Nordsjælland henter statslige job, mens Vest- og Sydsjælland taber

Statslige arbejdspladser som kaserner, politistationer, skatte- og miljøcentre, gymnasier og universiteter har fået flere ansatte i de seneste år. I alt var der 193.122 statslige ansatte i 2013, hvilket er 3,7 procent flere end i 2009. Nordsjælland har været den store vinder i kampen om de statslige arbejdspladser med en stigning på hele 14,5 procent, mens Østjylland og Fyn også kan glæde sig over en fremgang på henholdsvis 10,3 og 8,3 procent.

Det viser en ny Momentum-kortlægning af de statslige arbejdspladsers placering fra 2009 til 2013. Der er dog også landsdele, som har fået færre statslige arbejdspladser. Værst er det gået ud over Vest- og Sydsjælland, som har tabt 4,6 procent af arbejdspladserne. Tallene afliver også myten om, at hovedstaden napper alle de statslige arbejdspladser. Byen København har tværtimod tabt 2,1 procent af de statslige arbejdspladser i perioden, mens Bornholm er gået 1,6 procent tilbage.

Kortlægningen afslører også, at der kan være store forskelle internt i landsdelene. I Nordsjælland har Allerød Kommune eksempelvis fået fordoblet antallet af statslige arbejdspladser, mens Furesø Kommune har mistet 40 procent af sine.

Nuanceret billede

Hans Thor Andersen, forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet, mener ikke, der er alarmerende forskelle i kommunernes andel af statslige arbejdspladser eller udviklingen de seneste år.

»Det er jo ikke sådan, at det ensidigt er København, der render med det hele. Der er flere kommuner i Jylland, der har fået en større andel, mens det er helt tydeligt, at Langeland og Ærø, dele af Fyn, Sjælland og Lolland-Falster er tyndt besat. Alligevel synes jeg i det store hele, der er en rimelig sammenhæng, med mindre man ønsker et lige antal statslige arbejdspladser pr. borger i hver kommune,« siger Hans Thor Andersen.

Han er ikke mindst overrasket over, at arbejdspladserne er så forholdsvis godt fordelt, når man tænker på de seneste års økonomiske turbulens.

»Der har været stort fokus på effektiviseringer. Blandt andet blev en del stillinger i ministerierne sparet væk for to år siden, som kan ses i, at byen København har mistet nogle arbejdspladser. SKAT har også været ude at fyre folk, men der må jo være nogle andre, der har ekspanderet stille og roligt og dermed bidrager til et rimelig jævnt billede,« siger Hans Thor Andersen.

Netop effektiviseringer er også forklaringen på kortlægningens højdespringer Glostrup Kommune, der fra 2009 til 2013 gik fra 330 til 845 statslige arbejdspladser. Det skyldes i høj grad, at Fødevarestyrelsen i 2012 flyttede til kommunen og dermed sparede husleje ved at samle flere afdelinger på den samme adresse.

Selv om de statslige arbejdspladser, ifølge Hans Thor Andersen, er nogenlunde rimelig fordelt, og der kan være gode grunde til, at en række statslige job ligger i storbyerne, så ser han en tendens til øget centralisering af statens arbejdspladser.

»Når staten effektiviserer og samler opgaver i færre enheder, ender de ofte med at blive placeret i de større byer, som det eksempelvis er sket i SKAT og med professionshøjskolerne,« siger Hans Thor Andersen.

Tallene viser, at det er de største bykommuner, som har den største andel af statslige arbejdspladser. København har en fjerdedel af alle, og derefter kommer Aarhus, Aalborg og Odense med henholdsvis otte, seks og fire procent af statens arbejdspladser.

Lolland Kommune er en af de kommuner, der har mistet den største andel af statslige arbejdspladser i de seneste år. I 2013 var der 660 statslige arbejdspladser i kommunen, hvilket er 126 – svarende til 16 procent – færre end i 2009. Udviklingen ærgrer borgmester Holger Schou Rasmussen (S), da det er med til at forstærke de seneste års udvikling, hvor betydeligt flere flytter fra end til Lolland.

»Hver gang vi mister en statslig arbejdsplads, er der jo én mindre, der har sit arbejde i kommunen og derfor kan ende med at flytte fra området, eventuelt både med ægtefælle og børn. Statslige arbejdspladser forhindrer ikke, at Lolland mister borgere, men det er en af de ting, der har gjort det vanskeligere for os,« siger Holger Schou Rasmussen.

Tænk i helheden

Han opfordrer derfor politikere og staten til også at se på konsekvenserne for samfundsøkonomien som helhed og ikke bare snævre interesser for de enkelte organisationer, når de beslutter sig for at rykke rundt på de statslige arbejdspladser. Borgmesteren frygter eksempelvis, at SKAT’s bebudede rationaliseringer vil gå ud over skattecentret på Lolland.

»En statslig organisation ser jo kun på, at den kan spare X antal millioner ved at flytte nogle arbejdspladser og tænker ikke på de afledte omkostninger for området, de fjerner arbejdspladserne fra. Der bliver jo færre borgere, der lægger penge i området, tomme bygninger, der måske ender med at skulle rives ned og så videre,« siger Holger Schou Rasmussen.

Også i Ringkøbing følger man udviklingen i antallet af statslige arbejdspladser tæt. Kommunen har mistet 19 procent, svarende til 257 statslige arbejdspladser fra 2009 til 2013, så man i dag har 1.096. Borgmester Iver Enevoldsen (V) mener, at det er i modstrid med tankerne bag kommunalreformen, hvor der i forbindelse med amtsadministrationernes nedlæggelse skulle flyttes andre arbejdspladser ud i kommunerne.

»De arbejdspladser er ved at forsvinde igen. Vi fik eksempelvis et miljøcenter, der er flyttet igen, et skattecenter, der efterfølgende er blevet reduceret, mens politistationen og retskredsene er forsvundet,« siger Iver Enevoldsen.

Samtidig går de tabte arbejdspladser ud over kommunens muligheder for at tiltrække højtuddannede til området.

»Vi kan ikke leve af statslige arbejdspladser alene, men vi bestræber os på også at få højtuddannede til området. Og vi ved jo, at mange akademikere har fundet en ægtefælle, der også er akademiker, og derfor betyder det noget, at der er et bredt spektrum af jobs i kommunen,« siger Iver Enevoldsen.

Han kan ikke se nogen grund til, at det altid behøver være kommuner uden for de store byer, der afleverer arbejdspladser i effektiviseringens navn.

»Som teknologien har udviklet sig, er det jo ikke nødvendigvis afgørende, hvor man fysisk er placeret. Så tendensen til at effektivisere og rationalisere – ved at lukke ned i yderområderne og flytte ind til de større byer – behøver der ikke nødvendigvis være logik i. Trafikken kunne jo også gå den anden vej,« siger Iver Enevoldsen.

Brug for en større plan

Ifølge Hans Thor Andersen, forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut, er der en del statslige jobs, hvor der ikke er behov for ansigt til ansigtbetjening, som i princippet kunne ligge hvor som helst, men at det sjældent er så enkelt at gøre.

»Man kunne gøre som i Tyskland, hvor registret for motorkøretøjer er placeret i Flensborg, så det kan give nogle arbejdspladser i det nordligste Tyskland. Det kan være hip som hap for dem, der skal have en ny nummerplade, om ens ansøgning bliver behandlet det ene eller andet sted. Og det kunne man måske også i nogen udstrækning gøre i Danmark, men politiske og økonomiske hensyn kan gøre det svært,« siger Hans Thor Andersen.

Han afviser dog ikke, at den økonomiske situation og befolkningsudviklingen i nogle dele af landet er så bekymrende, at det kunne berettige til at bruge flere statslige arbejdspladser som en hjælpende hånd. Hans Thor Andersen understreger dog, at det i så fald skal ske ud fra en større plan.

»Det må ikke blive sådan nogle hovsa-løsninger, hvor man placerer et enkelt statsfængsel i et svært stillet område, og så er det klaret. Der skal tænkes over, hvad der skal til for at trække væksten i gang og ikke bare klattes arbejdspladser ud,« siger Hans Thor Andersen.

Han understreger samtidig, at det også vil have nogle konsekvenser, hvis man begynder at tage større hensyn til lokalområderne, når man placerer statslige arbejdspladser:

»Man kan jo ikke både specialisere og effektivisere og samtidig have det hele spredt ud i hele Danmark. Og der skal man være klar til at tage konsekvenserne.«

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Nadja Christine Andersen, KL's analyseenhed