Oplandskommuner er bedst til at trække bysbørn hjem

Skal du hjem og fejre jul hos mor og far, så giver vi en gratis bustur. Sådan lød tilbuddet fra Hedensted Kommune før jul til lokale unge, der er flyttet til København eller Aarhus for at studere. Den gratis bustur var et af flere tiltag, som Hedensted Kommune står bag for at få fraflyttede unge til at flytte tilbage, når de skal stifte familie.

Tiltagene ser ud til at virke, for hele 20,5 procent af årgang 1981 var i 2015 flyttet tilbage til Hedensted Kommune. Det er den tredjehøjeste andel i Danmark og noget over landsgennemsnittet på 14,6 procent, viser en ny analyse, som Momentum har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Analysen har fulgt alle børn født i 1981, som boede i kommunen som 15-årige, og som har boet uden for kommunen i mindst to sammenhængende år siden da. Tallene dækker over, hvor mange af dem der var flyttet tilbage til hjemkommunen pr. 1. januar 2015, hvor de var blevet 33 år.

Det er ikke overraskende, at en kommune som Hedensted lykkes med at lokke mange bysbørn til at flytte tilbage, når de skal etablere sig. Det mener Thorkild Ærø, direktør på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet.

»På listen kan man se, at de øverste alle er i kategorien oplandsbyer til steder, hvor man kan finde job. De nederste på listen ligger i nogle områder, hvor jobmulighederne er mere begrænsede, og afstanden til uddannelsesinstitutionerne er stor. Så der er klart en urbaniseringssammenhæng. Dem, der er tættest på de større byer, vinder i dette her spil, for der kan man lettest få det til at hænge sammen,« siger Thorkild Ærø.

I Hedensted er borgmester Kirsten Terkilsen (V) enig med Thorkild Ærø i, at den geografiske placering er en stor del af svaret på, at 20,5 procent af årgang 1981 er vendt tilbage til hendes kommune.

»Den geografiske placering har en betydning, fordi vi ligger rimelig godt midt i det østjyske bybånd. Vi har ikke langt til Aarhus, Horsens og Vejle, og der er god infrastruktur, som gør, at man kan vælge de job, man har uddannelse til, men vi er stadig en landkommune med en decentral struktur,« siger Kirsten Terkilsen.

Tårnby topper

Tårnby Kommune på Amager har lokket 26,5 procent af årgang 1981 til at flytte tilbage, og det er nok til en førsteplads på listen, hvor den følges af Horsens Kommune med 20,9 procent og Hedensted og Syddjurs kommuner med hver 20,5 procent. Nederst på listen ligger Fanø med 6,1 procent, Struer og Langeland med 6,7 procent og Læsø med 7,7 procent. Thorkild Ærø tror ikke, at det skyldes en aversion mod områderne, men mere praktiske problemer.

»Jeg tror, at hvis man gik dem, der er født og opvokset på Fanø, på klingen, så ville de sikkert sige, at de også gerne vil vende tilbage, men de kan simpelthen ikke få det til at hænge sammen jobmæssigt,« siger Thorkild Ærø.

For to år siden undersøgte Momentum, hvor årgang 1979 boede i 2013 som 33-årige. Dengang var det kun 13,6 procent af 1979-årgangen, der var flyttet tilbage til Syddjurs Kommune, men det er steget til hele 20,5 procent for 1981-årgangen. Dermed er Syddjurs en af de kommuner, der har forbedret sig mest. Det glæder kommunens borgmester Claus Wistoft (V), der tror, at tryghed spiller en stor rolle.

»De vender tilbage, fordi de identificerer sig med det, de kom fra, og synes, at det var et dejligt og trygt sted at være. Hvis vi skal blive i tidens terminologi, kan man sige, at dem, der flytter tilbage hertil, er nemme at ”integrere”. På den måde er der også fordele for os som kommune ved udviklingen,« siger Claus Wistoft, der også peger på lavere huspriser end i Aarhus som en delforklaring på de mange, der vender tilbage til kommunen.

Thorkild Ærø, direktør på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet, vurderer også, at tryghed spiller en stor rolle, når man flytter tilbage til ”barndommens gade”.

»Man kender området og ved, hvad det vil sige at bo disse her steder. Det er nogle mennesker, der er i etableringsfasen som familie, og på denne her måde kan man give sine børn nogle kendte opvækstvilkår. Det kan også sagtens være, at man stadigvæk har et relativt stort netværk i området, og der kan være familie, så man flytter tæt på bedsteforældre, der kan passe børn,« siger Thorkild Ærø.

Flere kommer hjem med tiden

Kirsten Terkilsen oplever også, at de trygge og velkendte opvækstmuligheder spiller en stor rolle for mange af de tilbagevendte.

»Vi er en kommune, der ikke naturligt har storbyens magnetisme, men vi har den mindre bys sjæl og sammenhold. Jeg tror, at oplevelsen af, at man selv har haft en god opvækst på nogle gode lokale skoler og haft sammenhold og nærhed, er med til, at de vil give det videre til deres egne børn. Derfor tror jeg, at nogle af dem vender tilbage til området igen,« siger Kirsten Terkilsen.

Ud over de nye tal for årgang 1981 viser Momentums undersøgelse også, at flere flytter hjem, jo længere tid der går. I 2013 var 14,5 procent af 1979-årgangen flyttet hjem, men i 2015 var det øget til 17,5 procent. Det kan være et billede på en stigende gennemsnitsalder for, hvornår vi etablerer os, mener Thorkild Ærø.

»Det trækker nok en hale med, at vi er mere mobile i en lidt højere alder end tidligere. Det passer meget godt, at det går i den retning,« siger Thorkild Ærø.

Næsten nederst på listen finder man Struer Kommune, hvor kun 6,7 procent af årgang 1981 var flyttet tilbage i 2015. Her tror borgmester Mads Jakobsen (V), at det især handler om arbejdspladser. Fordi de unge ofte flytter væk for at tage en længere uddannelse, ligger der en udfordring i at sikre akademiske arbejdspladser på kommunens mange håndværks- og industrivirksomheder. Mange af dem er på vej ud af krisen, men det er ikke alle, der har fokus på mulighederne i akademikere.

»Vores virksomheder skal selv efterspørge det og slå de stillinger op, som de måske selv knap er klar over, at de har brug for. Men hvis man har læst i Aalborg, Aarhus eller København, skal man også få øje på de stillinger, og det kan være svært,« siger Mads Jakobsen.

Han mener også, at hele urbaniseringsdiskussionen er en udfordring for at lokke de unge tilbage. Han frygter, at hele regionen får et dårligt ry, men han er klar til at tage kampen op.

»Hvis folk bedømmer Nordvestjylland som et træls sted at komme hen, så starter der en dårlig spiral, hvor det kan blive svært at tiltrække den højt kvalificerede arbejdskraft. Vi skal kunne tiltrække den dygtige og kvalificerede arbejdskraft til vores virksomheder for at sikre dem vækst og fremgang, og det kan vi allerede nu se bliver den næste store udfordring. Derfor ligger der en stor opgave omkring branding, så vi synliggør de mange kvaliteter, der er ved at bo i Nordvestjylland,« siger Mads Jakobsen.

Kampagner kan virke

Hedensted Kommune har i flere år brugt kampagneredskaber til at holde kontakten med unge, når de flytter fra kommunen. Det er både sket via events som bustransporten til jul, men også med postkort, der minder de unge om, hvor de kommer fra. For nylig har kommunen sendt 280 postkort af sted til de unge, der flyttede fra kommunen i maj til november 2015.

»Vi er glade for, at de unge mennesker tager ud og får en uddannelse. Men kampen for hele tiden at kunne sikre kvalificeret arbejdskraft betyder noget for vores område og de virksomheder, der ligger her, og derfor er det vigtigt, at de kommer tilbage,« siger borgmester i Hedensted Kommune Kirsten Terkilsen.

Derfor er hun heller ikke bange for at bruge nogle penge på kampagner, og der var også mest positiv respons på julebussen, der hentede unge hjem.

»De unge syntes, at det var sjovt og dejligt at kunne komme gratis hjem, når de er på SU. Vi havde også nogle forældre, der bakkede op og var der til at tage imod dem. Selvfølgelig var der nogle, der var skeptiske og spurgte, hvorfor vi skulle bruge penge på det, men vi ser det som en investering i, at de vil huske på os og se tilbage på os som et område med nogle særlige værdier. Den dag man står og vælger, kan det godt have en betydning for, hvor man ender,« siger Kirsten Terkilsen.

Thorkild Ærø vil ikke afvise, at det kan have en betydning for nogle, hvis de jævnligt bliver mindet om, hvor de kommer fra.

»Man ved, at der er nogle kommuner, der orienterer sig efter det og bruger folk med tilknytning til stedet som en slags ambassadører. Det har man set i mange sammenhænge, og det tror jeg da har en effekt. Vi ved fra forskningen, at nogle af dem, der ender med at flytte tilbage, i tiden væk er blevet ved med at holde ugeavisen og er forblevet medlem af håndboldklubben. Så der er givetvis en interesse at spille på, og som kan opdyrkes,« siger Thorkild Ærø, der dog understreger, at der ikke er meget forskning i effekten.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Jan Christensen, KL's analyseenhed