Over 90.000 danske boliger mangler bad, wc eller køkken

Er det en menneskeret at have eget wc i boligen og adgang til køkken og bad? I så fald er der mange danskere, som må klare sig uden den ret. Momentums kortlægning af tal fra Danmarks Statistik viser, at 90.457 boliger i 2013 manglede enten wc, bad eller køkken. Heraf var 70.362 beboede.

Martin Damm, borgmester i Kalundborg og formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, er overrasket over, at så mange boliger mangler basale installationer.

»90.000 boliger er rigtig mange og flere, end man umiddelbart vil forvente i et velfærdssamfund som det danske. Det siger jo noget om, at vi har en række boliger, som er utidssvarende og ikke lever op til de ønsker og behov, mange har i dag. Men tallene dækker formentlig over vidt forskellige problemstillinger. Nogle boliger bør ganske enkelt rives ned, mens andre fungerer udmærket som en billig hybel for nogle i en periode,« siger Martin Damm.

I Momentums opgørelse er kun medregnet huse og lejligheder, men ikke eksempelvis kollegier og døgninstitutioner. Det betragtes som en mangel, hvis man ikke har eget toilet i boligen, eller hvis man ikke som minimum har adgang til fælles køkken eller bad.

Hovedstaden har flest utidssvarende boliger

Et kig på danmarkskortet over boliger med mangler viser, at København og Frederiksberg kommuner har den klart højeste andel. Henholdsvis 8,5 og 8,2 procent af boligerne i de to hovedstadskommuner er uden bad, wc eller køkken. Måske umiddelbart lidt en øjenåbner i en tid, hvor hovedstaden ellers mest omtales i forbindelse med vækst og byggeboom, mens forfaldne og utidssvarende boliger i debatten oftest omtales som et udkantsproblem. Thorkild Ærø, direktør på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet, slår fast, at en del af boligmassen i hovedstaden stadig halter langt efter standarden i 2014.

»Der er stadig et vist byfornyelsesbehov tilbage i København og på Frederiksberg. Det skal man ikke undervurdere. Det er lidt overraskende, at der stadig bor mange i storbyen, som ikke har eget toilet, bad eller køkken, som vi ellers normalt betragter som tidssvarende boligstandard,« siger Thorkild Ærø.

Jane Drejer Nielsen, enhedschef i Område- og Byfornyelse i Københavns Kommune, fortæller, at de utidssvarende boliger er rimelig jævnt fordelt over kommunen. Det er ikke som i gamle dage, hvor det var bestemte bydele – ikke mindst Vesterbro og Nørrebro – som havde mange boliger med mangler. Derimod tegner der sig et mønster af, at det er de privatejede lejligheder – både udlejningsejendomme og andelslejligheder – som mangler køkken, bad eller wc. De almene boliger er nyere og mere tidssvarende.

Alene i Københavns Kommune er der næsten 25.000 boliger, som mangler enten bad, wc eller køkken, og nogle af dem mangler flere ting. Jane Drejer Nielsen forsikrer, at kommunen gør en stor indsats for at rette op på manglerne. Det betyder blandt andet, at ansøgninger fra lejligheder med installationsmangler kommer øverst i bunken, når kommunen uddeler midler til byfornyelse. Kommunen fik i 2013 et statsligt tilskud på 80,9 millioner kroner til byfornyelse.

»Vi laver også en del opsøgende arbejde for at gøre opmærksom på støttemulighederne. Vi holder blandt andet orienteringsmøder for boligadministratorer, og vi har lavet flere gimmicks, hvor vi for eksempel har opstillet toiletter på gaden for at gøre folk opmærksomme på, at de kan få støtte til at få eget toilet,« siger Jane Drejer Nielsen.

Det er imidlertid langt fra alle beboere, som er interesseret i at få moderniseret deres lejligheder. Selv om der er støtte til selve fornyelsen, giver de nye faciliteter også en højere husleje, og den kan være afskrækkende for nogle. Københavns Kommune har hidtil haft den praksis, at man kun gik i gang med et byfornyelsesprojekt, hvis mindst halvdelen af beboerne var med på den. Men kommunen overvejer en mere fleksibel tilgang for at sætte skub i byfornyelsen.

»Vi undersøger nu, om vi kan nøjes med at renovere de lejligheder, hvor lejeren er interesseret. Så kan vi bare nøjes med at forberede fornyelsen i de andre lejligheder ved eksempelvis at klargøre faldstammer i hele opgangen, så det er nemt at sætte toiletter ind i de enkelte lejligheder på et senere tidspunkt, når lejeren ønsker det,« siger Jane Drejer Nielsen.

Lav husleje trækker

Thorkild Ærø, direktør for Statens Byggeforskningsinstitut, mener generelt, at både staten og kommunerne er ganske opmærksomme på at få fornyet og renoveret nedslidte og utidssvarende boliger. Men det er et langt sejt træk, og der skal holdes særligt øje med, om der sker en koncentration af dårlige boliger i bestemte byområder. Derimod behøver det ikke nødvendigvis være et problem, hvis nogle studerende eller andre med en lav indkomst bevidst vælger at bo i en lejlighed uden eksempelvis eget bad eller køkken.

»Uden at være slumromantiker er der måske nogle, som er udmærket tilfreds med forholdene, hvis de kan slippe med en lav husleje for en lejlighed centralt i København. Tidligere var der en klar tendens til, at der var store sociale problemer forbundet med installationsmangler. Der var store enklaver på Vesterbro og Nørrebro, hvor forfaldseffekten var markant, men sådan er det ikke længere. I dag kan det godt være udtryk for et valg, hvis man for eksempel har fælles bad i kælderen« siger Thorkild Ærø.

Carsten Hansen (S), minister for by, bolig og landdistrikter, er heller ikke så bekymret i forhold til den gruppe.

»Andelen af billige boliger er faldende i København ligesom i de fleste storbyer i udlandet. Og derfor skal vi selvfølgelig også finde en passende balance mellem boligkvaliteten og huslejen. Vi mener, det er en menneskeret at have sit eget toilet, men omvendt er der jo mange – for eksempel studerende – som godt kan leve med at bo i en mindre moderne bolig, hvis de til gengæld har en lav husleje,« siger Carsten Hansen.

I de seneste år har regeringen flyttet 75 millioner kroner af byfornyelsesmidlerne fra byerne til landdistrikterne, og Carsten Hansen mener, at regeringen har fundet den rette balance, selv om det stadig er hovedstaden, som har flest boliger uden bad, wc eller køkken.

»Det er forventeligt, at hovedstaden stadig har en del utidssvarende boliger. I de seneste år har vi rettet mere fokus mod landdistrikterne, men vi skal huske på, at det ikke er et enten-eller, men et både-og. Vi har en udfordring over hele landet, men vi får hvert år reduceret antallet af utidssvarende boliger. Og der er altså faktisk sket rigtig meget de seneste 30 år,« siger Carsten Hansen.

Nedrivning er populært

Mens København og Frederiksberg ligger helt i top på landkortet over andelen af utidssvarende boliger, kommer en række af de kommuner, som ofte går under betegnelsen udkantskommuner, ind derefter. Det gælder blandt andre Odsherred, Langeland, Guldborgsund, Lolland og Morsø. Ud over de reserverede 75 millioner til landdistrikterne fra byfornyelsesmidlerne kan landkommuner få støtte fra den såkaldte nedrivningspulje til at komme af med faldefærdige huse, der skæmmer bybilledet. Puljen er i 2014 og 2015 på 200 millioner kroner årligt.

Preben Holmskov, bygningsinspektør i Langeland Kommune, er ikke overrasket over, at Langeland ligger højt på listen over boliger uden bad, wc eller køkken.

»Der er et vist sammenfald mellem de huse, som er modne til nedrivning, og de huse, som har en installationsmangel. Og vi har på nuværende tidspunkt allerede registreret 120 huse, som bør rives ned. Og der kommer helt sikkert væsentligt flere, jo længere vi dykker ned i det. Foreløbig er de fleste huse registreret på og ved hovedvejen,« siger Preben Holmskov.

Han mener derfor »absolut« også, at staten bør gøre den midlertidige nedrivningspulje permanent, når den nuværende bevilling udløber i 2015.

Martin Damm, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, er helt enig.

»Det er afgørende, at kommunerne kan lave en langsigtet plan for, hvordan de forskønner lokalområderne og slipper af med de værste rønner. Problemet er desværre kommet for at blive, og nedrivning kan i mange tilfælde være vejen til udvikling, og at en landsby kan få vendt en negativ spiral. I den sammenhæng er økonomisk tilskud fra nedrivningspuljen en uundværlig hjælp,« siger Martin Damm.

Minister Carsten Hansen vil ikke love noget:

»Vi får taget et ordentligt tag i disse år, og der er gang i mange nedrivninger. Hvis der er behov for mere, må vi tage det i økonomiforhandlingerne med kommunerne, når vi kommer dertil. Nu giver vi i hvert fald en håndsrækning frem til 2015.«

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk