Mange læger henviser ikke til kommunale tilbud

Kronisk syge med diabetes, KOL og hjertekarsygdomme kan få hjælp til et bedre liv på patientuddannelser og træningsforløb i deres kommune, men rigtig mange praktiserende læger henviser ikke patienterne til de kommunale sundhedstilbud. I gennemsnit blev der i 2014 kun henvist 13 patienter pr. praktiserende læge. Det svarer til, at lægerne henviste under en halv procent af borgerne.

Det viser en ny Momentum-analyse, der dækker alle henvisninger til kommunale sundhedstilbud via det elektroniske henvisningssystem MedCom i 2014. Analysen er begrænset til de 69 kommuner, hvor systemet er implementeret og omfatter 22.039 henvisninger fra i alt 1.653 læger med ydernummer.

Markant i analysen er, at der er meget stor forskel på, hvor mange henvisninger de enkelte læger laver. En fjerdedel af lægerne henviste slet ingen patienter til kommunale tilbud i 2014, mens de flittigste læger med ydernummer henviste 212 patienter. Samtidig stod halvdelen af lægerne for hele 94 procent af alle henvisningerne, mens den anden halvdel henviste de resterende 6 procent, svarende til mindre end én patient hver anden måned.

»At nogle læger henviser 0 og nogle over 200 er rigtig skidt, for man kan ikke forvente, at patienterne selv efterspørger den kommunale undervisning. Nogle vil gøre det, men alle gør det ikke. Det er ikke, fordi borgerne ikke vil have gavn af det, men det ved de bare ikke, og de mener, at deres egen måde at håndtere sygdommen på er fin,« siger Signe Hasseriis, chefrådgiver i Diabetesforeningen, som har mange medlemmer, der er potentielle deltagere i de kommunale sundhedstilbud.

Læger og kommuners samarbejde skal forbedres

Analysen gør også indtryk på Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred og formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg.

»Det er ikke tilfredsstillende, når vi kan konstatere, at så mange læger ikke henviser til de kommunale sundhedstilbud. Det er vigtigt, at alle de praktiserende læger går helhjertet ind i samarbejdet med kommunerne, så vi sikrer, at borgerne får den kvalitet, de har behov for, uanset hvor de bor,« siger Thomas Adelskov, som dog samtidig mener, at kommunerne skal blive endnu bedre til at gøre opmærksom på deres sundhedstilbud.

I Praktiserende Lægers Organisation (PLO) erkender formand Christian Freitag, at der skal gøres noget ved hans medlemmers henvisningspraksis.

»Jeg er ikke i tvivl om, at de praktiserende læger har en del af ansvaret for, at udviklingen på kronikerområdet i kommunerne ikke er gået hurtigt nok. Det er et område, vi skal have opdyrket, for samarbejdet med kommunerne er nødt til at blive mere systematisk. Hvis vi vil den lige adgang til sundhed, hvor vi også hjælper de svageste, så skal vi kunne systematisere vores samarbejde, så vi sikrer, at de borgere, der har behovet, bliver sendt af sted,« siger Christian Freitag.

Der er som nævnt meget stor forskel på, hvor mange henvisninger den enkelte læge laver, og når man gør det op på kommuneplan, er forskellen lige så stor. I nogle kommuner er det kun 0,3 promille af borgerne, der bliver henvist til kommunale sundhedstilbud, mens det er knap to procent i andre kommuner.

Vejen Kommune er en af de kommuner, hvor de praktiserende læger er flittige til at henvise patienter til kommunale sundhedstilbud. Her er kommunens afdelingschef for sundhed og familie Jette Schøtz ikke i tvivl om vigtigheden af de mange henvisninger.

»Det betyder alt for os. Selvfølgelig betyder det også noget, at de andre afdelinger i kommunen hjælper med at få borgerne ind i sundhedscentret, men lægernes henvisning betyder, at vi fanger borgerne, lang tid før en sygdom udvikler sig til et stadie med mange indlæggelser,« siger Jette Schøtz.

Hun har også et bud på, hvorfor det går bedre i Vejen end i mange andre kommuner. To gange om året mødes kommunen med repræsentanter fra alle de lokale lægehuse, og ved siden af har kommunen ansat en af de lokale læger som praksiskonsulent, der hjælper med den løbende kontakt til sine kolleger.

»Det, der kendetegner os, er, at vi er rigtig gode til at præsentere vores projekter for vores praktiserende læger. De får at vide, hvad vi starter op, og hvilke muligheder det giver. Vi tager også imod tilbagemeldinger om, hvordan det kan blive lettere for dem at henvise til os. Svaret lyder oftest: ”Lav noget simpelt til os, som vi let kan få et overblik over”,« siger Jette Schøtz.

Det er et fælles ansvar

Morten Hulvej Rod, forskningsleder for sundhedsfremme og forebyggelse på Statens Institut for Folkesundhed, kender ikke til detaljerne i Vejen Kommune. Men helt generelt mener han, det er vigtigt, at lægerne har tillid til kommunernes tilbud, og at det kommer, når de får viden om det.

»Man ved fra andre studier, at hvis lægen har et personligt kendskab til de kommunale tilbud og har tillid til dem, så har det betydning for hans henvisning til dem. Og den allervigtigste forklaring på de store variationer er lægernes tillid og kendskab til de kommunale sundhedstilbud,« siger Morten Hulvej Rod, der derfor også peger på et bedre samarbejde mellem kommuner og læger som centralt for at løse problemet.

»Vi taler meget om det sammenhængende sundhedsvæsen, og hvis det skal fungere, så kræver det også, at de praktiserende læger kender, har tillid og henviser til de tilbud, der er. Men det er ikke kun de praktiserende lægers ansvar. Det er en relation, der skal opbygges og styrkes, og det kræver helt sikkert noget opmærksomhed fra både læger og kommuner,« siger Morten Hulvej Rod.

I Vejen Kommune har lægerne mulighed for at påvirke selve udformningen af de kommunale sundhedstilbud, som ofte bliver forelagt praksiskonsulenten, der vender det med de andre læger.

»Vi får altid deres uforbeholdne mening, og det kan vi rette os efter eller lade være, men grundlæggende har vi den holdning, at vi ikke får noget ud af ikke at samarbejde,« siger afdelingschef Jette Schøtz, der også betegner de lokale læger som meget åbne.

Det tætte samarbejde er en meget vigtig pointe, mener PLO-formand Christian Freitag.

»Det handler om tilhørsforhold til hinanden, og i virkeligheden understreger det udfordringen i, at vi praktiserende læger generelt har et stærkere tilhørsforhold til regionerne. Der er nogle læger og kommuner, der har været i stand til at opbygge et stærkt tilhørsforhold til hinanden, og det tror jeg er en del af årsagen til, at nogle kommuner ligger foran andre. I de tilfælde skal man nok rose både kommunerne og lægerne,« siger Christian Freitag.

For at lette PLO’s oplysningsarbejde kan Christian Freitag ideelt set godt tænke sig, at alle kommuner forpligter sig til at tilbyde en standardpakke til patienter med diabetes, KOL, stress og angst. De kommuner, der vil tilbyde noget derudover, skal have mulighed for det lokalt, mener han.

Regeringen har med samme hensigt iværksat forløbsplaner for kroniske patienter i almen praksis, hvor forventningen er, at det kan systematisere lægernes henvisningspraksis. Målet er, at de nye planer skal betyde, at alle nydiagnosticerede patienter får tilbudt den kommunale patientuddannelse, rygestop, træningsforløb og andet relevant, når de sidder over for den praktiserende læge, der laver planen for forløbet.

Uanset hvordan det gribes an, er det vigtigt, at lægerne bliver bedre til at henvise, for alternativet er værre. Det mener både Morten Hulvej Rod, Statens Institut for Folkesundhed, og Signe Hasseriis fra Diabetesforeningen.

»Det helt åbenlyse alternativ er, at der sker ingenting. Det er nok ret oplagt, at det vil ske i mange tilfælde,« siger Morten Hulvej Rod.

Signe Hasseriis er bekymret for, at det går hårdest ud over de svageste patienter, hvis lægerne glemmer henvisningerne til de kommunale sundhedstilbud.

»De allerfleste kommer hos lægen på et eller andet tidspunkt, så det er interessant, hvordan de henviser. Jeg er fuldstændig overbevist om, at der er en kategori af mennesker, som kommunerne slet ikke hører om, selv om det måske i virkeligheden er dem, der har allermest brug for hjælp til at få hverdagen til at fungere,« siger Signe Hasseriis.

PLO-formand Christian Freitag er enig i, at der er større risiko for, at ressourcesvage patienter går glip af relevant behandling, men han vil ikke sætte lighedstegn mellem manglende henvisning og ingen behandling.

»Man kan ikke udelukke det. Men der kan sagtens være borgere, der ikke bruger de kommunale tilbud, men får hjælpen på en anden måde, fordi de er patienter et sted, hvor det er systematiseret på en anden måde,« siger Christian Freitag og henviser til lægepraksisser, der nærmest har lavet deres egne kronikerambulatorier, hvor vejledning og træning er sat i system.

Endelig peger han på, at teknologien i det elektroniske henvisningssystem kan forklare en del af variationerne mellem lægerne.

»Det er ikke alle læger, der synes, at det er deres opgave at løse it-problemer. Andre læger går meget op i det. Hvis det her skal fungere, så skal brugerfladen være i orden, også for læger der ikke har store it-kompetencer, og det er den ikke i dag,« siger Christian Freitag.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Bodil Helbech Hansen, Kl's analyseenhed