Sjællandsk overvægt i hospitalssengene

Indbyggerne på Sjælland ender langt oftere i en hospitalsseng end jyderne og fynboerne. Det viser en ny Momentum-analyse, som afslører voldsomme geografiske forskelle på, hvor mange der bliver indlagt forskellige steder i landet.

Analysen dokumenterer, hvor mange gange borgerne blev indlagt i 2012 pr. 1.000 indbyggere i de enkelte kommuner. Og de 21 kommuner med flest indlæggelser ligger alle øst for Storebælt. Ishøj ligger øverst på listen med 272 indlæggelser pr. 1.000 indbyggere. Herefter følger Halsnæs Kommune med 263 og Albertslund Kommune med 256 indlæggelser. Kun 6 af de 46 kommuner øst for Storebælt ligger under landsgennemsnittet på 200 indlæggelser pr. 1.000 indbyggere.

Esbjerg ligger som den øverste vestdanske kommune som nummer 22 på listen med 229 indlæggelser, mens Nordfyns Kommune ligger helt i den anden ende af skalaen. Her var der kun 154 indlæggelser pr. 1.000 indbyggere i kommunen i 2012 – 77 procent flere end i ”indlæggelses-hovedstaden” Ishøj.

Karsten Vrangbæk, professor i folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, peger på flere årsager til de store geografiske forskelle. En af de væsentligste forklaringer er formentlig, at afstanden til sygehuset er kortere øst for Storebælt.

»Det er nemmere for den praktiserende læge at indlægge, hvis afstanden er kortere. Dels er der større sandsynlighed for, at de praktiserende læger selv har en løbende kontakt med sygehuset og ved, hvad der foregår. Og med tanke på patientens tarv vurderer de måske også, at det ikke er så belastende at være indlagt, når borgeren er tættere på sit hjem,« siger Karsten Vrangbæk.

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Aarhus Universitet, mener, at tallene er meget opsigtsvækkende og vurderer også, at traditioner og afstand til sygehuset er en væsentlig del af forklaringen på forskellene.

»Det har gennem årene været lettere at komme på sygehus i det sjællandske, da sygehusene historisk har ligget tættere. Eksempelvis i de gamle Vestsjællands og Storstrøms amter havde man en stor sygehustæthed, som også slår igennem nu. Man har også historisk kunnet se en større brug af sundhedsydelser generelt på Sjælland, og det kan tage rigtig lang tid, før sådan nogle mønstre ændrer sig,« siger Jes Søgaard.

En anden del af forklaringen er formentlig forskelle i de forskellige regioners kultur og politik i forhold til, hvordan de vægter indlæggelser i forhold til ambulant behandling på sygehusene.

»Eksempelvis ser Region Syddanmark ud til at satse på ambulant behandling. Når de praktiserende læger ved, at de tilbud findes, sender de ofte folk derhen, og så får man færre indlæggelser. Samtidig kan det være forskelligt, hvilke retningslinjer og aftaler regionen har med de praktiserende læger,« siger Karsten Vrangbæk, professor ved Københavns Universitet.

Momentums undersøgelse viser, at de 17 kommuner, hvor flest borgere har været behandlet på skadestue eller ambulant, alle er fra Region Syddanmark. Og hele 21 af de 22 kommuner i regionen ligger blandt de 27 kommuner med flest ambulante besøg.

Karsten Vrangbæk peger på, at lægernes alder og erfaring også kan have betydning for, hvor hurtigt en patient bliver indlagt.

»Hvis der er flere unge læger, så vil de måske være hurtigere til at sende videre i systemet og ikke tage nogle chancer. Mens en lidt ældre praktiserende læge, der sidder oppe i Vendsyssel, er vant til selv at håndtere tingene og vil måske være lidt mere tilbageholdende med at indlægge folk,« siger Karsten Vrangbæk.

Kommuner kan gøre en forskel

Også det nære sundhedsvæsen i kommunerne spiller en rolle i forhold til antallet af indlæggelser, vurderer professor Jes Søgaard fra Aarhus Universitet.

»Kommunerne har et forskelligt beredskab i forhold til at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Nogle steder er man længere fremme i forhold til at lave alternativer til indlæggelser, specielt blandt ældre borgere, og det kan påvirke antallet af indlæggelser. Samtidig spiller kommunernes beredskab også ind i forhold til, hvilken strategi man kan køre regionalt i forhold til indlæggelser eller ambulante besøg,« siger Jes Søgaard.

En oplagt forklaring kunne naturligvis også være, at borgerne øst for Storebælt har flere sygdomme, der kræver indlæggelser, end borgerne i andre dele af landet. Det er der imidlertid ikke belæg for i undersøgelser af danskernes sundhedstilstand. Her er der en klar tendens til, at borgere i udkantsområder – både øst og vest for Storebælt – lever mere usundt og har et dårligere helbred end borgere i mere velstillede områder. Men den tendens er svær at genfinde i indlæggelsestallene.

»Der er ikke noget konsistent billede af Udkantsdanmark i tallene. Ser man kun på Sjælland, kan man se udkantsproblematikken i forskellen mellem Lolland-Falster og Rudersdal, men du vil jo ikke kalde Køge og Roskilde for Udkantsdanmark,« siger Jes Søgaard.

Han har svært ved at forklare, hvorfor der ikke er flere indlæggelser i udkantsområder:

»Der er selvfølgelig langt til sygehusene, hvilket gør det sværere. Men på den anden side mangler de jo også praktiserende læger, hvilket kunne føre til flere sygehusbesøg. Det betyder dog omvendt også, at der ikke er nogen til at indlægge dem, da det typisk er vagtlæger og praktiserende læger, der indlægger,« siger Jes Søgaard.

Momentums undersøgelse viser, at borgere i kommuner, der ofte omtales som udkantsområder, bruger praksissektoren mindre end borgere i andre kommuner. Praksissektoren omfatter praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter og psykologhjælp. Den sandsynlige forklaring er, at der er betydeligt længere mellem både praktiserende læger og speciallæger end i mere tæt befolkede dele af landet.

Er jyderne sejere?

Man kan også spørge, om patienternes egen indstilling selv har betydning for, hvor ofte man bliver indlagt i forskellige landsdele. Er sjællænderne ganske enkelt mere ”pjevsede” end resten af danskerne?

»Der kan godt være nogle kulturforskelle, men det er mere tydeligt i antallet af kontakter med praktiserende læger. Borgerne påvirker nok den praktiserende læge mere i Østdanmark end i Vestdanmark, men jeg tvivler på, at det kan have stor betydning for antallet af indlæggelser,« siger Karsten Vrangbæk.

Ulla Astman, regionsrådsformand i Nordjylland og formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, finder det svært at sige noget entydigt om, hvorfor der er så store forskelle i antallet af indlæggelser fra region til region.

»Oversigten bekræfter selvfølgelig den gamle traver om, at jyden er gæv og sej, hvad der så end ligger i det. Samtidig afspejler tallene også, at der er forskelle på blandt andet uddannelse og helbredstilstand rundt omkring i kommunerne – og det har selvfølgelig en betydning for brugen af sundhedsvæsenet,« skriver Ulla Astman i et skriftligt svar til Momentum.

Hun nævner, at der desuden kan være forskel på antallet af genindlæggelser fra kommune til kommune, ligesom man kan være indlagt længere eller kortere tid på sygehuset, alt efter om man bor i Nordjylland eller i hovedstadsområdet. Med andre ord bliver borgere i nogle områder måske sjældnere indlagt, men til gengæld er de indlagt i længere tid.

Selv om det er påfaldende, at indlæggelser sker meget oftere øst for Storebælt, betyder det ikke nødvendigvis, at sjællænderne bliver indlagt for ofte, mener professor Karsten Vrangbæk.

»Det kunne også være et problem, at man kommer for lidt afsted i andre dele af landet. På kræftområdet er der i hvert fald noget, der tyder på, at vi generelt i Danmark kommer på sent på sygehuset og derfor opdager det for sent,« siger Karsten Vrangbæk.

Momentum ville meget gerne have haft Region Sjællands bud på, hvorfor sjællænderne oftere er indlagt end andre danskere. Men Region Sjælland har via presseafdelingen afvist at medvirke.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Joanna Phermchai-Nielsen, KL's Analyseenhed