Leder: Praktiserende læger skal spille mere aktivt med i det nære sundhedsvæsen

Af Kristian Wendelboe, administrerende direktør i KL

De praktiserende læger spiller en absolut nøglerolle i sundhedsvæsenet som den første indgang for langt de fleste borgere, der får en sygdom eller en kronisk lidelse. Og vi har i den grad brug for lægerne i en stærk primærsektor. Men en analyse, som Momentum bringer i dag, viser også, der er stort behov for, at de praktiserende læger melder sig aktivt ind i løsningen af fremtidens sundhedsudfordringer.

Nemlig som en indgang til det nære sundhedsvæsen, som ikke blot rådgiver og behandler de lettere sygdomme og lidelser og henviser de alvorligere til undersøgelse og behandling hos speciallæger og sygehuse, men også er meget mere opmærksomme på tilbuddene i det kommunale sundhedsvæsen. De praktiserende læger skal have øje for, hvornår en patient med eksempelvis KOL, diabetes eller hjerteproblemer kan have gavn af kommunal patientuddannelse, træningsforløb eller akutplads. Eller hvornår en patient kan have gavn af et rygestopkursus eller fysisk træning i kommunalt regi.

Dagens Momentum-analyse viser, at der i dag er meget stor forskel på, hvor ofte de enkelte praktiserende læger henviser til kommunale sundhedstilbud. Nogle gør det ganske ofte, mens andre aldrig gør det. En mindre del af forskellen kan formentlig forklares med, at der er forskel på patienters behov i forskellige geografiske, men det kan langt fra forklare det hele. Resultaterne tegner desværre et tydeligt billede af, at tingene i dag kører lidt for tilfældigt i det nære sundhedsvæsen.

KL’s løbende undersøgelser viser, at kommunerne har oppet sig gevaldigt i de senere år, hvad angår mængden af tilbud til forskellige patientgrupper, men vi må desværre erkende, at det fortsat er for forskelligt, hvordan de bliver brugt, og ikke mindst hvor opmærksomme de praktiserende læger er på tilbuddene. De praktiserende læger må påtage sig et større ansvar for at kende og henvise til de kommunale tilbud, men kommunerne må naturligvis også blive bedre til at informere både borgerne og de praktiserende læger om tilbuddene.

Det lidt tilfældige præg, som tilbuddene i det nære sundhedsvæsen har i dag, er endnu en god grund til, at vi i kommunerne glæder os til en sammenhængende plan for en styrkelse af det nære sundhedsvæsen, som regeringen sammen med KL og Danske Regioner begynder arbejdet med her i efteråret.

Det er efterhånden veldokumenteret, at lange hospitalsophold ikke gavner borgernes helbred. Derfor har vi brug for et udbygget og velfungerende nært sundhedsvæsen, hvor de praktiserende læger og kommunerne tager ansvar og samarbejder aktivt for at undgå, at borgerne ender på hospitalet, når der er bedre alternativer.