De rigeste ældre får større og større del af kagen

Velstanden blandt de danske ældre har været støt voksende gennem de seneste år, men ikke mindst de mest velstillede ældre har fået flere penge mellem hænderne, viser en ny Momentum-analyse. I 1995 kunne de 10 procent ældre med højest indkomst mønstre 22,7 procent af den samlede indkomst blandt danskere over 65 år, mens deres andel steg til 26,6 procent i 2015. I den anden ende af skalaen er andelen af den samlede indkomst, som tilkommer de 10 procent med lavest indkomst, faldet svagt fra 4,1 i 1995 til 3,9 procent i 2015.

At de 10 procent ældre med højest indkomst nu sidder på en større andel af den samlede kage skal ifølge Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, især tilskrives indførelsen af arbejdsmarkedspensionerne på det danske arbejdsmarked. De blev en del af de fleste danske overenskomster i kølvandet på Fælleserklæringen i 1987, der var en trepartsaftale mellem Schlüter-regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen. Ordningen forpligter lønmodtagere og arbejdsgivere til at indbetale en procentdel af lønnen til en arbejdsmarkedspension hver måned.

»I gamle dage, da alle kun fik folkepension, havde ældre den samme indkomst. Der var ikke ret meget ulighed mellem dem. Når der udvikles et pensionssystem, hvor beløbet, der indbetales, er afhængig af lønnen, er der selvfølgelig nogen, der får udbetalt mere end andre i alderdommen. Og så stiger uligheden,« siger Torben M. Andersen.

Han forklarer, at det har været en målsætning i pensionspolitikken at sikre en rimelig størrelse på den såkaldte dækningsgrad. Den fortæller, hvor stor en procentdel man som pensioneret har af den indkomst, man havde som erhvervsaktiv. Og derfor bliver øget ulighed en naturlig konsekvens af arbejdsmarkedspensionen.

Bedre tider for alle

Trænger man bag om tallene, har både de bedst og dårligst stillede ældre imidlertid fået flere penge til rådighed i perioden. Tages der højde for prisudviklingen, er den gennemsnitlige indkomst for alle over 65 år steget med 44 procent fra 1995 til 2015. De 10 procent dårligst stillede ældres disponible indkomst er steget 36 procent fra gennemsnitligt 58.235 kroner i 1995 til gennemsnitligt 79.389 kroner i 2015. Men de 10 procent mest velstillede ældre har haft en fremgang på 68 procent. I 1995 lød deres disponible indkomst på gennemsnitligt 322.384 kroner, og i 2015 var deres indkomst steget til gennemsnitligt 542.577 kroner.

Det er ikke kun på de økonomiske parametre, at ældres levevilkår er forbedret i perioden. Det forklarer Karen Munk, forskningsleder på VIA University College og lektor på Aarhus Universitet, der forsker i ældre.  

»Mange af nutidens ældre er karakteriseret ved, at de har oplevet hele opturen siden anden verdenskrig med velfærdsstaten, gratis uddannelse og pensionsformuer. De er yngre end førhen. Både at se på, høre på og funktionsmæssigt. De kan rejse rundt og gøre ting, som ældre førhen ikke har kunnet,« siger hun.

Hun forklarer, at alderdomsforskere de senere år har fundet frem til, at mennesker har et levetidspotentiale, der er langt større end tidligere antaget. Den tilbagegang, mennesker naturligt oplever, i takt med at de bliver ældre, udsættes markant ved at optimere de levevilkår, man selv sørger for, og som samfundet tilbyder. 

En del af forklaringen på, at de 10 procent ældre med den højeste indkomst har oplevet en større stigning i indkomst end resten af de ældre, er også, at flere og flere af dem fortsat arbejder. I 2015 var 42 procent i beskæftigelse blandt de 10 procent mest velstillede, hvor den andel i 1995 kun var 21 procent.

Claus Blendstrup, seniorkonsulent i Ældre Sagen, er ikke bekymret over, at de mest velstillede ældre sidder på en større del af den samlede indkomst end tidligere, hvis det skyldes, at flere er i arbejde, og at flere har høje pensioner, fordi de har haft 20 år mere til at indbetale til pension. Men han er derimod opmærksom på de dårligst stillede ældres fremtidige situation isoleret set. For fra 2040 kommer de første, store årgange af ældre fra LO-området, der har sparet op til pension hele arbejdslivet.

»I dag lever langt størstedelen af ældre helt overvejende af folkepension og ATP. Men sådan vil det ikke være fremover. Der vil arbejdsmarkedspensionen spille en større rolle. De, som ikke har en overenskomst, får ikke sparet op, og dem er der ikke nogen, der vil tage sig af. De bliver efterladt på perronen,« siger Claus Blendstrup.

Kun få fattige ældre

I forvejen er der relativt stor ulighed i pensionsformuer. Ifølge Momentums tal sad de 10 procent ældre med størst pensionsformue på 46 procent af den samlede pensionsformue blandt danskere over 65 år i 2015, og de havde i gennemsnit en pensionsformue på 3.348.482 kroner. Den var til sammenligning kun på 3.076 kroner for de 10 procent ældre med lavest pensionsformue.

Der er imidlertid kun forholdsvis få økonomisk udsatte ældre i Danmark. Sidste år udgav SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – en undersøgelse, der konkluderer, at kun 0,5 procent af alle ældre over 68 år falder under den såkaldte fattigdomsgrænse – en definition, Fattigdomskommissionen fastsatte i 2013.

De ældre, der falder under fattigdomsgrænsen, er især indvandrere fra ikke-vestlige lande. Det skyldes blandt andet, at de ofte kun modtager såkaldt brøkpension, fordi de ikke har været i Danmark i de påkrævede 40 år for at få fuld folkepension, forklarer Anna Amilon, seniorforsker i SFI, der står bag undersøgelsen.

Dertil har ældre indvandrere fra ikke-vestlige lande som regel lavere opsparinger i arbejdsmarkedspensioner, da de ifølge Anna Amilon ikke har haft samme tilknytning til arbejdsmarkedsmarkedet, som etniske danskere har haft. Den lave indtægt er ikke uden konsekvenser for gruppen af fattige ældre, påpeger hun:  

»De fattigste ældre lider en række afsavn. De har ikke råd til at gå til tandlæge i lige så stort omfang som de rigeste ældre og har ikke samme muligheder for sundhedsrelateret forbrug på eksempelvis briller. Derfor har de ikke samme forudsætninger for at passe på deres helbred som de velstillede ældre,« siger hun.  

Den daværende V-regering foreslog sidste år som en del af 2025-planen at indføre obligatorisk pensionsopsparing. Og det vil ifølge Torben M. Andersen, økonomiprofessor på Aarhus Universitet, være den rette medicin for at sikre, at alle får sparet op til deres egen pension og får en fornuftig levestandard i pensionistlivet.

»Der er en gruppe af danskere, som kan få en ubehagelig nyhed, når de bliver pensionister. De finder ud af, at der kun er dét, det offentlige stiller til rådighed, og oplever derfor et markant fald i levestandard. Det er et fordelings- og socialpolitisk problem, og det kan løses ved at sikre, at alle får sparet op,« siger Torben M. Andersen.

Af Anders Egedal, anep@kl.dk

Analyse: Nadja Christine Hedegaard Andersen, KL's Analyse- og Makroenhed