Danske kvinder får hurtigere og hurtigere barn nummer to

Når man først har sagt A, er der ingen grund til at vente for længe med at sige B. Sådan er tilsyneladende tankegangen hos de danske kvinder – og deres partnere – når det gælder om at få børn. En ny Momentum-analyse viser, at afstanden mellem danske kvinders førstefødte og barn nummer to er faldet fra gennemsnitligt 3,9 år i 1995 til 3,6 år i 2015. Tallene viser også, at de midtjyske kvinder er dem i Danmark, der har mest travlt med at få det andet barn. I Region Midtjylland er der i gennemsnit kun 3,4 år mellem barn nummer et og barn nummer to, mens der i Region Sjælland er 3,8 år imellem.

Vesthimmerland Kommune i Nordjylland er den kommune i landet, hvor der er kortest afstand mellem barn nummer et og to. Her ventede kvinderne i 2015 i gennemsnit kun 3,1 år med at få barn nummer to. Lene Nørgaard, ledende sundhedsplejerske i Vesthimmerland, tror, at jobsituationen og uddannelsesniveauet hos de lokale kvinder kan have betydning.

»Det er kendetegnende for vores kommune, at der ikke er en høj andel med lange uddannelser. Det betyder, at kvinderne ikke har de store karrieremæssige udfordringer med at planlægge, hvornår de vil have barn nummer to. Det ser lidt anderledes ud, hvis man sidder i et akademisk job og skal have det til at passe med nogle projekter og deadlines, end hvis man har et job på den lokale fabrik,« siger Lene Nørgaard.

Ældre mødre får hurtigere andet barn

Vesthimmerland Kommune gør ikke noget aktivt for at tilskynde forældrene til at få det andet barn hurtigt. De forsøger nærmere at få forældrene til at tænke over de udfordringer, der er forbundet med at have to helt små børn samtidig.

»Der eksisterer en myte om, at det er godt at få børn tæt på hinanden, men vi ved, at børn, der er født med et interval på mindre end to år, har nogle udfordringer. Når intervallet er så lille, er man ikke mentalt parat til at give så meget slip på sine forældre, som det kræver, når man får en lillebror eller -søster. Derfor gør vi meget ud af at snakke med forældrene om det, men vi er jo ikke med, når familien bestemmer sig for, hvordan deres familiestruktur skal se ud,« siger Lene Nørgaard.

Momentum-analysen viser, at der bag den gennemsnitlige afstand mellem fødslerne gemmer sig to yderpunkter. 0,4 procent af de danske kvinder fødte således i 2015 deres andet barn under et år efter det første, mens 2,6 procent ventede mellem 10 og 15 år. Langt de fleste vælger dog at få barn nummer to, inden der er gået fem år. Knap en tredjedel fik i 2015 deres andet barn to-tre år efter første barn, 22 procent tre-fire år efter og 17 procent et-to år efter.

I samme periode, som afstanden mellem første og andet barn er faldet, er gennemsnitsalderen for førstegangsfødende steget fra 27,3 år til 29,1 år. Analysen viser, at desto yngre moren er, når hun får det første barn, jo længere tid går der, før barn nummer to kommer til verden. Blandt kvinder, der bliver mødre som 16-årige, går der i gennemsnit knap syv år, til de får deres andet barn. Omvendt går der blandt kvinder, der først bliver mødre som 40-årige, kun godt to år, før de får barn nummer to.

Det er også den sammenhæng, Lisbeth B. Knudsen, professor emerita på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, peger på, når hun skal forklare den faldende afstand mellem første og andet barn. Hun har selv været med til at undersøge, hvilke forhold der har effekt på fødselstidspunkt, antallet af børn og afstanden mellem dem.

»Man har undersøgt, hvad det egentlig betyder, at kvinder får det første barn sent. Det betyder nok, at hvis man vil have flere børn, så skynder man sig mere med at få det næste barn, og det får så afstanden mellem det første og andet barn til at falde,« siger Lisbeth B. Knudsen.

Uddannelser presser alderen op

Flere studier viser også, at det blandt andet er uddannelse, der er med til at presse de førstegangsfødendes alder op. Bare fra 2006 til 2016 er antallet med kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse steget med tæt på 30 procent, og det kan være med til at få kvinderne til at udskyde fødslen af det første barn.

Til gengæld viser en af Lisbeth B. Knudsens undersøgelser også, at kvinder med lange uddannelser er mere tilbøjelige til at få barn nummer to end kvinder uden uddannelse. Så selv om de udskyder det første barn, vil de ikke have færre børn.

»Med høje uddannelser er der en større sandsynlighed for i det hele taget at få barn nummer to. Man kan sige, at når man beslutter sig for at få børn, så får man dem hurtigere efter hinanden, fordi med den længere tid i uddannelsessystemet har kvinder mindre tid til at få det ønskede antal børn bagefter. Men det er et billede på, at de bevidst har udskudt det,« siger Lisbeth B. Knudsen.

Der kan være mange årsager til at skynde sig eller vente med at få barn nummer to, og det er ikke til at sige, om det ene er entydigt bedre end andet. Det mener Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske og redaktør af www.netsundhedsplejerske.dk.

»Tidligere sagde man, at det var bedst, hvis der var mindst tre års forskel mellem søskende, fordi barnet de første tre år er rigtig godt i gang med at udvikle sin selvstændighed og herefter vil være psykisk bedre rustet til at dele mor og far med en lille ny søster eller bror. Jeg mener dog, at der både er fordele og ulemper, uanset om man vælger at få børnene tæt på hinanden eller med flere års mellemrum,« siger Helen Lyng Hansen.

Aldersforskel betyder noget

Som nævnt fik tæt på hver femte kvinde i 2015 sit andet barn højst to år efter det første. Det kan give en række fordele i hverdagen, men stiller også større krav til forældrene, siger Helen Lyng Hansen.

»De vil ofte lege meget sammen og have glæde af hinanden, fordi de for eksempel kan følges ad i institution. Men der er en risiko for, at man kommer til at sammenligne de to og derfor måske kommer til at stille lidt for mange krav til den yngste, som han eller hun naturligt ikke vil kunne honorere. Når det er sagt, så spiller det også ind, hvorvidt den ældste er en pige eller en dreng. Hvis drengen er ældst, vil forskelligheden ofte ikke virke helt så stor, fordi drenge generelt er mindre modne i de første år,« siger Helen Lyng Hansen.

Med de gennemsnitlige 3,6 års mellemrum vil det ifølge Helen Lyng Hansen være lettere at give det enkelte barn opmærksomhed, fordi det ældste barn vil ofte være i stand til at sætte sine egne behov lidt til side og være bedre til at dele. Omvendt vil man ikke få helt den samme fordel af, at børnene kan lege meget sammen, fordi de er på udviklingsmæssige forskellige stadier.

Det forstærkes, når der bliver fem år eller mere mellem børnene.

»De vil stadig kunne have glæde af hinanden, men jo større aldersforskellen er, jo mere vil det virke som ”enebørn”, når man opdrager dem. De er udviklingsmæssigt to forskellige steder i livet, men i takt med at de vokser op, vil den ældste godt kunne få lidt ansvarsfølelse og tage sig af den yngste. Man skal dog passe på, at den ældste ikke føler sig presset til at være “babysitter”,« siger Helen Lyng Hansen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk