Danskerne elsker robotter

Toiletter, der automatisk vasker og tørrer bagdelen efter brug, og robotter, der gør det muligt at få aftensmaden indenbords uden assistance fra en hjemmehjælper, bliver mere og mere udbredt. Og i Danmark er vi helt klar på udviklingen. 86 procent af danskerne har et positivt syn på robotter, og det er nok til en delt førsteplads i EU sammen med Sverige. Det viser en ny undersøgelse fra Eurobarometer, der gennemfører meningsmålinger på vegne af Europa-Kommissionen.

Undersøgelsen viser også, at 88 procent af danskerne er enige i, at robotter er gode for samfundet, fordi de hjælper mennesker. Det er tredjeflest i EU, kun overgået af Sverige og Tjekkiet.

Henning Langberg, professor på Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab og forsker i udvikling af velfærdsteknologi, mener, at tallene afspejler danskerne som et folkefærd, der generelt er åbne over for nye ting.

»Hvis man ser på andre teknologier, som eksempelvis mobilteknologi, så er danskerne også langt fremme. Vi har en generel tro på det bedste, og det skinner også igennem på et område som det her,« siger Henning Langberg.

Han mener samtidig, at den store åbenhed for robotter gør Danmark til et oplagt sted for udvikling og testning af ny velfærdsteknologi, der kan gøre hverdagen lettere for både ældre, patienter, handicappede og ansatte i plejesektoren.

»Åbenheden er årsagen til, at det er interessant at forske i velfærdsteknologi i Danmark. Der er ikke tvivl om, at udenlandske firmaer på sigt vil bruge Danmark som et living lab til afprøvning af nye teknologier. Fordi danskere ikke er modstandere af teknologi, er det muligt at teste de nye produkters funktionalitet mere end folks parathed over for teknologi. Det har store perspektiver i fremtiden og bliver et af de store fremtidige eksportområder i Danmark,« siger Henning Langberg.

Nederst på listen finder man Grækenland, hvor kun 45 procent har et positivt syn på robotter. Lige over dem ligger Cypern, Ungarn og Portugal, hvor henholdsvis 46, 49 og 51 procent har et positivt syn på robotter.

Værdigheden skal med

Forskellen mellem holdningen i de forskellige EU-lande giver god mening for Jørgen Løkkegaard, konstitueret centerchef for Teknologisk Instituts afdeling for Velfærds- og Interaktionsteknologi.

»I Danmark er vi vant til, at det offentlige træder til, når vi får brug for hjælp. Derfor kan det godt være attraktivt for os at kunne klare os med et teknologisk hjælpemiddel i stedet for en ansat fra kommunen. I Sydeuropa er man i højere grad vant til, at familien hjælper, og derfor er man lidt mere skeptisk over for de her løsninger,« siger Jørgen Løkkegaard.

Fredensborg Kommune har de over de seneste år testet en lang række af de nye teknologiske muligheder. Det spænder over digitale bleer, vasketoiletter og robotsæler til aktivitetstablets og it-systemer, der gør det lettere at følge udviklingen hos den enkelte plejemodtager. Hans Nissen (S), formand for kommunens social- og seniorudvalg, er ikke overrasket over, at danskerne har det mest positive syn på robotter.

»Vi oplever også, at borgerne søger efter at få mere viden om det. Der er også noget betænkelighed, men det skyldes selve ordet velfærdsteknologi, som mange kun forbinder med robotter, men velfærdsteknologi er rigtig mange ting. Det er et spørgsmål om, hvordan man fører teknologi ind i vores dagligdag,« siger Hans Nissen.

For at sikre, at borgere og personale ikke føler sig fremmedgjort i forhold til teknologien, har man i Fredensborg Kommune altid det samme udgangspunkt, når man tester eller indfører en ny velfærdsteknologisk løsning: Der skal være respekt for borgerne, og de skal kunne bevare deres værdighed.

Fredensborg Kommune er ikke den eneste, der har fornemmet borgernes åbenhed over for robotter. Alle kommuner bruger velfærdsteknologi i en eller anden form, og især brugen af vasketoiletter er i fremgang. Fra 2014 til 2015 steg udbredelsen af de automatiske toiletter med 20 procent, viser en statusrapport fra KL’s Center for Velfærdsteknologi, som Momentum omtalte i juni 2015.

Flere ældre er en udfordring

Kommunernes interesse i området er en kombination af flere ting. Dels en forberedelse på en fremtid med flere ældre og dels et ønske om at skabe bedre forhold for borgere og ansatte.

»Den største driver for udbredelsen er den demografiske udvikling. Det er nødvendigt for kommunerne at finde måder at hjælpe flere mennesker med færre hænder. Det skal samtidig give en effektiviseringsgevinst for kommunerne, for ellers bliver det bare et meget fordyrende lag, hvor man oven i teknologiske investeringer bliver nødt til at ansætte flere,« siger Jørgen Løkkegaard fra Teknologisk Institut.

Hans Nissen er enig i, at også Fredensborg Kommune er presset af udsigten til flere ældre. Derfor gør de meget ud af at teste velfærdsteknologi, men det sker ikke betingelsesløst.

»Det er en nødvendighed, at vi anvender de udviklingsmuligheder, der er, for at imødegå den demografiske udvikling. Der er også et økonomisk rationale i det, men det betyder ikke, at man over en bred kam kan anvende teknologi under påskud af, at det er velfærdsteknologi. Man skal sikre borgerens værdighed også i fremtiden,« siger Hans Nissen.

En anden vigtig drivkraft er hensynet til medarbejdernes arbejdsvilkår og borgernes selvbestemmelse. Det forklarer Gitte Duelund Jensen, leder af Center for Velfærdsteknologi i KL.

»Borgerne kan få en frihed til igen selv at bestemme over deres hverdag, fordi hjælpemidler som spiserobotter og vaske-tørre-toiletter kan gøre dem i stand til at klare sig selv, selv om de har en funktionsnedsættelse. Samtidig ved vi, at medarbejderne slipper for dårlige arbejdsstillinger, når de kan bruge ting som loftlifte og drejetårne,« siger Gitte Duelund Jensen.

Det gode match er vigtigt

Selv om velfærdsteknologi bliver mere og mere udbredt, er det stadig et nyt område. Det stiller store krav til kommunerne, for hvis ikke borgere og medarbejdere oplever, at teknologien er brugbar fra begyndelsen, så ender den hurtigt i kælderen.

»Det er meget vigtigt, at der kommer et godt match mellem teknologien og de mennesker, der skal bruge den. Man kan ikke finde en løsning, der passer til alle, og det kræver, at der er personer med stort indblik i området ude i kommuner og regioner. De skal have et overblik over alle de forskellige løsninger, så man ikke bare køber et produkt af et firma og regner med, at det kan bruges til alle,« siger Jørgen Løkkegaard.

I Fredensborg Kommune benytter de sig af, at de har fire stort set lige store bysamfund, som gør det muligt at teste en ny løsning i ét område, før man eventuelt breder den ud til resten af kommunen.

»Vi forsøger at lave udviklingsprojekter i samarbejde med private firmaer eller andre kommuner. Vi går ikke ud og køber noget helt uprøvet. Vi vil se, hvad tingene kan, og vi har også haft flere forskellige ting, som vi har testet, men droppet, fordi det ikke fungerede som forventet eller ikke var færdigudviklet,« siger Hans Nissen, formand for social- og seniorudvalget.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk