Hver femte dansker føler sig uegnet til at stemme til kommunalvalget

Danskernes viden, om hvad der foregår i kommunalbestyrelsen, er for hver femte så begrænset, at de ikke føler, de burde stemme til kommunalvalget. 19 procent erklærer sig enige i udsagnet: ”Jeg ved så lidt om, hvad der sker i kommunalbestyrelsen/byrådet, at jeg egentlig ikke burde stemme ved kommunalvalget.” 51 procent er uenige, mens de resterende 30 procent hverken er enige eller uenige. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Ifølge Yosef Bhatti, kommunalvalgsforsker og professor ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, skal der sættes ind over for befolkningens følelse af at mangle viden, så det ikke bliver en undskyldning for at blive hjemme på valgdagen.

»Efter kommunalreformen tyder forskningen på, at den politiske selvtillid i forhold til kommunalpolitik er gået lidt ned i sammenlægningskommunerne, da de virker sværere at overskue. Det er derfor vigtigt, at medier, forskere, kommuner og kandidater bidrager til, at folk føler sig så oplyste, at det ikke er det, der får dem til at blive hjemme på valgdagen,« siger Yosef Bhatti.

Han peger dog på, at denne undersøgelse er foretaget i perioden 25. april-8. maj – altså næsten syv måneder før kommunalvalget. Og Yosef Bhatti håber på, at tallene vil se bedre ud tættere på valget:

»Kommunalpolitik og de politiske brydninger i kommunalbestyrelsen får ikke altid så meget medieopmærksomhed i hverdagen, og valgkampsdiskussionerne bliver derfor tit meget fokuseret til en kort periode op til valget. Så jeg kunne godt have en forhåbning om, at det vil ændre sig.«

Karen Ravn Bach, leder af valgsekretariatet i Ikast-Brande Kommune, har været involveret i kommunalvalg i 27 år, først i Brande Kommune og siden kommunesammenlægningen i Ikast-Brande Kommune. Hun nikker genkendende til, at vælgernes syn på kommunalvalget har ændret sig.

»Før var det sogneråd med mindre enheder, og der fandt ikke en egentlig valgkamp sted. Folk gik hen for at stemme, fordi de kendte den, som de skulle stemme på. Man tænkte ikke over, om man nu også vidste nok til at kunne stemme. Det var bare noget, som man gjorde. Det er først i de senere år, at der er kommet fokus på demokrati og valgdeltagelse. Dengang var valgdagen mere en festdag, en højtidelig dag,« siger Karen Ravn Bach, der derfor ærgrer sig over tallene.

»De viser, at det er vigtigt at sætte ind. Det handler om demokratisk dannelse og om at informere. Det er jo en demokratisk grundsten i forhold til kommunalvalget, at folk rent faktisk går hen og afgiver deres stemme,« siger Karen Ravn Bach.

Hun peger på, at selv om kommunen skal være politisk neutral, så kan den godt gå ind i processen og italesætte de konkrete emner samt klæde kandidaterne til kommunalvalget på, så han eller hun kan formidle kommunens anliggender til vælgerne, så de synes, at de er rustede til at stemme. Derfor gennemfører Ikast-Brandes valgsekretariat sammen med direktionen en kandidatuddannelse over fem aftener i september måned med hver deres hovedemne og supplerer uddannelsen med en lang række faktaark, hvori den kommunale verden beskrives mere detaljeret til kandidaterne.

Spørger man danskerne til deres viden om, hvilken myndighed der har ansvaret for hvilke områder, er det langt fra alle danskere, der rammer plet. Ifølge Momentums undersøgelse ved godt tre fjerdedele, at kommunerne behandler byggetilladelser og sørger for hjemmehjælp og plejehjem til ældre, samt at regionerne er ansvarlige for sygehusene. Når det gælder ansvaret for folkeskolen, gætter kun 58 procent på kommunerne, og blot 28 procent ved, at kommunerne fører miljøtilsyn. Både når det gælder, hvorvidt man har følelsen af at have viden nok og i forhold til at kende de kommunale opgaver, er der en aldersmæssig forskel. De 17-24-årige og 25-39-årige ligger på flere af områderne signifikant lavere i korrekte svar end befolkningsgennemsnittet. Og spørger man de 17-24-årige, er hele 34 procent enige i, at de ved så lidt om arbejdet i kommunalbestyrelsen, at de ikke burde stemme, mens tallet for de 55-74-årige kun er 8-9 procent.

For kommunalforsker ved KORA Yosef Bhatti er den aldersmæssige forskel ikke så overraskende.

»Generelt vil jeg formode, at klarheden over kommunernes opgaver vokser, jo tættere vi kommer på valget. At de unge har mindre styr på, hvad kommunen laver, hænger formentlig blandt andet sammen med, at de ikke har brugt de kommunale opgaver og ydelser, mens kommunen er mere til stede i børnefamilierne og de ældres dagligdag. Så vidensniveauet vil sandsynligvis stige med alderen,« siger Yosef Bhatti.

Valg handler om holdninger

Han understreger samtidig, at selv om flere af de unge og danskerne generelt ikke føler sig godt nok klædt på til at stemme til kommunalvalget eller har styr på, hvad kommunerne er ansvarlige for, så bør det ikke være afgørende for, om man går til stemmeurnerne og dermed er med til at vælge en ny kommunalbestyrelse den 21. november.

»At man ikke lige ved, hvem der laver byggetilladelser, skal ikke forhindre en i at stemme. Et valg handler jo dybest set om politisk at tage stilling til, hvilken vej tingene skal gå. Man kan jo godt tage et kvalificeret valg uden lige at være nede i alle detaljer. Man skal nogle gange prøve at undgå at sætte barren for højt og i stedet få folk til at føle, at det er okay, at de stemmer,« siger Yosef Bhatti.

Alexander Jonsbak (V), 21-årigt kommunalbestyrelsesmedlem i Hørsholm Kommune, mener også, det er farligt at gøre viden til et kardinalpunkt – ikke mindst i forhold til de unge.

»Det er et demokratisk problem set i den store sammenhæng. Men politik er ikke baseret på viden, det handler om holdninger. Og når det kommer til holdninger, så ved de unge god besked. Det kan eksempelvis godt være, at de ikke ved noget om 2025-planen, men hvis de bliver spurgt, hvad de synes om at omlægge SU’en, så er de der straks.«

Alexander Jonsbak peger på skolevalget blandt folkeskolens ældste klasser som et godt eksempel på, at de unge har holdninger. Ved skolevalget bliver der diskuteret politik, som rykker. Her tvinges de til at tage et standpunkt. Han efterlyser derfor mere information om, hvad kommunalpolitik handler om, og hvad kommunen bestemmer:

»Så tror jeg, at det kan vække de unges interesse.«

Af  Søren Peder Sørensen og Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk