Velfærdsteknologi bliver mere og mere udbredt

Velfærdsteknologien bliver mere og mere en del af hverdagen i de danske kommuner. Fra 2014 til 2015 er andelen af kommuner, der enten har indført eller er i gang med at indføre/afprøve vasketoiletter, der kan gøre ældre og svage borgere i stand til helt eller delvist selv at gå på toilettet, steget med 20 procent. Dermed findes vasketoiletter nu i 84 procent af kommunerne, og der er lige nu mindst 2.744 i brug over hele landet.

Og der vil komme flere i fremtiden, da 12 procent af kommunerne forventer at indføre vasketoiletter i løbet af 2015. Det viser en statusrapport på velfærdsteknologiens udbredelse i kommunerne, foretaget af KL’s Center for Velfærdsteknologi blandt kommunernes ledere på ældre- og handicapområdet med ansvar for velfærdsteknologi.

Dermed er vasketoiletterne ved at blive lige så meget et hverdagsremedie som loftlifte og elektriske bade- og toiletstole, der kan hjælpe borgere med at klare almindelige hverdagssituationer selv eller med minimal hjælp fra en kommunal medarbejder. I mindre målestok er også spiserobotter vundet mere frem, da 38 procent af kommunerne nu afprøver eller har indført spiserobotter mod 23 procent i 2014.

Og den øgede brug af velfærdsteknologi vil fortsætte de næste mange år, vurderer Bent Greve, professor og velfærdsforsker på Roskilde Universitet.

»Velfærdsteknologien er både med til at give borgerne et bedre liv, samtidig med at medarbejderne får et bedre arbejdsmiljø. Så det er i virkeligheden et af de sjældne gode eksempler på en win-win situation i den offentlige sektors udvikling, til trods for at det kan være vanskeligt at implementere nogle af teknologierne. Lige nu ser vi bare starten og en lille andel af de muligheder, der er, og udviklingen går hurtigt på området,« siger Bent Greve.

Til gavn for borgere og medarbejdere

Spørger man de ældre, så vil de også meget gerne være med til at indføre mere teknologi. Det kan hjælpe den ældre med at bevare sin frihed, værdighed og privatliv længst muligt, forklarer Bent Aage Rasmussen, formand for Danske Ældreråd, der er landsorganisation for de lovbefalede ældreråd i kommunerne. Ældrerådene har som formål at give input til kommunalpolitikerne om ældre borgeres livsbetingelser og virkningen af offentlige tilbud til de ældre.

»Eksempelvis har vasketoiletterne vundet indpas, fordi det er en meget personlig ting, og jo længere folk kan klare det selv, jo bedre. Både for medarbejderne og den ældre. Det handler om ønsket om at kunne bevare sin værdighed. I de situationer foretrækker de fleste at bruge teknologien frem for at skulle have hjælp af et andet menneske. Så jo mere personligt det er, jo bedre er det for den ældre at kunne bruge teknologien,« siger Bent Aage Rasmussen.

I statusrapporten har lederne haft mulighed for at nævne op til tre gevinster for henholdsvis borgere og medarbejdere ved de forskellige velfærdsteknologier, og der ligger øget selvbestemmelse og værdighed også højt på listen i forhold til borgerne. Når det gælder medarbejderne, handler det især om, at velfærdsteknologien giver et bedre arbejdsmiljø med færre fysiske belastninger.

Dennis Kristensen, forbundsformand for fagforbundet Fag og Arbejde (FOA), der repræsenterer mange af medarbejderne på det område, hvor velfærdsteknologierne er indført, er også meget positiv over for indførelsen af velfærdsteknologi.

»Velfærdsteknologien kan aflaste personalet for tungt og ensformigt arbejde, hvilket selvfølgelig kan være med til at gøre noget ved arbejdskraftbehovet og skabe bedre arbejdsmiljø. Men det vil ikke være ligesom på en industrivirksomhed, hvor man kunne udskifte en masse medarbejdere med en robot, fordi arbejdet foregår ansigt til ansigt,« siger Dennis Kristensen.

En undersøgelse, FOA foretog blandt sine medlemmer i 2014, viste også, at 83 procent var overvejende eller meget positivt indstillede over for at skulle arbejde med velfærdsteknologier. Og 64 procent syntes, der burde indføres mere teknologi på deres arbejdsplads.

Medarbejdere og ældre skal tages med på råd

I Lolland Kommune har medarbejdere og borgere taget godt imod de velfærdsteknologiske tiltag, og man arbejder målrettet med at indføre mere og mere velfærdsteknologi i den kommunale service. Teamleder for kommunens hjælpemiddelafdeling Maria Dideriksen understreger i den forbindelse, at indførelsen af velfærdsteknologiske løsninger er en fortløbende proces.

»Ud over alle de nye tiltag sker der også hele tiden noget på de områder, hvor vi er godt i gang. Men velfærdsteknologi som teknik er jo bare et delelement. For at gøre det til en succes og en reel forandring er det vigtigt med et målrettet fokus, hvor vi også får det til at spille sammen med kommunens øvrige tilbud og organisation,« siger Maria Dideriksen og henviser blandt andet til, at sammenspillet med kommunens rehabiliteringsarbejde kan gøre det muligt at lykkes med flere ting på en gang.

Bent Aage Rasmussen, landsformand for Danske Ældreråd, oplever heller ikke, at de ældre viger tilbage eller er teknologiforskrækkede, hvis de kan se meningen med det, de bliver tilbudt og ikke bliver påtvunget at få det.

»Vasketoiletter, telemedicinske løsninger, vægskabe, der med et tryk på en knap bliver hejst ned, så den ældre kan nå, og mange andre ting er jo med til at gøre livet nemmere for svage ældre. Teknologien spiller på den måde sammen med hele rehabiliteringstanken og ideen om at kunne klare sig selv længst muligt, som jeg også tror, de fleste gerne vil,« siger Bent Aage Rasmussen.

I Lolland Kommune gør man meget ud af at besøge borgerne og drøfte, hvilke muligheder der er.

»Derfor er det også væsentligt, at medarbejderne bliver klædt på og ved, hvilke gunstige effekter teknologien har for den enkelte borger og dem selv. Det kan jo ikke nytte, at vi kører ud med en masse loftlifte, hvis ikke vi har sikret, at vi rent faktisk har kommunikeret ordentligt ud, at nu starter vi med det her, og det betyder det og det for borgeren og medarbejdernes arbejdsgang,« siger Maria Dideriksen.

Hos FOA fastslår forbundsformand Dennis Kristensen, at medarbejderne meget gerne vil tages med på råd og involveres i indførelsen af velfærdsteknologi, og at der er god grund til at tænke sig rigtig grundigt om, inden man går i gang, så det opleves som en forbedring for alle parter.

»Borgerne skal opleve det som en forbedring, men medarbejderne skal jo også opleve, det giver mening. Hvis vi tænker tilbage til pda’erne, var det jo egentlig et genialt arbejdsredskab med direkte kommunikationsmulighed med læge og apotek, videregivelse af information til kolleger og så videre. Men det blev i stedet en tidsrøver, der skabte irritation, fordi formålet ikke var at give et bedre arbejdsredskab, men at registrere alting ned til den mindste detalje,« siger Dennis Kristensen.

Velfærdsteknologi endnu vigtigere i fremtiden

Selv om formand for Danske Ældreråd Bent Aage Rasmussen ser store muligheder i at indføre mere velfærdsteknologi i ældreplejen, så pointerer han, at det er vigtigt, at det ikke gøres hen over hovedet på den ældre og med besparelser som den eneste årsag.

»Det skal have sin tid, og så skal man ikke gøre, som man gjorde med robotstøvsugerne, for det ødelagde meget for indførelsen af teknologi. Det kom i for høj grad til at handle om besparelser, og det endte med at skabe utilfredshed og frustrationer. Vi vil meget gerne have indført relevant teknologi, men de varme hænder, der eventuelt bliver sparet, skal så bruges på anden vis, for der er stadig brug for dem. Der bliver jo flere og flere ældre,« siger Bent Aage Rasmussen.

I Lolland Kommune handler det ifølge Maria Dideriksen i højere grad om, at velfærdsteknologien skal være med til at gøre det muligt også i fremtiden at levere en god service end at finde besparelser.

»Vi vil gerne bringe os i en situation, hvor vi har mulighed for at fortsat at yde en god service, selv om der bliver flere og flere ældre. Og den frigjorte tid kan man jo efterfølgende bruge til, hvad man vil. Undersøgelser viser jo også, at vi kommer til at mangle arbejdskraft, så man kunne også forestille sig, at vi med det samme antal hænder skal nå flere borgere, og der vil velfærdsteknologien være en stor hjælp for medarbejderne,« siger Maria Dideriksen.

Velfærdsforsker ved Roskilde Universitet Bent Greve mener også, at dialogen med medarbejdere og ældre er vigtig, så man undgår modvilje. Det er afgørende, fordi velfærdsteknologien er en af de ting, der kommer til at spille en vigtig rolle i fremtidens ældrepleje.

»Det er jo effektiviseringer, men det er også en øvelse, der både giver mening for borgerne og medarbejderne, kombineret med at presset på den offentlige sektors udgifter vil være stort også i de kommende år. Og hvis vi ikke finder nogle steder, vi kan lave nogle billigere og bedre løsninger, så bliver det svært at opfylde behovene under alle omstændigheder,« siger Bent Greve.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk