Danskerne vil investere i skoler og veje

Folkeskoler og landeveje står øverst på listen, når danskerne skal vælge, hvad de helst vil have kommunerne til at bruge anlægskroner på. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har gennemført for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af de 18-74-årige danskere.

32 procent af de adspurgte sætter folkeskolen på en førsteplads over de områder, hvor de helst vil se renoveringer eller helt nye bygninger. 19 procent vil helst have renoveret eller nybygget veje, mens 15 procent sætter kloakkerne på førstepladsen. Nederst på listen finder man kulturbyggerier, som kun to procent har givet førsteprioritet.

I 2015 blev 41 procent af de 17,5 milliarder, der var sat af til anlæg, faktisk brugt på at renovere og bygge nye skoler og veje. Det glæder KL-formand Martin Damm.

»Man kan selvfølgelig altid gøre mere, men med de rammer, vi de seneste år har skullet agere inden for, er jeg glad for, at tallene viser, at kommunernes prioriteringer af folkeskoler og veje ligger fint i tråd med borgernes ønsker,« siger Martin Damm.

At ønsker og investeringer hænger sammen betyder dog ikke, at danskerne er helt tilfredse med det nuværende niveau. Undersøgelsen viser, at 43 procent af danskerne mener, at de kommunale vejes standard er utidssvarende eller meget utidssvarende, mens 39 procent mener, at det gælder for folkeskolernes stand. Omvendt mener 74 procent, at kulturbygningerne er tidssvarende eller meget tidssvarende.

Selv om danskerne ønsker sig endnu bedre kommunale bygninger og anlæg, så sætter anlægsrammen i aftalen med regeringen et loft for, hvor mange penge kommunerne må bruge på anlægsinvesteringer. Også selv om nogle kommuner har økonomien til at kunne øge anlægsudgifterne. Det mener Kurt Houlberg, programchef på Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).

»Hvis nogle kommuner har ambitioner om at anlægge mere, så skal andre kommuner holde igen, men det kan i praksis være svært i enkeltår at pege på, hvilke kommuner der har størst anlægsbehov. Nogle kommuner kan blive tvunget til at udskyde byggeri, fordi der ikke ser ud til at være plads inden for loftet. Det kan vise sig ved årets afslutning, at der faktisk var plads, men så er det for sent at sætte det i gang,« siger Kurt Houlberg.

Flertal vil fjerne udgiftsloft

I 2015 var anlægsloftet for kommunerne på 17,5 milliarder kroner, mens det i 2016 er reduceret til 16,8 milliarder kroner. Til sammenligning var loftet i 2012 og 2013 på henholdsvis 20 og 18 milliarder. Kurt Houlberg vil ikke pege på, hvor højt han synes, loftet skal være. Men han ser nogle potentielle svagheder i både anlægsloftet og budgetloven, der sætter loft over kommunernes serviceudgifter og udløser en sanktion, hvis det overskrides.

»Netop i de år, hvor krisen har kradset mest, ville der af hensyn til vækst og beskæftigelse være meget, der talte for, at man øgede det offentlige forbrug for at have en ekspansiv finanspolitik. Men andre hensyn har vejet tungere, og det er endt med, at man har skruet et system sammen, som i praksis har fungeret på den måde, at det er blevet mindre ekspansivt end det, man i aftalen med kommunerne lagde op til, fordi kommunerne lægger en sikkerhedsbuffer ind,« siger Kurt Houlberg.

Et stort flertal af danskerne mener slet ikke, at der skal være noget anlægsloft. I undersøgelsen er de blevet spurgt, om de mener, at kommuner, der har råd, skal have lov til at bygge og renovere, så meget de vil. Det siger 71 procent ja til, og Martin Damm er grundlæggende enig.

»Kommunerne burde få lov til at bruge penge på renoveringer og nybyggeri, som de selv finder det nødvendigt og i øvrigt har råd til. Samfundsøkonomien kan godt tåle, at vi bruger nogle ekstra penge på at indhente det vedligeholdelsesefterslæb, der, som KL tidligere har konstateret, eksisterer i kommunerne. Derfor bør regeringen ikke stille sig i vejen,« siger Martin Damm.

Venstres finansordfører Jacob Jensen forstår godt, at 71 procent af danskerne har sagt ja til, at kommunerne må bygge og renovere, som de finder det nødvendigt. Men han mener stadig, at anlægsloftet er et vigtigt redskab i forbindelse med styringen af samfundsøkonomien.

»Det er meget naturligt at sige ja til det, hvis forudsætningen er, at kommunerne har pengene. Det havde jeg nok også sagt ja til, hvis ikke jeg sad herinde og havde den indsigt i, hvordan den samlede økonomi hænger sammen. Der kan godt være kommuner, der har midlerne til at gennemføre anlægsprojekter, men det tæller med i det samlede landsbudget, og der har vi begrænsninger for, hvad vi må og kan for ikke at få et for stort underskud og for stort et pres på den offentlige kasse,« siger Jacob Jensen.

Efterslæb koster

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er direktør Lars Andersen enig i, at anlægsloftet kan bruges som et finanspolitisk redskab, men han mener, at man bør hæve anlægsloftet, og at de seneste års sænkninger fra 20 milliarder i 2012 til 16,8 milliarder i 2016 har været unødvendige.

»Det er en del af konjunkturpolitikken, at man holder lidt snor i området. Finanspolitikken styres også på denne her måde, men vores pointe er, at regeringen strammer til for tidligt. På nuværende tidspunkt er vi ikke i en gunstig situation på arbejdsmarkedet, og ved at have lave lofter nu risikerer man, at der opstår et investeringsbehov på et senere tidspunkt, hvor der er mere pres på arbejdsmarkedet,« siger Lars Andersen.

Venstre-ordfører Jacob Jensen forsvarer sænkningerne og mener i hvert fald ikke, at tiden er til lempelser.

»Vi skal sikre, at det ikke bliver en medvirkende faktor til overophedning på arbejdsmarkedet. Vi kan allerede nu se, at der i udvalgte brancher i dele af landet er mangel på arbejdskraft, og set i det lys bliver vi nødt til at overveje, om offentlige anlægsinvesteringer skubber på en uheldig udvikling,« siger Jacob Jensen.

I undersøgelsen svarer 39 procent, at de mener, at den generelle standard af de kommunale anlæg og bygninger er blevet lavere end standarden i det øvrige samfund de seneste år. Kun fire procent mener, at standarden i det kommunale er blevet relativt højere.

Men det er vigtigt, at offentlige bygninger og veje ikke forfalder. Det mener Lars Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der peger på flere årsager.

»Det er vigtigt, at man vedligeholder tingene. Hvis man udskyder det, risikerer man for det første at skubbe en endnu dyrere investering foran sig. For det andet skal man huske, at det offentlige kapitalapparat med veje og så videre er en del af vores produktionsgrundlag. Så det kan godt påvirke vores vækstgrundlag. Det er ikke bare penge ud ad vinduet, for det har positive effekter på vores produktivitet og vækstmuligheder, hvis det er i god stand,« siger Lars Andersen.

Halvdelen vil have penge fra regeringen

71 procent af danskerne vil altså give kommunerne lov til at bygge, hvis de har råd. Men hver anden er også parat til at gå længere end det. De mener, at regeringen bør give kommunerne flere penge til renovering og nybyggeri af kommunale anlæg. 16 procent mener, at kommunerne selv må finde pengene ved at udskyde eller droppe nogle anlægsprojekter for at kunne gennemføre andre, og 6 procent mener, at pengene skal findes ved, at kommunerne sparer på den kommunale service for at få råd til mere renovering og byggeri. 12 procent mener, at pengene skal findes på en anden måde.

»Det er et meget godt billede på, at danskerne anerkender, at der er skåret helt ind til benet i kommunerne. Hvis vi skal sikre, at vores fælles ejendom i kommunerne ikke forfalder, så må regeringen hjælpe til og som minimum hæve anlægsloftet,« siger Martin Damm.

Kurt Houlberg foreslår, at det overvejes, om systemet kan gøres mere fleksibelt, da det nuværende system giver kommunerne et incitament til at bruge alle service- og anlægskroner hvert år, selv om det ud fra en samlet økonomisk vurdering måske ville være klogere at udskyde noget til det efterfølgende år.

»Et meget rigidt styringssystem, hvor man skal holde sig inden for rammen år for år og ikke har nogen overføringsadgang fra det ene år til den andet, giver nogle incitamenter til pengeafbrænding ved årets afslutning for at sikre, at loftet ikke bliver sænket året efter,« siger Kurt Houlberg.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk