, jo lavere socialgruppe man tilhører. Overvægt rummer en voldsom social ulighed. Mulighederne for at skabe sunde rammer om barnet bliver færre, når forældrene ikke har de nødvendige ressourcer,« siger Bjørn E. Holstein.

Ifølge forskeren er udviklingen vendt på et par generationer. Før var undervægt noget, der hørte de fattigste familier til, mens det i dag er overvægten. Han påpeger, at dårlig mad fremmer fedme, og med den mad, der produceres i dag, er det svært at komme uden om dårlig mad.

»Overvægt påvirker barnets trivsel og glæde. Men det spiller også ind med for lidt motion, uregelmæssig søvn og morgenmaden, der springes over,« siger Bjørn E. Holstein.

Han tilføjer, at når overvægt især kan konstateres blandt udsatte og anbragte børn, så er det fordi, at overvægt også kan forårsage lavt selvværd, og betyde at barnet i det hele taget har det elendigt.

Den nye KL-analyse kigger nærmere på en lang række nøgletal i forhold til udsatte børn og viser blandt andet også, at 56 procent af de udsatte børn er drenge. 13 procent har ADHD. 41 procent går i specialklasse, og blot 21 procent har gennemført en ungdomsuddannelse seks år efter 9. klasse mod 76 pct. blandt de ikke-udsatte børn.

For lidt fokus på god mad

»De fleste har det sådan, at når de ikke trives, så trøstespiser de,« siger Sisse Bøgild, formand for TABUKA, som er landsforening for nuværende og tidligere anbragte børn, og tilføjer:

»At blive anbragt er ikke udtryk for nogen maksimal trivsel. Ligegyldigt hvad, så føler barnet sig svigtet. Og hvis det ikke bliver overvægtigt, risikerer det et andet misbrug.«

Sisse Bøgild taler ud fra egen erfaring. Som fireårig blev hun anbragt hos sine bedsteforældre. Indtil hun var 20, blev hun anbragt i alle former for anbringelse, som findes, og med lidt for mange brud, som hun siger:

»Jeg kender til trøstespisning. Det lagde grundlaget for min overvægt, som jeg i dag, hvor jeg er 54 år, fortsat kæmper med.«

Foruden at være formand for TABUKA er Sisse Bøgild uddannet køkkenleder og pædagog, og hun er plejemor for et anbragt barn på seks år. Det er med den faglige baggrund, at hun mener, at der er alt for lidt fokus på, hvad ordentlig mad betyder.

»Det burde være et krav med ordentlig mad. Men det er min erfaring, at det ikke bliver prioriteret højt på opholdsstederne. Mad er noget, som skal laves, og børnene bliver ikke inddraget. Det betyder, at børnene kommer i en dårlig cirkel med for meget fast food og cola. Det giver sukker i systemet og power i hjernen, og adfærden bliver noget skidt,« siger Sisse Bøgild.

På den baggrund undrer det hende ikke, når den nye KL-analyse viser, at andelen af overvægtige anbragte børn stiger gennem skoletiden og er betydeligt højere end for andre børn. Men hun mener, at der ligger et kæmpe pædagogisk arbejde i at få barnet til at spise noget andet end fast food – også i plejefamilier.

»Familiepleje er ikke anderledes stillet end opholdssteder. Det er en daglig kamp om at sikre den rigtige mad. Udfordringen for mange plejefamilier er, at det er bedre med usund mad end slet ingen mad. Hvis barnet selv skulle bestemme, handler det om havrefras, knækbrød med kanel og chips, som det spiser sig mæt i,« siger Sisse Bøggild.

På spørgsmålet om, hvilken indsats der skal til, svarer hun, at der skal være mere bevidsthed om den betydning, som god kost har for barnets adfærd. Pædagogisk arbejde vil efter hendes mening blive 10 gange lettere, hvis barnet bliver dækket bedre ind kostmæssigt.

Et årligt sundhedstjek

At have fokus på anbragte børns sundhed lægger de vægt på i Mariagerfjord Kommune, hvor sundhedsplejerskerne tilbyder et sundhedstjek af de anbragte børn hos plejefamilien, på opholdsstedet eller i døgninstitutionen.

»Vi ser en klar overvægt af børn med overvægt eller svær overvægt. Det er, hvad jeg hører fra sundhedsplejerskernes tilbagemeldinger,« siger ledende sundhedsplejerske Pia Ballentin.

Et årligt sundhedstjek omfatter omkring 100 anbragte børn i kommunen. Sundhedsplejersken undersøger, om barnet er sundt og rask og spørger ind til forhold, der kan påvirke barnets sundhed, for eksempel kost, udvikling, søvn og vægt. Desuden hjælper sundhedsplejersken med vejledning til forældre og eventuelle søskende omkring muligheder for hjælp og tilskud til sundhed, eksempelvis tandlæge, psykolog eller andet.

»Det handler om at vende tendensen, vi vil helst sætte ind med den tidlige forebyggelse, før børnene kommer i skole. Når man anbringes som 10-12 årig og allerede vejer for meget , så kan det være svært at ændre. Det er ikke noget, som man bare lige gør, for det er så nemt at tage en pizza og drikke cola. Derfor er den tidlige indsats så vigtig. Vi ved, at overvægt er noget, som kan følge en gennem livet,« siger Pia Ballentin.

Sundhedstjekket i Mariagerfjord Kommune skal indgå i et forskningsprojekt med SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd med henblik på at skabe evidens, og dette samarbejde ser Pia Ballentin meget frem til:

»Det bliver spændende, at se, om der er noget, vi overser. Har vi så meget fokus på den sociale og psykiske trivsel, at vi overser den fysiske trivsel? I forbindelse med vores sundhedstjek har vi nemlig observeret, at ca. 40 procent af børnene kæmpede med noget fysisk, der hæmmede deres udfoldelse, for eksempel hovedpine på grund af dårligt syn eller mavepine.«

Hun mener, at sundhedstjekkets vigtigste funktion er, at opmærksomheden rettes mod børn med særlige behov. Sundhedsplejersken følger det anbragte barn og kan gribe ind i tide, når der for eksempel observeres en ændring i forhold til overvægt.

Hun mener, at sundhedstjekkets vigtigste funktion er, at opmærksomheden rettes mod børn med særlige behov. Sundhedsplejersken følger det anbragte barn og kan gribe ind i tide, når der for eksempel observeres en ændring i forhold til overvægt.

Tidlig indsats kommer mange gange tilbage

Børnesundhedsforsker Bjørn Holstein konstaterer, at det fra forskningen er veldokumenteret, at tidlig forebyggelse nytter. En tidlig indsats kommer mange gange tilbage.

»Fra forskningen ved vi, at børn, som er overvægtige ved skolestart, også har øget risiko for at være overvægtige i voksenalderen. Samtidig ved vi, at ubehandlede adfærdsproblemer i førskolealderen koster ni gange mere i behandling og omkostning, når barnet bliver voksent, og det er givet, at udehandlet overvægt også vil medføre betydelige omkostninger senere,« siger Bjørn Holstein.

Han peger på vigtigheden af sundhedsplejen i barnets første leveår, og på at der er behov for en intensiv vejledning fra sundhedsplejersker. Desuden foreslår han, at en pædagogisk indsats i daginstitutioner med fokus på gode måltider prioriteres.

Bjørn Holstein advarer dog mod at stirre sig blind på de udsatte børn. Derved overser man, at der også er problemer med for eksempel overvægt i det store flertal af befolkningen, som ikke er socialt udsatte.

»Alt sundhedsfremmende arbejde skal gå på to ben. Man skal gøre en særlig indsats for dem, der er hårdt ramt. Og så skal man gøre en universel indsats, rettet mod alle børn. Overvægt er et forfærdeligt problem, men man må ikke stirre sig blind på de fem procent udsatte, hvorved man kommer til de overse de øvrige 95 procent af befolkningen,« siger han.

Ledende sundhedsplejerske i Mariagerfjord Kommune Pia Ballentin er enig i, at det er vigtigt at se den tidlige og forebyggende indsats i en bred sammenhæng.

»Men samtidig må vi konstatere, at der er flere blandt de udsatte børn, som er overvægtige. Derfor giver det god mening, at vi gør en særlig indsats i forhold til dem.«

Af Søren Peder Sørensen, sps@kl.dk

Analyse: Bodil Helbech Hansen, KL’s Analyse- og Makroenhed