Dansk turisme halter efter konkurrenter

De udenlandske turister har droppet at overnatte i Danmark i en sådan grad, at næsten alle andre lande i Europa har klaret sig bedre i årene 2004-2014. I den periode har Danmark blot oplevet en fremgang i antallet af udlændinges overnatninger på fire procent, og kun Cypern, Luxembourg, Slovakiet og Kirgisistan har klaret sig dårligere i perioden. Det viser Momentums kortlægning af udviklingen i 47 europæiske lande.

Lande som Tyrkiet og Tyskland har oplevet store stigninger på henholdsvis 51 procent og 40 procent, og Danmark overgås også af nordiske lande som Finland, Sverige og Norge med stigninger på henholdsvis 23, 21 og 9 procent.

Det er der flere årsager til, men en af dem handler om kendskabet til og graden af attraktivitet ved det produkt, Danmark har kunnet tilbyde, mener Lars Erik Jønsson, der er viceadministrerende direktør i VisitDenmark.

»Forudsætningen for at klare sig er, at man hele tiden sikrer sig, at de internationale gæster har kendskab til, at man har noget attraktivt og interessant at tilbyde. Freden og roen i sig selv, som var tilstrækkelig i 1990’erne, blev udfordret i starten af 00’erne. Der skulle være nogle flere synligt tilgængelige aktiviteter, som var interessante for børnefamilierne,« siger Lars Erik Jønsson.

Især årene 2004-2009 var hårde ved Danmark, for her faldt antallet af udenlandske overnatninger hvert år. Siden er tallet steget, men med 23,3 millioner overnatninger sidste år er vi stadig ikke på niveau med 2003. Generelt er den positive udvikling i Danmark gået langsommere end i andre lande, og årsagen skal primært findes i, at de tyske børnefamilier holder ikke færre, men kortere ferier i Danmark. At det lige præcis er tyskerne, der er forsvundet, er særligt slemt for Danmark.

»Vores afhængighed af tyske gæster har været meget stor. Når de så har været på kortere ferier eller er taget andre steder hen, så har det haft store konsekvenser for Danmark,« siger Lars Erik Jønsson.

I Dansk Erhverv mener chef for turisme og erhverv Susanne Nordenbæk, at udviklingen er en del af en større tendens, der på flere fronter presser Danmark.

»Det er blevet billigere at rejse til fjernere egne, og det er et nyt konkurrenceparameter for Danmark. Man skal også være opmærksom på, at folks rejsemønstre har ændret sig. Hvor man tidligere tog til en destination i tre uger, rejser folk i dag oftere, men i kortere tid. Det kan betyde, at vi ikke har tabt i antallet af tyske hoveder, men i antallet af overnatninger,« siger Susanne Nordenbæk.

En stor del af tabet kan også forklares med, at tilbuddene til badegæster på tyske kyster er blevet voldsomt forbedret de seneste år. Det har fået mange tyskere til at holde ferie i hjemlandet, og det er især gået ud over antallet af overnatninger langs den danske vestkyst.

Tværkommunalt samarbejde er vejen frem

Der er dog lyspunkter for Danmark. Siden 2010 er antallet af udenlandske turisters overnatninger steget i Danmark, og særligt 2014 var et godt år. Fra 2013-2014 steg antallet med 7,5 procent, men det skal ses på baggrund af meget svag fremgang i årene før. Det gør sig i øvrigt også gældende for de lande, der har haft den allerstørste fremgang i Europa fra 2004 til 2014. Armenien topper listen med en stigning på 97 procent og følges af lande som Georgien, Montenegro og Albanien, der alle har haft stigninger på over 80 procent, men også har haft et meget lavt antal overnatninger som udgangspunkt.

I VisitDenmark er man meget opmærksom på at ikke hvile på laurbærrene, selv om der har været fremgang i de danske overnatningstal de aller seneste år. Viceadministrerende direktør Lars Erik Jønsson peger på, at især markedsføringen skal styrkes, og at det bedst sker ved, at turistaktørerne samler sig i færre enheder.

»Det er vigtigt, at der tværkommunalt er nogle destinationsselskaber, som lægger strategien for, hvordan man vil arbejde med turismen lokalt. Både i forhold til service og information over for gæsterne og hvilke oplevelser man vil satse på at udvikle, men også for at man kan samle midler ind til markedsføring i udlandet,« siger Lars Erik Jønsson.

De enkelte kommuner har i mange år mest markedsført sig selv i konkurrence med hinanden, men Jacob Bundsgaard, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, mener, at kommunerne i højere grad bør samle deres indsats i tværkommunale samarbejder som eksempelvis de business regions, der opstår flere steder i disse år.

»Vi foreslår, at kommunerne går sammen på tværs og styrker samarbejdet med erhvervslivet i et forsøg på at udvikle nye turismekoncepter. Det skal ske med udgangspunkt i, at både storbyer, landsbyer og den danske natur skal markedsføres bedre i udlandet. Men den internationale markedsføring af Danmark som et samlet produkt skal selvfølgelig kun ske, når det giver mening.    Andre gange kan der være mere musik i kun at markedsføre et enkelt lokalområde over for en bestemt målgruppe i udlandet,« siger Jacob Bundsgaard.

Die Dänische Nordsee skal trække tyskerne til

Nogle lokale politikere har været skeptiske over for at placere de kommunale turismekroner i større samarbejder, fordi de frygter, at pengene ikke længere vil gå til at lokke turister til netop deres lokalområde. Den bekymring er dog ikke berettiget, mener Lars Erik Jønsson:

»Der har været nogle forestillinger om, at det kan ende med fokus på storbyerne, men det er simpelthen ikke rigtigt. Der vil altid være et overordnet budskab, der handler om Danmarks værdi, og hvad Danmark kan tilbyde for eksempel børnefamilierne. Men under det er der masser af muligheder for, at konkrete produkter og destinationer bliver tydelige.«

Det er heller ikke noget, der bekymrer turistdirektør Lykke Nielsen Høj fra Ringkøbing-Skjern Kommune, der er gået med i Vestkystsamarbejdet Die Dänische Nordsee.

»Jeg tror ikke på, at vi kan blive ved med at være 98 forskellige destinationer i Danmark. Vi kan ikke konkurrere med europæiske destinationer ved at hedde Hvide Sande, men det kan vi ved at hedde Die Dänische Nordsee. Vi vil selvfølgelig helst have, at turisterne tager til vores kommune, men omvendt vil jeg hellere have, at de tager til Blåvand, end at de tager til Sankt Peter Ording (feriested i Nordtyskland, red.),« siger Lykke Nielsen Høj.

Et styrket samarbejde er vigtigt, men de forskellige aktører er også enige om, at flere forhindringer skal ryddes af vejen, hvis den spirende fremgang skal holdes ved lige.

Kystturister skal have bedre service

Lars Erik Jønsson, viceadministrerende direktør i VisitDenmark, mener, at man skal se på de planmæssige rammer for at bygge nye faciliteter ved kysterne, som er det helt store trækplaster for det vigtige tyske marked. I dag er det nærmest umuligt at få lov til at bygge toilethuse, restauranter eller andre faciliteter, som kan være med til at styrke servicen for turister langs de danske kyster.

»Det er en god idé at kunne udvide eksisterende anlæg og bygge et toiletskur og en restaurant, som er tæt på vandet. Helt konkrete, fornuftige, bæredygtige projekter med respekt for naturen er det da godt, hvis der er mulighed for at gennemføre,« siger Lars Erik Jønsson.

KL’s udvalgsformand Jacob Bundsgaard mener, at der bør være bedre rammer for at lave turisttilbud ved kysterne i hele landet. Han påpeger, at kystturismen ikke kan flyttes til andre steder, og når den er så vigtig for den danske turisme, bør den have særlige rammer i lighed med andre stedbundne erhverv.

»Landbruget, råstofindvindingen og havnene har gennem årene haft særlige planmæssige rammer. Ligesom de erhverv er kystturismen også bundet til et bestemt sted, og derfor mener vi, at den også skal have særstatus, og at kommuner skal have et større lokalt spillerum i planlægningen,« siger Jacob Bundsgaard.

Susanne Nordenbæk fra Dansk Erhverv ser også kystbeskyttelsen som en hæmsko i arbejdet med at tiltrække flere turister. Hun mener, at der ligger et stort potentiale for at udvikle kystturismen.

»Vi kan se, at mange gerne vil rejse efter det, men vi har ikke gjort det muligt at revitalisere vores kystprodukter. Det er ikke, fordi vi skal plastre det hele til. Der skal være en god balance mellem benyttelse og beskyttelse, men der er behov for at udvikle nogle områder ved kysterne, hvor man i højere grad skaber helårsturisme,« siger Susanne Nordenbæk, der også peger på høje priser og det høje afgiftsniveau som en udfordring for Danmark.

Lykke Nielsen Høj fra Ringkøbing-Skjern Kommune fremhæver, at bedre service på enkelte steder vil få turisterne til at samle sig dér og dermed i mindre grad belaste naturen på steder, hvor der ikke er servicefaciliteter.

»Vi er de allerstørste fortalere for, at man skal bevare den danske natur langs kysterne, for det er den, vi lever af, men man kan godt overveje, om det ikke skal være muligt at gøre nogle flere ting på de steder, hvor turisterne er koncentreret,« siger Lykke Nielsen Høj.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk