Kommuner overtager behandling fra sygehuse

Når danskere skal have dialyse og intravenøse behandlinger, sker det ofte med hjælp fra kommunalt sundhedspersonale. En ny Momentum-analyse baseret på en rundspørge til alle 98 kommunale sundhedsforvaltninger viser, at 8 ud af 10 kommuner i dag varetager særlige behandlingsopgaver, som tidligere lå i sygehusregi.

Det er især intravenøse behandlinger, som blandt andet bruges til at give væske eller antibiotika direkte i blodårerne, som kommunerne nu står for, men også eksempelvis hjemmedialyse og hjælp til kemo-pumper fylder på det kommunale sundhedsområde.

Lene Jensen, sundhedschef i Randers Kommune, kan sagtens genkende udviklingen, og den kan ses meget konkret på kommunens såkaldte tryghedshotel, der åbnede i 2010. Oprindeligt havde det 15 pladser, hvor 10 var forebyggelsespladser og selvindlæggelsespladser, og fem var akutpladser, som er målrettet borgere, der har brug for mere specialiseret hjælp. I dag har tryghedshotellet 18 pladser, som alle er akutpladser.

»Det fortæller historien meget godt om, at vi oplever en opgaveglidning. På en kort årrække har vi set nogle meget mere plejekrævende og komplekse borgere, når de kom ud fra sygehuset. Nu kan vi se, at det øger behovet for flere akutpladser,« siger Lene Jensen.

Ulla Astman, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Nordjylland, kan godt genkende, at kommunerne løser flere særlige behandlingsopgaver.

»Vi ser det også, men det er rigtig vigtigt at skelne mellem opgaveoverdragelse og opgaveglidning. Vi arbejder på at undgå det, kommunerne har kritiseret os for, nemlig en ukoordineret opgaveglidning. Det undgår vi ved, at vi i stedet planlægger, aftaler og samarbejder om opgaveoverdragelse,« siger Ulla Astman, der understreger, at hun primært ser aftalte opgaveoverdragelser mellem regioner og kommuner.

Stort flertal har akutfunktioner

Som en reaktion på udviklingen har langt de fleste kommuner i dag enten et akutteam eller akutpladser. 62 procent af kommunerne har akutpladser med særlige sygefaglige kompetencer, 60 procent har akutpladser, der ud over særlige sygefaglige kompetencer også har særlig fokus på genoptræning og rehabilitering, mens 53 procent har akutteams med særlige sygeplejefaglige kompetencer. I 2015 havde 89 procent af kommunerne mindst en af de tre akutfunktioner, mens det kun var 80 procent i 2014. Det skyldes et fortsat øget fokus på kortere indlæggelsestider, mener Lene Jensen, Randers Kommune.

»Filosofien er, at borgerne ikke skal ligge på sygehuset, når de er færdigbehandlede, og så skal vi give dem det bedst mulige tilbud. Så længe de ikke kan komme helt hjem, skal vi have nogle kvalificerede pladser, hvor vi er i stand til at vurdere, hvilket tilbud de skal have efterfølgende,« siger Lene Jensen.

De mange nye akutpladser stiller krav om et højere sundhedsfagligt niveau i kommunerne. Det mener professor og sundhedsøkonom på Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen.

»Der er kommet et stigende antal hjemmesygeplejersker, og det er rigtig godt, for det er en forudsætning for, at de her ting kan flyttes og løftes. Der er også i stigende grad uddannet sygeplejesker, som er blevet skrappe til nogle af de her opgaver, og i den forstand er der ingen tvivl om, at de kan løfte dem,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Han savner dog en mere præcis viden om, hvor meget akutfunktionerne bruges og til hvad. Han har en formodning om, at nogle af akutpladserne ikke er så godt belagt, fordi ikke alle praktiserende læger er gode til at henvise til dem.

»Jeg oplever, at der er et uudnyttet potentiale i akutfunktionerne, og noget af det hænger sammen med, at de praktiserende læger, der visiterer til sygehusene, også skal være opmærksomme på og have tillid til, at indlæggelse på en akutplads eller et besøg af en akutsygeplejerske i hjemmet er lige så godt som at komme på sygehuset,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Samarbejde bliver et tema

Derfor tror han også, at øget samarbejde med de praktiserende læger bliver et centralt tema i den kommende plan for det nære sundhedsvæsen, som regeringen, KL og Danske Regioner skal i gang med.

»Der er ingen tvivl om, at et bedre og mere udbygget samarbejde mellem kommuner og praksissektoren vil komme til at stå højt på dagsordenen. Hvis nogle af tingene skal flytte sig, så kræver det, at de praktiserende læger i højere grad vil engagere sig i de kommunale opgaver,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Det er formanden for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, Thomas Adelskov, enig i. Han mener også, at de nye komplekse sundhedsopgaver i kommunerne kræver nye løsninger.

»Sundhedsvæsenet er under stor omlægning i disse år på grund af ændrede behandlingsmuligheder og et paradigmeskift i tilgangen til behandling og rehabilitering. Derfor ser vi nye kompetencer i kommunerne både i hjemmeplejen, akutteams og -pladser og nye samarbejder med både sygehuse og læger. Men vi kommer ikke uden om, at de nye opgaver også kræver flere penge til kommunerne,« siger Thomas Adelskov.

Ulla Astman, Danske Regioner, håber, at forhandlingerne om det nære sundhedsvæsen fremover kommer til at handle om andet end økonomi og vil gerne tale om et tættere samarbejde med kommunernes akutfunktioner. Det kræver en tæt dialog, mener hun.

»Vi skal være meget klare på, hvordan vi sikrer vidensdeling, kompetenceudvikling og en tydelig ansvarsfordeling og beskrivelse af opgaverne. Jeg tror, at vi kan komme endnu længere i forhold til at placere opgaver på mindre indgribende niveauer, men det kræver, at kommunerne er villige til at opgive de store variationer, som vi oplever i dag. Det vil være en fordel, hvis kommunerne så vidt muligt bygger deres tilbud op efter samme læst, så der ikke er en stor variation i, hvilke tilbud der er til borgerne,« siger Ulla Astman.

Det er Thomas Adelskov for så vidt enig i. Han pointerer dog, at kommunernes udgangspunkt for at løse opgaven er vidt forskellig:

»Nogle kommuner er for eksempel store, mens andre er små. Vi er nødt til at tage udgangspunkt i den forskellighed og anerkende den som et vilkår. Det afgørende er, at borgerne skal have et sundhedstilbud af høj kvalitet – uanset hvor de bor.«

I Randers håber sundhedschef Lene Jensen, at der fortsat vil være et stort fokus på samarbejde mellem både kommuner, regioner og praktiserende læger, fordi det er ude af takt i dag.

»Samarbejdet skal man blive ved med at udvikle og holde øje med, så man går i takt. Det er det, det handler om for borgerne. De tænker ikke på, om det er regionen eller kommunen, der løser opgaven, for de vil bare gerne have et kvalificeret tilbud. Derfor handler det om hele tiden at matche op mod hinanden på tværs af sektorer, så det giver nogle gode sammenhængende forløb,« siger Lene Jensen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk