Danskerne har europarekord i tryghed

Overfald, røverier og gadeuorden kommer let til at fylde meget i overskrifterne, men det betyder ikke, at danskerne føler sig utrygge. 98 procent af danskerne føler sig sikre i den by eller landsby, de bor i, viser en ny undersøgelse fra Eurobarometer, der gennemfører meningsmålinger på vegne af Europa-Kommissionen. Resultatet placerer Danmark på en delt førsteplads i EU sammen med Finland, mens Holland ligger nummer tre. Nederst på listen finder man Bulgarien, Italien og Ungarn, hvor kun henholdsvis 71, 76 og 79 procent føler sig sikre.

Når man spørger til sikkerhedsfølelsen ved at bo i Danmark som land, er danskerne også meget positive. Her føler 96 procent sig sikre, men det rækker dog kun til en andenplads, da 98 procent af finnerne føler sig sikre i Finland.

Ifølge TrygFondens forskningschef, Anders Hede, er der flere forklaringer på, at danskerne føler sig sikre i byerne. En af de vigtigste er, at vi i Danmark har et velfungerende politi.

»At bo i et retssamfund, hvor politiet behandler folk lige, spiller en meget grundlæggende rolle i forhold til trygheden, når man færdes i det offentlige rum. Det er meget vigtigt, at politiet opfører sig korrekt og ordentligt, og i den sammenhæng klarer det danske politi sig relativt godt,« siger Anders Hede.

Gert Tinggaard Svendsen er professor i statskundskab på Aarhus Universitet og har blandt andet skrevet bogen ”Tillid”, der handler om, at danskerne har verdensrekord i at have tillid til fremmede mennesker.

»Vi har tillid til, at andre mennesker ikke vil overfalde os, stjæle fra os på åben gade eller bryde ind i vores huse. Alt det kommer af, at vi er små statistikere, og vi lægger sammen til daglig. Hvis nu man havde haft indbrud hver anden dag de sidste 10 år, så er jeg ikke sikker på, at man vil svare, at det er sikkert at bo i sin by,« siger Gert Tinggaard Svendsen.

Men tillid gør det ikke alene. Et velfungerende politi og retsvæsen står også højt på listen, når han skal vurdere, hvorfor næsten alle føler sig sikre i byerne.

»Alt tyder på, at lav korruption er vigtigt, for så kan man forudse, hvad der sker, når nogle begår en forbrydelse. Politiet fanger dem, de bliver sat for en dommer og bliver dømt. Det giver en ro, for så er der forudsigelighed, og de potentielle kriminelle afholder sig fra kriminalitet, fordi det ikke kan betale sig,« siger Gert Tinggaard Svendsen.

Knallerter giver utryghed

Aalborg Øst er et af de steder i Danmark, hvor politiet arbejder meget aktivt med at øge trygheden. Kriminalitetsraten er lavere end i resten af Aalborg, men alligevel viser politiets eget tryghedsindeks, at utrygheden er højere i Aalborg Øst.

Det er ifølge Diana Larsen, leder af nærpolitistationen i Aalborg Øst, et bevis på, at det ikke kun er kriminalitet, der påvirker følelsen af tryghed og sikkerhed.

»Det, der fylder hos folk herude, er ting som knallertkørsel på stisystemerne. Vi har et gennemgående stisystem, der forbinder hele Aalborg Øst, og nogle unge mennesker ligger og kører rundt på det. Hvis gamle fru Olsen oplever, at der kommer en knallert med 60 i timen, som er tæt på at vælte hende omkuld, så taler hun med fem andre, og så kommer det lige pludselig til at fylde voldsomt meget hos de lokale,« siger Diana Larsen.

For at komme knallertproblemerne til livs sætter nærpolitiet med jævne mellemrum cykelpatruljer ind på stierne, ligesom de i samarbejde med færdselspolitiet holder razziaer.

Rene omgivelser giver tryghed

Politiets indsats er ikke det eneste, der har indflydelse på borgernes følelse af sikkerhed. Ifølge Anders Hede betyder de fysiske omgivelser mere, end man umiddelbart skulle tro.

»Er buskene klippet og affaldet samlet op, eller ligger der gamle bilvrag, stjålne cykler og knuste ruder? På de områder holder vi i Danmark, takket være de kommunale kræfter, en temmelig høj standard. Landet er pænere end andre steder, og det er noget, man tydeligt kan mærke, når man rejser rundt i andre lande,« siger Anders Hede.

Han henviser til en undersøgelse, hvor forskerne lod affald og rod ligge på et bestemt sted og efterfølgende lagde en pung midt i det. Undersøgelsen viste, at folk var tilbøjelige til at beholde pungen, når den lå i skrald, mens de afleverede den til politiet, når den blev fundet et rent sted. I samme kategori viste en anden undersøgelse, at cyklister er mere tilbøjelige til at smide reklamefoldere sat i bagagebæreren på jorden, hvis der i forvejen er beskidt.

»Det er små eksempler på, at omgivelserne har indflydelse på, om vi opfører os ansvarligt for det fælles. Der har vi nogle fortrin i Danmark, for vi gør noget ud af de ting, og det skaber tryghed i lokalområder. Jeg tror, at vi opfører os mere brutalt og uhøfligt over for hinanden, hvis vi færdes i beskidte områder, og dermed er tærsklen for, hvornår noget udarter sig til vold, kommet et skridt tættere på,« siger Anders Hede.

Det er velkendte toner for Gert Poul Christensen (DF), formand for trygheds- og integrationsudvalget i Greve Kommune. Her undersøger de på halvårlige bydelsfora, hvad der skal til for at øge trygheden i lokalområdet, og erfaringen er, at udseendet betyder meget.

»Det kan jeg i den grad bekræfte. Noget af det, beboerne nævner, er, at der skal være rent, graffitien skal væk, og der skal være hyggeligt og fremkommeligt,« siger Gert Poul Christensen.

Borgernes ønsker er blevet til det konkrete projekt ”Trygge tunneller”, der i første omgang skal føre til renoveringen af to tunneller i Greve Nord. Byrådet har sat 1,2 millioner kroner af til opgaven, som i høj grad er drevet af borgere. Tanken er, at tunnellerne skal renoveres og have sat nyt lys op.

»Problemet var, at folk følte sig utrygge på grund af manglende lys og grå og kedelig cement. Der var slet ikke noget trafik i tunnellerne om aftenen, for det turde borgerne simpelthen ikke. Det handler om at gøre noget ved tilgængeligheden, så man ikke skal kæmpe sig gennem en masse ukrudt og smadrede sten. Det skal være pænt, lyst og venligt,« siger Gert Poul Christensen.

Den type projekter er ikke nye i Greve Kommune, der sidste år rev en hel boligblok ned i det socialt belastede område Askerød. Her var målet også at gøre området lysere og mere indbydende.

Forebyggelse er vigtigt

I Eurobarometer-undersøgelsen er der ikke spurgt til, hvad der gør folk utrygge i deres by, men man har undersøgt, hvor vigtige de enkelte befolkninger vurderer, at forskellige trusler er mod den interne sikkerhed i EU. 65 procent af EU-borgerne peger på terror som en meget vigtig trussel, og 54 procent mener, at organiseret kriminalitet er meget vigtigt.

I Danmark mener 62 procent, at terror er en meget vigtig trussel mod den interne sikkerhed i EU, og 53 procent peger på organiseret kriminalitet.

Gert Tinggaard Svendsen, professor ved Aarhus Universitet, anerkender frygten for terror, men mener, at kriminalitet er en større trussel mod følelsen af sikkerhed for danskerne.

»Man skal have fokus på at holde kriminaliteten nede. Det er helt afgørende, at det ikke breder sig, så kriminelle for eksempel kan begå indbrud og slippe godt fra det. Når der begynder at komme flere og flere indbrud, er det meget vigtigt, at man får dem ned i antal igen, så det ikke bliver en del af hverdagen,« siger Gert Tinggaard.

På nærpolitistationen i Aalborg Øst arbejder de meget aktivt med at hindre unge i at udvikle sig i en kriminel retning. Det sker blandt andet gennem it-værktøjet SOCIALSØG, der på tværs af landet kan samle, systematisere og kvalificere oplysninger, som kan gives videre til sagsbehandlere i landets kommuner.

Typisk vil det dreje sig om sager, hvor der indgår vold, misbrug af alkohol og stoffer, husspektakler og alvorlige omsorgssvigt – alt sammen eksempler på forhold, der kan føre til vold mod eller krænkelser af børn. Grundtanken bag SOCIALSØG er, at hvis myndighederne griber tidligere ind, så bliver færre børn i sidste ende udsat for en alvorlig forbrydelse. Ligesom det kan være en medvirkende faktor til, at børn i udsatte familier ikke udvikler sig i en kriminel retning.

»Vi prøver på et tidligt tidspunkt at lave nogle underretning-er til kommunernes familieafdelinger, så de tidligt kan komme ind at hjælpe, før det eskalerer, og man virkelig kommer ud på et skråplan,« siger Diana Larsen, leder af nærpolitistationen i Aalborg Øst.

Hun mener i det hele taget, at politiet og kommunernes arbejde med forebyggelse er et vigtigt parameter i danskernes følelse af sikkerhed. Men det får ikke altid så meget opmærksomhed.

»Kriminaliteten er faldende, og det er svært at måle på, hvad årsagen er, men vi har en tyrkertro på, at den store indsats, der bliver gjort på det kriminalpræventive område, må have en indvirkning. Hvis vi stoppede med alt SSP-arbejde og kriminalpræventivt arbejde i det hele taget, ville det se helt anderledes ud,« siger Diana Larsen.