Danskerne: Medierne tegner et for negativt billede af landdistrikter

En af journalistens vigtigste dyder er at være objektiv og neutral, men spørger man danskerne, så har medierne en tendens til at være for negative i deres dækning af landdistrikterne. I hvert fald mener 57 procent, at medierne tegner et mere negativt billede af landdistrikterne, end de fortjener. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har gennemført for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af de 18-74-årige danskere.

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, er helt enig med flertallet i Momentum-undersøgelsen.

»Medierne er desværre ofte med til at tegne et negativt billede af yderområderne. Der bliver brugt kendte ord som Udkantsdanmark, og der er mange negative betegnelser på historier fra yderområder. Medierne betyder på alle måder noget for, hvad folk synes. De kaldes jo den fjerde statsmagt, for den tanke, der er hos folk, er jo ofte den tanke, medierne skaber,« siger Steffen Damsgaard og fremhæver, at der i landdistrikterne også er rigtig mange positive historier, men at det sjældent er dem, medierne vælger at fremhæve:

»Vi prøver at komme ud over kanten med de gode historier, men når medierne ringer, spørger de mest ind til de ting, der ikke fungerer.«

Landdistrikter skal vise passion

Gunnar Lind Haase Svendsen er professor på Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet og har forsket i landdistrikters image. Han har også gennemført undersøgelser, der viser, at der indgår mange negativt ladede ord i mediernes retorik om landdistrikterne, men det er dog blevet lidt bedre i de seneste år.

»Mange synes, at det er en meget negativ og også for negativ omtale, når man konsekvent taler om Udkantsdanmark. Og det er jo klart, at hvis ens børn og unge hele tiden får at vide, at de bor i Udkantsdanmark, så er der måske mindre sandsynlighed for, at de vender tilbage efter for eksempel endt uddannelse,« siger Gunnar Lind Haase Svendsen.

Han mener også, at medierne har en indflydelse, der i sidste instans kan vise sig i de politiske beslutninger. Derimod mener han ikke, at medierne spiller nogen rolle i forhold til de voksne, der allerede bor i landdistrikterne.

»De er jo generelt mere livstilfredse end folk i storbyerne, og mange steder er der et mere velfungerende foreningsliv,« siger Gunnar Lind Haase Svendsen.

Forskeren bakkes op af Momentum-undersøgelsen, der også viser, at folk overordnet er mere positive over for livet på landet end i en storby. 52 procent er nemlig positive eller meget positive over for livet på landet, mens kun 45 procent er det over for livet i en storby.

Anne Skare, partner i Futurenavigator og medlem af Fremtidstanken, en gruppe af europæiske eksperter, der diskuterer fremtidens tendenser, mener også, at en generelt negativ mediedækning kan have store konsekvenser for et område.

»Hvis der er en overvægt af negative historier, så er det med til at påvirke folks indtryk. Og jeg synes, det ville være dejligt, hvis borgerne i landdistrikterne tog deres område mere i forsvar og viste noget mere passion,« siger fremtidsforsker Anne Skare om landdistrikternes rolle i mediebilledet.

Hun påpeger også, at hvis medierne tegner et negativt billede med dårlige cases fra et enkelt område, så har folk tendens til at generalisere til flere områder. Bedre omtale kan dog næppe i sig selv få flere til at flytte til landdistrikterne, men i stedet skal man sørge for at pleje de gode tiltag, der allerede foregår i landdistrikterne, og skabe positive historier ved at gøre noget godt for de borgere, man allerede har.

»Der er så mange gode kræfter og dygtige mennesker og ildsjæle, der er i gang rundt omkring. Medierne skal nok begynde at fortælle de gode historier, hvis man koordinerede indsatsen bedre og samarbejdede mere, så tingene spillede sammen, i stedet for, at man skal have tilført et nyt skud penge til endnu en kampagne, og det hele bliver for sporadisk,« siger Anne Skare.

Ildsjæle kan inspirere andre

For der er mange gode historier at fortælle og rigtig mange engagerede ildsjæle i landdistrikterne, som er med til at udvikle områderne og inspirere andre, mener også Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

»Jeg synes, der er rigtig mange ressourcestærke personer i landdistrikterne, der inspirerer andre, og rigtig mange har noget at byde på. Mange tænker kreativt og nyt, og det er humlen,« siger formanden, som samtidig peger på, at der ikke må være for mange fraktioner i en landsby, hvis den skal kunne samarbejde og dyrke ildsjælene.

Han håber også, at medierne i højere grad vil være med til at fortælle de gode historier, så der kan blive skabt noget positiv interesse for landdistrikterne.

»Jeg tror, vi har behov for, at medierne tænker sig meget om. Og jeg tror godt, at det kunne være med til at påvirke bosætningen, hvis mediebilledet var lidt anderledes,« siger Steffen Damsgaard.

Christian Kierkegaard, journalistisk direktør i brancheorganisationen Danske Medier, mener, at de enkelte mediers prioritering i forhold til landdistrikter afhænger meget af deres geografiske placering. Regionale og lokale medier vil typisk henvende sig betydeligt mere til folk, der bor i landdistrikter end de største aviser, hvor størstedelen af læserne bor i større byer. Det smitter også naturligt af på, hvilke historier man bringer, og hvordan de vinkles i forhold til de mindre byer.

»Ord har selvfølgelig betydning, men det betyder nok mere, hvilke historier man bringer. En historie om faldende huspriser i provinsen kan for eksempel hurtigt komme til at lyde meget negativ i forhold til landdistrikter. Men medierne forsøger jo som udgangspunkt bare at beskrive virkeligheden så objektivt som muligt,« siger Christian Kierkegaard.

Han peger på, at nogle medier har haft en intern debat om, hvorvidt de generelt bringer for mange ”negative” historier.

»Medierne ser meget forskelligt på det her med positive og negative historier. Nogle forholder sig blot til, at de ikke tænker i de baner, men beskriver virkeligheden, som den er. Mens andre medier i perioder har sat fokus på, at de har for mange negative historier og bevidst har forsøgt at bringe flere positive historier,« siger Christian Kierkegaard.

Mere neutrale begreber, tak

For at gøre mediernes omtale af landdistrikterne bedre, foreslår forsker Gunnar Lind Haase Svendsen, at medierne skal bruge mere neutrale begreber, og minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) er enig. Han påpeger over for Momentum, at han alle dage som minister har arbejdet for, at dele af landet ikke stemples som en rådden banan.

»Medierne skal beskrive virkeligheden så godt og nuanceret, de kan. Ord som rådden banan og Udkantsdanmark er på vej væk, og det er rigtig positivt, at de stigmatiserende ord er ved at forsvinde, men der er altid plads til forbedring,« siger Carsten Hansen, der også vedkender, at medierne kan være en medvirkende årsag til, at folk ikke i højere grad flytter til landdistrikterne.

»Jeg tror, det er en medvirkende grund, for hvem vil bo i en rådden banan,« spørger ministeren.

Ifølge Gunnar Lind Haase Svendsen gælder det også om at finde den gyldne middelvej, hvor omtalen hverken bliver for positiv eller negativ.

»Medierne skal prøve at beskrive de virkelige livsvilkår på landet. En mere neutral dækning uden følelsesladede begreber. Hverken Morten Korch eller rådden banan, men mere neutralt og realistisk,« siger forskeren.

Af Iben Sørensen og Søren Kudahl, skd@kl.dk