Langt flere har fået bil i landkommuner

Lidt flere familier har i de seneste år fået en bil. I 2013 havde 59,2 procent af de danske familier en bil, mens det var 58,8 procent i 2007. Umiddelbart en beskeden udvikling, men tallene dækker over store lokale forskelle. Mens andelen af familier med bil er steget i næsten alle de kommuner, man normalt omtaler som udkants- eller (lidt pænere) vandkantskommuner, er andelen af familier på fire hjul faldet i 14 kommuner – primært i hovedstadsområdet.

Andelen af bilister er steget mest i ø- og landkommuner som Fanø, Samsø, Svendborg og Læsø, hvor andelen af familier med bil alle steder er steget med mindst fem procent fra 2007 til 2013. Omvendt faldt den på Frederiksberg med fem procent og i Københavns Kommune med 3,3 procent i perioden.

Harry Lahrmann, lektor i trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, peger på én helt afgørende forklaring på, at en stigende andel af familierne har fået bil i de seneste år.

»Det overordnede billede er, at omlægningen af registreringsafgifterne i 2007 har betydet, at flere familier har fået bil. Og det gør sig særligt gældende i vandkantskommuner. Omvendt har der været et fald i København og på Frederiksberg. Det kan jo tyde på, at hvis den kollektive trafik er tilstrækkelig god, og det er tilstrækkeligt besværligt at parkere, kan man godt få folk til at undvære bilen,« siger Harry Lahrmann.

Omlægningen af registreringsafgiften betød først og fremmest, at små biler er blevet markant billigere, og det har betydet, at de udgør en langt større del af bilsalget i dag end tidligere. Samtidig har flere familier fået mere end én bil.

På mange måder en succeshistorie

Harry Lahrmann gør opmærksom på, at tallene er svære at tolke, fordi de alene siger noget om familiernes første bil, men ikke om, hvor mange der har anskaffet flere biler. Samtidig kan tallene også være et udtryk for, at sammensætningen af familier i nogle kommuner har ændret sig i perioden, så flere ikke-bilister end bilister er flyttet fra kommunen. Men han mener, at danmarkskortet, der viser udviklingen i andelen af familier med bil, langt hen ad vejen er en positiv historie for både samfundet og landkommunerne.

»Borgerne i vandkantskommuner har fået større fleksibilitet og dermed øget mobilitet, som er godt for samfundet, uden at vi har skullet bruge en formue på kollektiv transport. Og samtidig er der ikke blevet flere familier med bil i hovedstaden, hvor trængslen er størst,« siger Harry Lahrmann.

Han peger dog på, at succeshistorien har den væsentlige ulempe, at det samlede CO2-udslip stiger. Ganske vist falder det gennemsnitlige udslip pr. kørt kilometer, fordi de små biler er mere miljøvenlige, men til gengæld køres der mange flere kilometer.

Lars Erik Hornemann (V) er borgmester i Svendborg Kommune, som er en af de kommuner, hvor andelen af familier med bil er steget mest markant. I 2007 havde 60,8 procent af de svendborgensiske familier bil, mens det i 2013 var steget til 64,1 procent. Borgmesteren ser det primært som et udtryk for, at den økonomiske krise har tvunget flere af Svendborgs borgere til at arbejde længere væk.

»Der er ingen tvivl om, at Svendborg er en kommune, hvor mange pendler ud af kommunen for at komme på arbejde. Vi har mistet 3.000 job i den private sektor i kommunen siden 2010, og det betyder jo, at du er nødt til at have en større aktionsradius for at finde et job. Mange pendler til Odense og trekantsområdet og nogle også til København,« siger Lars Erik Hornemann.

Han peger samtidig på, at de billigere biler har gjort det mere overkommeligt at købe en bil:

»Når huspriserne falder – som de har gjort i Svendborg i de seneste år – er det ikke attraktivt at flytte, og så kan en billig bil og længere pendling være løsningen. Og måske kan de små billige biler faktisk også gøre det mere attraktivt for andre at flytte til Svendborg, hvor man også kan købe et billigere hus.«

Biler er blevet for billige

Ivan Lund Pedersen, talsmand for trafikgruppen i miljøorganisationen NOAH og bestyrelsesmedlem i Rådet for Bæredygtig Trafik, mener generelt, det er en trist udvikling, at antallet af biler i Danmark stiger, og at flere familier får bil.

»Mange nye biler går jo direkte ind og erstatter trafik med kollektiv transport eller cykel, og det er altså ikke nogen lykke for hverken miljøet eller energiforbruget. For hver passager, der forsvinder fra den kollektive transport, bliver det jo sværere at få den til at hænge sammen. Det er simpelthen blevet for billigt at købe bil. Der er sket en gradvis udvikling gennem mange år, så beskatningen på en mindre bil nu er under en fjerdedel af, hvad den var i 1990,« siger Ivan Lund Pedersen.

Han anerkender, at det nogle steder på landet kan være svært at undvære en bil, men at der mange steder kunne gøres meget ved at forbedre den kollektive transport.

»Vores ønske vil være, at man over hele landet kan få en dagligdag til at hænge sammen uden at have en bil. Det er et ekstremt spild af ressourcer, at der sidder én mand i hver bil. Jeg ville langt hellere have, at samfundet brugte de milliarder, vi i dag bruger på befordringsfradrag på at skabe bedre og billigere kollektiv transport. Gennem mange år er der jo blevet skåret og skåret i den kollektive trafik – især bustrafikken,« siger Ivan Lund Pedersen.

Borgmester Lars Erik Hornemann slår fast, at Svendborg Kommune ikke har reduceret antallet af busser eller busruter i de seneste år. Men generelt har mange kommunale trafikselskaber ifølge Harry Lahrmann, trafikforsker ved Aalborg Universitet, omlagt deres buskørsel i de seneste år. Mange har skruet ned for betjeningen i landdistrikterne, mens de har skruet op for intercity-ruterne mellem byerne. Han mener dog højest, at det kan have marginal betydning for, at flere familier har fået bil i landdistrikterne. Kollektiv transport har ganske enkelt svært ved at konkurrere med bilen.

»Bilen er et vanvittig stærkt transportmiddel og giver stor fleksibilitet. Samtidig er det jo rasende dyrt at etablere velfungerende kollektiv transport. Jeg plejer at sige, at det er dyrt at give folk en privatchauffør, og det er jo grundlæggende det, du gør med kollektiv trafik. Når du kommer ind til de større byer, begynder der at være så mange mennesker, at det kan betale sig. Men så snart du kommer ud i tyndtbefolkede områder, er privatbilen jo langt mere økonomisk,« siger trafikforsker Harry Lahrmann.

Han påpeger dog samtidig, at der er et socialt hensyn ved kollektiv transport i forhold til de borgere, der ikke selv kan få bil. Det kan være, fordi de er handicappede eller svækkede, for unge til at få kørekort eller simpelthen ikke har råd til en bil.

Bilen hitter i Egedal

Willy Eliasen (V) er borgmester i Egedal Kommune, som både i 2007 og 2013 var den kommune i Danmark, hvor den største andel af familierne havde bil. I 2013 gjaldt det 78,6 procent af familierne, og borgmesteren finder det helt naturligt. Hele 17.000 Egedal-borgere tager hver dag på arbejde uden for kommunen, og selv om der går S-tog ind til København, er bilen den nemmeste løsning for mange, fordi de ikke arbejder tæt ved en station.

Willy Eliasen fremhæver, at han af hensyn til miljøet og befolkningens sundhed gerne ser, at så mange som muligt cykler eller tager offentlig transport, men:

»Selv om vi har fået rigtig gode cykelstier og har gode muligheder med offentlig transport her i Egedal, er de fleste familier nødt til at have en bil for at få tingene til at gå op. Vi kan godt have idealer og principper, men jeg har det sådan, at det i sidste ende er familiernes valg, hvordan de får tingene til at gå op.«

Willy Eliasen mener, at man skal gøre det så nemt og attraktivt som muligt at tage kollektiv transport. Derfor glæder han sig over udsigten til 27 kilometer letbane i hovedstadsområdet på Ring 3 fra Ishøj til Lyngby, som skal være færdig senest i 2021. Derimod er han stærkt utilfreds med, at Trafikstyrelsen har foreslået at nedlægge S-togsstationen Kildedal i nabokommunen Ballerup, som en række Egedal-borgere benytter. Og så opfordrer Willy Eliasen til, at DSB etablerer flere parkeringspladser ved stationerne, så man kan stille sin bil og tage toget videre fra stationen.

Egedal-borgmesteren tror også meget på, at det fremover vil blive mere almindeligt, at flere kører sammen i en bil. Det samme gør trafikforsker Harry Lahrmann, som hæfter sig ved, at ”GoMore”-konceptet for samkørsel er boomet i de seneste år.

»Vi har i mange år talt om mulighederne ved samkørsel, uden at det for alvor er blevet til noget. Men GoMore-konceptet har nu fået en tyngde, der gør, at man med mulighederne på de sociale medier langt mere effektivt kan parre folk, der udbyder og ønsker et lift. Det er en rigtig spændende udvikling, og det samme gælder det nye koncept, hvor private lejer deres egen bil ud i en begrænset periode,« siger Harry Lahrmann.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

Analyse: Søren Lindemann Aagesen, KL's analyseenhed