Leder: Kommuner kan påvirke bosætningen

Af Kristian Wendelboe, administrerende direktør for KL

I dette nummer bringer Momentum to særdeles interessante artikler, hvor vi har fulgt hele 1979-årgangen og set på, hvor mange af dem der som 33-årige er blevet hængende eller er flyttet tilbage til den kommune, hvor de oprindeligt kom fra. Analysen viser både nogle forventelige, men også nogle temmelig overraskende – og opmuntrende – resultater.

Det kommer eksempelvis ikke som nogen overraskelse, at det er mest udpræget i de største bykommuner, at de 33-årige stadig bor i deres oprindelseskommune. Mulighederne er jo nu engang større i en stor by, hvor man ikke behøver rejse over kommunegrænsen for hverken at finde den rette uddannelse eller job.

Men når man kommer lidt uden for top-10 på listen, er det bemærkelsesværdigt, at eksempelvis Guldborgsund, Morsø, Vesthimmerland og Jammerbugt har så høj en andel, som stadig bor i kommunen, når de når 33 år.

De kommuner har altså formået at fastholde flere unge end landsgennemsnittet, og når vi zoomer ind på de unge, som har været væk fra oprindelseskommunen i mindst to år, så det kommuner som Tårnby, Jammerbugt og Brønderslev, der trækker flest af de gamle bysbørn hjem igen. Og igen ligger også en kommune som Vesthimmerland betydeligt over landsgennemsnittet.

Alt i alt fortæller analysen historien om, at kommuner selv kan gøre noget for at fastholde og tiltrække borgere – selv om rykket fra land mod by er en global tendens, som langt hen ad vejen er et vilkår.

Selvfølgelig har nogle kommuner bedre forudsætninger for at tiltrække borgere end andre. Mange ting spiller jo ind, når man skal bosætte sig og stifte familie. Men de store variationer i bosætningsmønstrene – også mellem kommuner, der tilsyneladende ellers har samme forudsætninger – viser, at forholdene i de enkelte kommuner har stor betydning.

Det er derfor helt afgørende, at kommunalbestyrelserne fremadrettet tager diskussionen og forholder sig til, hvilke grundvilkår kommunen har for at fastholde og tiltrække borgere, og hvilke muligheder kommunen har for at påvirke udviklingen. Betingelserne kan være svære, og forventningerne skal være realistiske, men der er ingen grund til bare at sætte sig tilbage og begræde udviklingen. Der kan gøres noget.