Kommuner satser stort på erhvervsindsats

Det private erhvervsliv får mere og mere opmærksomhed i de danske kommuner. I 2014 brugte kommunerne næsten en milliard kroner (959 millioner kroner) på erhvervsfremme. Det er næsten en fordobling i forhold til 2007, hvor kommunerne brugte 556 millioner kroner på initiativer, der kan henføres til erhvervsservice og iværksætteri. Det viser Momentums gennemgang af de kommunale regnskaber.

De eksakte tal skal tages med et vist forbehold, fordi ikke alle kommuner opgør deres udgifter på samme måde. For eksempel kan udgifter til administration ligge mange steder i regnskabet, og det reelle beløb til erhvervsfremme kan være endnu højere. Men der er ingen tvivl om, at der er sket en kraftig opprioritering af området.

Det er også den klare opfattelse hos erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, fortæller Niels Milling, underdirektør i afdelingen for regional erhvervsudvikling.

»Der er ingen tvivl om, at kommunerne i dag på både det politiske og administrative plan er langt mere opmærksomme på erhvervslivets betydning. Derfor tildeler de også mere opmærksomhed og flere finansielle ressourcer til området,« siger Niels Milling.

Bjarne E. Jensen er sekretariatschef i Reg Lab, en medlemsfinansieret organisation, der har til formål at fremme viden, kompetencer og netværk inden for regional erhvervsudvikling. Han mener ikke blot, at kommunerne bruger flere penge på erhvervsindsatsen, men også at de er blevet bedre til at samarbejde med virksomhederne. Han peger samtidig på, at det har været en nødvendig udvikling.

»Man kan ikke drive en kommune med de skatteindtægter, som det kræver, og samtidig forvente, at arbejdspladserne bare er der. Man bliver nødt til at gøre noget aktivt. Den erkendelse er kommet til mange kommuner. Hos nogle af dem af nød, fordi de har set arbejdspladser forsvinde som følge af omstillingen i produktionsindustrien, der har givet færre beskæftigede og dermed færre skatteindtægter,« siger Bjarne E. Jensen.

Klynger virker i Aalborg

Aalborg er en af de kommuner, der har haft succes med at skrue op for erhvervsindsatsen. Som et af flere tiltag stiftede kommunen i 2009 erhvervsklyngen Brains Business sammen med sammenslutningen af nordjyske IKT-virksomheder ICT Norcom, Vækstforum Nordjylland og Aalborg Universitet. Brains Business samler virksomheder inden for it-, kommunikations- og telebranchen (IKT) og er en af fem erhvervsklynger i Nordjylland, som Aalborg Kommune driver i regi af Business Aalborg. Oprindeligt var formålet at give IKT-virksomhederne en fælles identitet og øge deres synlighed, fordi der var problemer med rekrutteringen af arbejdskraft, men Brains Business har med tiden udviklet sig til at løse flere opgaver, forklarer Tonny Thorup, erhvervschef i Aalborg Kommune.

»Grundlæggende er det et sted, hvor man kan matche erhvervslivet og universitetet. Når vi holder seminarer og workshops og giver hjælp til at implementere en ny teknologi i virksomheder, er det et spørgsmål om at koble den nyeste viden til virksomheder, så de bliver mere konkurrencedygtige,« siger Tonny Thorup.

Han er ikke i tvivl om, at erhvervsklynger er en af de bedste måder at organisere sit erhvervsarbejde på.

»Virksomheder, der deltager i klynger, bliver mere effektive, internationale og innovative. Jeg tror, man får ret meget for pengene, for klyngeorganisationer som hos os er ikke vanvittig dyre. De koster 3-3,5 millioner kroner om året, og for det laver man et setup for 150 virksomheder. Det er en billig omgang,« siger Tonny Thorup.

En vigtig pointe for den nordjyske erhvervschef er dog, at klyngerne er tværkommunale. Ellers bliver det for småt. Han nævner som eksempel, at Aalborg Kommune med Brains Business hjælper IKT-erhvervet på hele Nordjyllands vegne, mens for eksempel Frederikshavn Kommune driver lignende initiativer for det maritime erhverv.

Slut med kommunegrænser

Niels Millling, underdirektør i Dansk Erhverv, er helt enig i, at kommunerne skal tænke bredt, når de beskæftiger sig med erhvervslivets vilkår. Han peger på de nye business regions som et skridt i den rigtige retning. Greater Copenhagen og Business Region North Denmark er sammen med en række andre danske business regions eksempler på tværkommunale erhvervssamarbejder.

»Virksomheder tænker ikke i kommunegrænser længere. De tænker i markeder, og de er ikke afgrænset til et kommunenavn. Hvis man ikke mener, at man gennem en placering i Danmark kan få den arbejdskraft og økonomi, man kan få andre steder, så flytter man. Derfor bliver man fra kommunernes side nødt til at gøre sig mere synlige og attraktive, for ellers flytter virksomhederne i dag,« siger Niels Milling.

Han håber, at business regions også med tiden vil udvikle sig til at sikre mere ensartede sagsbehandlingskrav på tværs af kommuner.

Bjarne E. Jensen fra Reg Lab er også positiv over for tværkommunale samarbejder, men mener, det er vigtigt, at den enkelte kommune er opmærksom på sine egne kendetegn, når de indretter den øvrige erhvervsfremmeindsats.

»Siden kommunalreformen har kommunerne kigget hinanden enormt meget over skuldrene og prøvet at lære af hinanden. Det er vældig fornuftigt, men der er også en risiko for, at man kommer til at kopiere hinanden. Det rigtige og mest effektive at gøre ét sted er ikke nødvendigvis det rigtige at gøre i nabokommunen. Jeg mener, det er ekstremt vigtigt, at man ser på sit eget dna og finder ud af, hvad det er, man kan, og hvor man har en realistisk mulighed for at gøre noget mere og bedre end i dag,« siger Bjarne E. Jensen.

Alle tager sig af erhvervslivet

Herning Kommune er en af de kommuner, der har arbejdet meget aktivt med at gøre sig attraktiv over for erhvervslivet. Hovedmantraet er ”Mindst mulig bøvl”, og det indebærer blandt andet, at alle kommunens medarbejdere har ansvar for at hjælpe virksomheder videre, når de henvender sig.

»En virksomhed skal ikke henvende sig til kommunen forgæves eller opleve at blive sendt rundt fra medarbejder til medarbejder, uden at der rigtig er nogen, der vil tage fat i problemet. Så det handler i vid udstrækning om at prøve at tage ansvaret på sig, der hvor henvendelsen lander,« siger Jørgen Krogh, direktør for By, Erhverv og Kultur i Herning Kommune.

Kommunalt fokus på at være stærk i den daglige kontakt med virksomhederne og have en gnidningsfri sagsbehandling er sød musik i ørerne på Niels Milling fra Dansk Erhverv.

»Grundlæggende skal kommunernes opgave ligge i at sikre, at rammevilkårene er så optimale som overhovedet muligt. Til gengæld skal kommunerne være meget opmærksomme på ikke at bevæge sig ind på private rådgivningsvirksomheders forretningsområder,« siger Niels Milling.

Den betragtning er direktør Jørgen Krogh fra Herning Kommune enig i.

»Vi kan som kommune ikke lave erhvervsvirksomheder – det er erhvervsfolk, der laver erhvervsvirksomheder. Men vi kan sørge for, at erhvervsvirksomhederne møder mindst muligt bøvl,« siger Jørgen Krogh.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk