Markant flere får socialpædagogisk støtte

Der er sket en nærmest eksplosiv stigning i antallet af borgere, der tildeles socialpædagogisk støtte i eget hjem i de danske kommuner. Fra 2009 til 2015 er antallet steget med 72 procent, så over 41.000 borgere fik støtten sidste år. Det viser en ny Momentum-analyse. I samme periode er antallet af borgere, som bor i botilbud, også steget.

Samtidig viser kommunernes regnskabstal, at deres udgifter også har været på himmelflugt. I 2012 brugte kommunerne tilsammen 3,3 milliarder kroner til socialpædagogisk støtte, mens det i 2015 var steget til 5,8 milliarder kroner.

Den nye analyse vækker bekymring hos Thomas Adelskov, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg og borgmester i Odsherred Kommune.

»Det her er et eksempel på den voldsomme udvikling, vi ser flere steder på socialområdet i kommunerne. Vi ser blandt andet en stigende sårbarhed blandt unge, og udviklingen betyder, at kommunerne er ekstremt pressede på det her område. Vi er nødt til at tage hul på at gøre tingene på en anden måde, end vi har gjort hidtil, hvis det hele skal hænge sammen,« siger Thomas Adelskov.

Socialpædagogisk støtte gives til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, og handler typisk om at hjælpe borgerne til at få struktur på og overblik over deres hverdag, for eksempel via hjælp til at overholde aftaler og støtte til planlægning og træning af praktiske opgaver som rengøring, madlavning, indkøb og daglig økonomi.

Momentum-analysen afslører, at stigningen er størst blandt unge under 30 år. Andelen af modtagere af socialpædagogisk støtte, som er under 30 år, er steget fra 22 til 27 procent i perioden.

Det er primært socialpædagoger, der står for støtten. Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, nikker genkendende til, at behovet for socialpædagogisk støtte er stigende, selv om han er overrasket over den meget massive vækst, som Momentum-analysen afslører.

»Vi ser tydeligt, at der for flere mennesker er et stigende be-
hov for socialpædagogisk støtte til at komme igennem en hverdag. Det gælder særligt for de unge,« siger Benny Andersen.

Han tror, at det voksende behov hænger sammen med den generelle samfundsudvikling, hvor der stilles større krav til det enkelte menneske om at gennemføre en uddannelse eller passe et krævende arbejde:

»Vi ser, at øgede krav til for eksempel uddannelse er en udfordring for mange mennesker. Det gælder især for unge og især for dem, der er mindre psykisk robuste og har kognitive udfordringer. De har stærkt behov for individuel og faglig kompetent indsats, og det skal ske så tidligt som muligt, så de får muligheden for at komme videre.«

Han ser også en tendens mod flere individuelle former for socialpædagogisk støtte frem for de mere traditionelle som aktivitets- og samværstilbud, der er faldet med hele 27 procent.

Stigende tempo giver behov for mere støtte

Et generelt stigende tempo og flere krav til den enkelte på især arbejdsmarkedet er også en af de forklaringer på stigningen i socialpædagogisk støtte, Kjeld Høgsbro peger på. Han er professor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

»Forekomsten af stress og psykiske arbejdsbelastninger er steget de senere år, og det samme er tempoet. Kravene er meget stigende i bredden, og folk skal være i stand til at planlægge deres egen arbejdsindsats og have ret mange sociale kompetencer. Det betyder, at det bliver sværere at klare et arbejde, hvis man har mildere former for autisme og ADHD, som man ikke tidligere ville have bemærket på arbejdspladsen,« siger Kjeld Høgsbro.

Han tror samtidig, at en del af stigningen i socialpædagogisk støtte hænger sammen med et større fokus på rehabilitering i kommunerne.

»Tallene kan afspejle, at den politiske ledelse i mange kommuner siger, at de vil satse mere på målrettet rehabilitering end på aktivitetstilbud. Ambitionen er at give folk så gode muligheder som muligt for at gøre sig fri af offentlig hjælp i hjemmet og forøge deres chancer for at få et arbejde,« siger Kjeld Høgsbro.

Gennemsnitsalderen for modtagere af socialpædagogisk støtte er 41 år, og to tredjedele er på førtidspension. En tredjedel har også kontakt til hospitalspsykiatrien, og blandt dem er skizofreni, depression og misbrugsrelaterede lidelser de mest udbredte. Knap syv procent har været i hospitalspsykiatrien med en ADHD-diagnose alene i løbet af de seneste fem år, men det tal vil formentlig stige, fordi ADHD er en af de lidelser, der er mest i vækst. Fra 2007 til 2016 er andelen af befolkningen med denne diagnose femdoblet. Det skyldes især en eksplosiv vækst i ADHD-diagnoser til voksne, som slet ikke fik diagnosen stillet for få år siden.

I Aarhus Kommune har man oplevet en stor vækst i antallet af modtagere af ydelser på hele voksenhandicapområdet. Væksten skyldes særligt en stigning i antallet af borgere, som har behov for støtte i form af et botilbud, bostøtte i eget hjem eller en BPA-handicaphjælperordning. I budgettet for 2017 har byrådet afsat 50 millioner kroner ekstra til området, men en analyse fra kommunen viser, at man allerede i 2019 vil mangle yderligere 50 millioner kroner, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Væksten i antallet af voksne med handicap ser nemlig ud til at fortsætte i de kommende år, og det vil alt andet lige lægge fornyet pres på økonomien fremadrettet.

»Jeg tror, at man i mange kommuner oplever, at handicapområdet er under økonomisk pres og ville ønske, at Christiansborg-politikerne ville tilgodese området med en ”handicapmilliard”, som man gjorde det på ældreområdet,« siger Lotte Henriksen, der er socialchef i Aarhus Kommune.

Hun savner også mere fokus på den faglige metodeudvikling – både kommunalt og nationalt.

Professor Kjeld Høgsbro, Aalborg Universitet, er fortrøstningsfuld i forhold til den faglige udvikling i kommunerne på handicapområdet, men han tror også, at udgifterne vil blive ved med at stige i de kommende år.

»Jeg synes, at området indholdsmæssigt og fagligt udvikler sig positivt. Der er et rimelig godt samspil mellem forvaltninger, styrelser og forskere og praktikere omkring en progressiv udvikling af tilbuddene. De bliver bedre, og det samme gør det faglige grundlag for dem. Men jeg kan ikke sige til kommunerne, at de skal regne med, at det bliver billigere. Jeg tror, at aktivitetsniveauet og udgifterne til området vil stige på grund af arbejdsmarkedets udvikling,« siger Kjeld Høgsbro.

Den udfordring er man nødt til at tage hånd om, for ellers slår de stigende udgifter bunden ud af de kommunale budgetter. Det mener KL-udvalgsformand Thomas Adelskov, som mener, at der er behov for nytænkning i forhold til den måde, man i dag løser opgaverne på voksenhandicapområdet.

»Vi bliver nødt til at skifte fokus væk fra den kompenserende tilgang, hvor fokus ligger på rettigheder og ikke på udvikling. I stedet skal vi i højere grad fokusere på rehabilitering i samarbejde med den enkelte borger og hans eller hendes netværk,« siger Thomas Adelskov.

Kommuner skal tale mere sammen

Hos Socialpædagogerne tror formand Benny Andersen, at der kommer til at ske flere ændringer på området, end dem man allerede har set, og han mener også, at man skal se individuelt på indsatsen til den enkelte borger.

»Socialpædagoger over hele landet er med til at udvikle nye former for støtte, hvor støtten udvikles tæt på hverdagen, fritidslivet og arbejdslivet for den enkelte borger. Det giver god mening for borgeren og særligt for de unge, og det er samtidig en rigtig god investering, for et godt liv med selvhjulpenhed og selvforsørgelse kan betale sig for både den enkelte borger og for samfundsøkonomien,« siger Benny Andersen.

I Aarhus Kommune har man taget hul på at udvikle området, og erfaringen er blandt andet, at kommunerne skal blive meget bedre til at dele viden om nye metoder og måder at organisere sig på, hvis opgaven skal lykkes. Det mener socialchef Lotte Henriksen.

»Vi har brug for at udvikle området for at kunne løse udfordringerne. Midler til metodeudvikling og udbredelse af de bedste metoder er vigtigt, for vi har brug for at styrke det faglige grundlag for indsatsen og tilliden mellem forvaltning, borgere og pårørende. Derfor har vi i Aarhus sat os for at gentænke voksenhandicapområdet, så indsatsen i langt højere grad har borgerens drømme, mål og ambitioner for eget liv som udgangspunkt,« siger Lotte Henriksen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Bodil Helbech Hansen, KL's Analyse- og Makroenhed