Erhvervsuddannelser forsvinder fra Sjælland og Vestjylland

Unge i vestjyske og sjællandske kommuner har fået færre erhvervsuddannelser at vælge imellem tæt på deres bopæl. En ny Momentum-analyse viser, at der i hele 39 kommuner var færre erhvervsuddannelsesretninger i 2014 end i 1993. Derudover er erhvervsskoler helt nedlagt i syv kommuner. Analysen viser, at det især er i vestjyske og sjællandske kommuner, at de unge har fået færre uddannelsesmuligheder. I samme periode er antallet af uddannelsesretninger kun steget i 15 kommuner, og i tre kommuner er der som noget nyt blevet mulighed for at tage en erhvervsuddannelse.

Udviklingen er et billede på, at det er sværere at få økonomien til at løbe rundt på de enkelte uddannelsesretninger i områder, hvor der er få elever. Det mener Christian Helms Jørgensen, professor på Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.

»Dels er der stordriftsfordele og en masse basisfunktioner som administration, der er betydeligt dyrere, hvis man skal have dem liggende ude i små enheder. Dels er der et spørgsmål om kvalitet forstået på den måde, at der skal være et undervisningsmiljø for både de unge og underviserne,« siger Christian Helms Jørgensen.

Ifølge ham er det indførelsen af taxameterordningen i uddannelsessystemet, der er årsag til, at økonomiske hensyn på uddannelsesstederne får dem til at lukke eller flytte nogle uddannelsesretninger. Men professoren mener ikke nødvendigvis, at det samfundsmæssigt er en hensigtsmæssig udvikling.

»Det er et eksempel på, at den øgede markedsgørelse af uddannelser kan virke kontraproduktivt i forhold til samfundets bredere interesser. Det kan sagtens være, at det samfundsmæssigt er fornuftigt at have en bredere dækning af skoler i lokalområderne, men når man har lavet en styringslogik, der får det hele til at handle om økonomi på den enkelte institution, er det ikke rentabelt for skolerne at have nogle små afdelinger liggende ude omkring, hvor der forholdsmæssigt er mere personale pr. elev,« siger Christian Helms Jørgensen.

Afstand har en betydning

Struer er en af de kommuner, der ikke siden 2007 har kunnet udbyde tekniske uddannelser på sin campusskole. Og det har betydning for lokalsamfundet, når uddannelsesmulighederne forringes eller helt forsvinder. Det siger Struer Kommunes borgmester, Mads Jakobsen (V).

»Man har argumenteret med faglighed og kritisk masse, når man har lukket uddannelser. Men vi kan bare sige, at det skubber balancen i Danmark i en forkert retning. Samtidig må vi konstatere, at afstand til uddannelsesmuligheder faktisk betyder noget for, om de unge tager en uddannelse,« siger Mads Jakobsen.

Det sidste er professor Christian Helm Jørgensen enig med ham i. Han har set på flere undersøgelser af afstands betydning for at tage en uddannelse, og resultaterne er ret klare.

»Det er tydeligt, at skole-hjem-distancen har en betydelig effekt på andelen af unge, der gennemfører ungdomsuddannelse. Det gælder specielt for den gruppe, der ikke selv har bil og bor i et område med en ofte ganske tynd dækning af offentlig transport,« siger Christian Helms Jørgensen.

Hos LO er næstformand Ejner K. Holst enig i, at afstand har en betydning for unges valg af uddannelse, men han mener ikke, at man skal åbne uddannelsesretninger kun baseret på geografi. For ham er urbaniseringen det underliggende problem, og den kan man efter hans mening ikke ændre på via erhvervsskolerne.

»Det er selvfølgelig ønskværdigt, at vi har så finmasket et udbud som overhovedet muligt, men vi skal bevare kvaliteten. Det overliggende problem er, at der er affolkning i de her områder, og derfor bliver det svært at have både økonomisk volumen og volumen til et studiemiljø,« siger Ejner K. Holst, der også peger på, at flyttede virksomheder giver udfordringer med at finde praktikpladser.

Kommuner kæmper for uddannelser

Analysen viser ikke blot, at antallet af uddannelsesretninger daler på erhvervsuddannelserne i en række vestjyske og sjællandske kommuner. Den viser også, at de samme områder ikke bliver valgt til i samme omfang som andre kommuner, når der bliver oprettet nye uddannelsesretninger. For eksempel har hverken Vordingborg, Lemvig eller Varde kommuner fået nye uddannelser, mens Odense, Aarhus og Aalborg har fået henholdsvis 12, 13 og 17 nye uddannelsesretninger siden 1993.

I Vordingborg Kommune kan man stadig tage et grundforløb på en erhvervsuddannelse, men hovedforløb skal de unge til Næstved eller Slagelse for at gå på. Borgmester i Vordingborg Knud Larsen (V) har stor opmærksomhed på, at kommunens ansatte på uddannelsesområdet er oppe på tæerne, som han siger.

»Hvis ikke vi gør noget, kan jeg se, at uddannelserne i Region Sjælland bliver koncentreret omkring Slagelse, Roskilde, Køge og Holbæk. Hvis vi bare sidder på hænderne og siger, at det må udviklingen klare, så kører det forbi os,« siger Knud Larsen.

Han studerede selv i Haslev dengang, der stadig lå et teknikum. I 1998 blev det flyttet til Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby, og det har sat sit spor på hele regionen, siger Knud Larsen.

»Mange af dem, der blev uddannet på teknikum i Haslev, er dem, der har siddet som virksomhedsejere og iværksættere på Sydsjælland og Lolland-Falster. Da man centraliserede det til Lyngby, mistede vi en stor del af fødekæden,« siger Knud Larsen.

I Struer arbejder de aktivt på at forbedre uddannelsesmulighederne for de lokale unge. Blandt andet forsøger Struer Statsgymnasium at få lov til at udbyde erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det vigtige er at sikre valgmuligheder for de unge, mener borgmester Mads Jakobsen.

»Man skal have et reelt valg for at vælge EUD-vejen, hvis det er det, man gerne vil. Hvis Peter på 15 år overvejer, hvilken vej han skal efter sommerferien, så har den lange vej til erhvervsuddannelsen indflydelse på valget. Jeg vil tro, at der er nogle, der kommer i det almene gymnasium, som med stor fordel kunne have valgt EUD eller HTX. Det, at muligheden for at gå erhvervsskolevejen er til stede i nærmiljøet, betyder rigtig meget,« siger Mads Jakobsen.

Et er lokale initiativer, men hvis man skal ændre på udviklingen over en bred kam, så skal man se på de styringsmekanismer, der er årsagen til centraliseringen. Det mener professor Christian Helms Jørgensen.

»Et af de grundlæggende problemer i det her er, at man har bedt skolerne om først og fremmest at have blikket rettet mod deres egen bundlinje. Derfor er det oplagte at se på den styringsform, der betyder, at skolerne bare kan tænke på deres økonomi i stedet for at tænke på, om de udfylder deres samfundsmæssige rolle ved at sikre, at der er nogle tilgængelige tilbud om uddannelse, uanset hvor man bor,« siger Christian Helms Jørgensen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Lasse Vej Toft, Kl's analyseenhed