Kommuner udbyder flere og flere opgaver

Det er i høj grad blevet en del af hverdagen i de danske kommuner, at private leverandører får lov at byde ind på kommunale opgaver. I hele 9 ud af 10 kommuner er andelen af opgaver, der bliver konkurrenceudsat, steget fra 2007 til 2014. Det gør, at 68 procent af kommunerne i dag konkurrenceudsætter over 25 procent af opgaverne, viser en ny Momentum-kortlægning. Overordnet er andelen af opgaver, kommunerne udsætter for konkurrence, steget fra 22,6 procent i 2007 til 26,4 procent i 2014.

Gribskov Kommune er med en konkurrenceudsættelse på 46,7 procent af de kommunale opgaver topscorer blandt kommunerne. Og her er borgmester Kim Valentin (V) glad for at kunne udbyde de kommunale opgaver, når det giver mening.

»Vi har haft mange positive erfaringer med udbud, og det er et godt værktøj, når vi overvejer, om vi kan reducere omkostningerne eller få mere kvalitet ind i vores borgerydelser. Men selv om vi udbyder meget, er vi ikke religiøse omkring det. Vi har også taget områder tilbage efter udlicitering, fordi det ikke fungerede, og der er områder, hvor der ikke er noget at hente,« siger Kim Valentin.

I Holstebro Kommune har borgmester H. C. Østerby (S) også gode erfaringer med at udbyde opgaver, og kommunen har øget andelen af konkurrenceudsatte opgaver med 36 procent fra 2007 til 2014, hvor man udbød 30,9 procent af de kommunale opgaver.

»Vi har en lang tradition for at udbyde kommunale opgaver. Vi har haft rengøring i udbud siden 1992 og var foregangskommune på udbud af vedligeholdelsen af veje og grønne områder tilbage i 1994. Vi har siden da udbudt eksempelvis brandslukning og redningsberedskab og overvejer løbende, om noget skal i udbud og udbyder, når det giver mening i forhold til økonomi og kvalitet,« siger H. C. Østerby.

Transport og infrastruktur udbydes mest

Ifølge Ole Helby Petersen, lektor på Roskilde Universitet og leder af et stort forskningsprojekt om effekter af konkurrenceudsættelse, er det en klar tendens, at andelen af konkurrenceudsatte opgaver bare er steget og steget gennem de seneste år.

»Praktisk talt alle kommuner har erfaringer med udbud af tekniske opgaver som eksempelvis dagrenovation, rengøringsopgaver og vedligeholdelse af veje og grønne områder, og mange har gjort det i en længere årrække. På velfærdsområder som ældrepleje og socialområdet er der dog langt større spredning, i hvor mange kommuner der er i gang, og hvor længe de har været i gang med at udbyde for eksempel drift af plejecentre og ældreboliger,« siger Ole Helby Petersen.

Transport og infrastruktur er det kommunale område, hvor den største andel (52,3 procent) af opgaverne udsættes for konkurrence fra private leverandører, mens velfærdsområder som dagtilbud til børn og unge og handicap- og ældreområdet med 25,2 procent ligger i den lave ende.

Ole Helby Petersen forventer, at vi i fremtiden vil komme til at se flere udbud på velfærdsområdet, hvilket også hænger sammen med forskellen i volumen på de forskellige områder.

»Rundt regnet 70 til 80 procent af kommunens udgifter ligger på velfærdsområderne, mens kun 10-15 procent ligger på de tekniske områder og resten på fælles opgaver og administration. Så hvis man for alvor vil hæve konkurrenceudsættelsen, er det velfærdsområderne, man skal i gang med,« siger Ole Helby Petersen.

Han påpeger dog, at det langt fra er lige så enkelt at udbyde velfærdsopgaver som tekniske opgaver, da velfærdsopgaverne er mere komplekse at beskrive.

»Det er sværere at beskrive præcist, hvad en pædagogisk eller sygeplejefaglig kvalitet er, end hvis man skal beskrive, at græsset aldrig må være længere end et vist antal centimeter, eller at vejene maksimalt må have en vis procentdel huller eller krakeleringer. Det gør det samtidig også sværere at måle kvaliteten af de private leverandørers løsninger,« siger Ole Helby Petersen.

Gribskov udbyder også velfærden

Gribskov Kommune er en af de kommuner, der igennem en årrække har udliciteret velfærdsopgaver til private. Og selv om borgmester Kim Valentin nikker genkendende til, at det er sværere at skrue et udbud sammen på området, så har det været en succes, og kommunen har i dag udliciteret 73 procent af ydelserne til de ældre.

»Det kan være rigtig svært at designe udbuddet rigtigt, når der er brugere involveret, og de har vidt forskellige holdninger til, hvad der er kvalitet, ligesom der også skal være plads til udvikling i servicen. Vores private leverandører har dog vist stor interesse og været meget omstillingsparate. Men de ved jo også godt, at hvis de vinder et udbud og skal være i markedet fem år efter, når kontrakten udløber, så skal de have udviklet sig. Så innovationen har ikke været så svær, som nogle frygtede,« siger Kim Valentin.

I erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) mener Mette Rose Skaksen, branchedirektør i DI Service, ikke, at de seneste års stigning i kommunernes konkurrenceudsættelse er stor nok, i forhold til det potentiale der er. Hun peger også på velfærdsområdet som det, der for alvor skal rykke noget.

»Der er meget stor forskel på kommunernes tilgang, men vi er i gang med at få nogle erfaringer omkring, hvordan vi gør det her bedst. Eksempelvis hvordan man opstiller sine udbudsbetingelser. Man må endelig ikke tro, at vi fra erhvervslivet ikke ønsker, at kommunerne stiller krav til eksempelvis kvalitet eller økonomisk formåen, for at sikre at virksomheden ikke går konkurs,« siger Mette Rose Skaksen.

Netop konkurser blandt private udbydere af plejecentre og hjemmepleje har igennem den seneste tid fyldt en del i medierne, og det kan ifølge forsker Ole Helby Petersen godt få nogle lokalpolitikere til at tænke sig om en ekstra gang.

»Hvis en entreprenør går konkurs, og der kommer lidt flere huller i vejene, så skaber det en lille gene for rigtig mange, mens en konkurs på ældreområdet skaber en meget stor gene for færre mennesker. Og det får jo oftest en meget større opmærksomhed i medierne, end hvis der er lidt flere huller i vejen,« siger Ole Helby Petersen.

I Holstebro Kommune er borgmester H. C. Østerby skeptisk over for at udbyde velfærdsopgaver.

»Jeg ved, hvor stærkt vores medarbejdere løber, og hvordan vi har trimmet organisationen. Og jeg har endnu til gode at se et godt eksempel på, at en virksomhed kan gøre det bedre og samtidig tjene noget på bundlinjen. Til gengæld synes jeg, der er rigtig mange eksempler, som skræmmer,« siger H. C. Østerby.

Konkurser kan håndteres

Kim Valentin, borgmester i Gribskov Kommune, mener dog ikke, det er en frygtelig stor risiko, man løber ved at have udbudt dele af ældreplejen.

»Hvis en privat leverandør går konkurs, så er det selvfølgelig meget irriterende, og det vil skabe en del ekstra arbejde. Og du bliver nødt til at have taget dine forholdsregler i forhold til kontrakten og beredskab ved konkurs. Men den finansielle del er ikke meget anderledes, end hvis kommunen selv havde opgaven, og der var et underskud på området, som du skal dække af,« siger Kim Valentin.

Branchedirektør i DI Service Mette Rose Skaksen håber, at kommunernes øgede erfaringer på området også vil give flere udbud.

»Konkurser kan jo ske, og selv om det ikke er ofte, så skal vi selvfølgelig gøre alt for at sikre, der er en sikkerhed i leverancerne. Det kan man gøre ved at stille krav til kvalitet, så man ikke får nogle spillere ind, der ikke kender markedet så godt. For der er ingen af os, der er interesseret i, at man får de her dårlige eksempler, hvor nogle borgere får en dårlig oplevelse. Så vi skal opbygge noget erfaring og få den spredt fra kommune til kommune, så det bliver attraktivt for flere at bruge udbud,« siger Mette Rose Skaksen.

KL har også i forbindelse med de aktuelle konkurser meldt nogle gode råd ud til kommunerne om, hvordan de kan forebygge og afbøde de negative konsekvenser ved konkurser. Det handler blandt andet om at stille krav til tilbudsgiverens økonomiske formåen og en finansiel garanti til at dække kommunens ekstraudgifter ved konkurs og om at have en tæt og hyppig dialog om driften. I sidste ende handler det også om, at virksomhederne byder ind med realistiske priser. Derudover rådes kommunerne til at have en beredskabsplan for, hvordan en eventuel konkurs håndteres, så det rammer borgerne mindst muligt.

For lektor Ole Helby Petersen er der ingen tvivl om, at kommunerne i de kommende år vil vænne sig til, at konkurser sker ind imellem, og finde en måde at håndtere det på.

»Det ligger i hele markedstankegangen, at virksomheder af og til vil og skal gå konkurs. Når man på nogle områder forventer, at de private leverandører vil være mere effektive, er en af årsagerne, at de ineffektive går konkurs. Så det skal man hverken blive overrasket eller forskrækket over, men man skal selvfølgelig have taget sine forholdsregler,« siger Ole Helby Petersen.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk