Hvert tredje barn har ingen bedsteforældre i nærheden

Hvert tredje danske barn kan ikke bare tage cyklen eller en smuttur med bus eller bil, før de kan komme på besøg ved deres bedsteforældre. Det viser en ny undersøgelse fra Momentum på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Andelen varierer dog kraftigt fra kommune til kommune. På Frederiksberg og i København har henholdsvis 46 og 47 procent af børnene under 11 år en bedsteforælder inden for 20 kilometers radius, men det i den modsatte ende af spekteret gælder 86 procent af børnene på Mors.

Anne Leonora Blaakilde, forskningslektor på Københavns Universitet med speciale i alderdom og familierelationer, mener, at lange afstande mellem børnebørn og bedsteforældre kan være et problem. Det gælder især på det praktiske plan for børnefamilierne, hvor det uden en hjælpende hånd fra bedsteforældre i nærheden kan blive sværere at få arbejds- og familielivet til at gå op og finde ledige stunder, hvor forældrene kan pleje deres parforhold i tosomhed.

»Forældre i dag har nærmest i højere grad end tidligere brug for bedsteforældre, fordi arbejdsmarkedet er blevet mere krævende for forældrene. Men også bedsteforældrene skal arbejde længere og kan derfor ikke så nemt bo langt væk og samtidig hjælpe, hvis de også skal passe et arbejde,« siger Anne Leonora Blaakilde.

Momentums undersøgelse viser, det især er de højtuddannedes børn, der har langt til bedsteforældrene. 47 procent af de børn, hvis forældre har en lang videregående uddannelse, har over 20 kilometer til deres bedsteforældre, mens det kun gælder 20 procent af børn, hvis forældre har en erhvervsuddannelse.

Nye former for samvær

Lange afstande behøver dog ifølge Anne Leonora Blaakilde ikke give en dårligere tilknytning mellem bedsteforældre og børnebørn.

»Tilknytningen bliver lidt anderledes, men min undersøgelse blandt ældre danskere, der har bosat sig i udlandet, viser, at de mener, de har et godt forhold til deres yngre familie. De er glade for det forhold, de får ved at være sammen i lang tid af gangen, når de endelig er sammen. Samtidig er de gode til at bruge den nye teknologi, så de kan følge med i børnebørnenes udvikling og dagligdag via Skype og lignende,« siger Anne Leonora Blaakilde.

Ifølge Trine Groth Rasmussen, der bor i Høje-Taastrup, mens børnenes bedsteforældre bor i Svendborg og på Ærø, er der både fordele og ulemper ved den lange afstand til bedsteforældrene.

»Når man tager afsted, er man sammen i længere tid, og man lærer hinanden at kende på en anden måde, end hvis det kun var besøg i kortere tid. Man står jo op og er morgengrimme sammen og bliver en del af hinandens rutiner med fritidsinteresser, børnefødselsdage og legekammerater. Ligesom børnene jo også er anderledes om morgenen end aftenen,« siger Trine Groth Rasmussen.

Hun mener dog også, der er ulemper ved ikke at have bedsteforældrene i nærheden.

»Man kan jo ikke lige mødes impulsivt, springe hurtigt til ved sygdom eller andre problemer eller mødes et par timer. Men vi er privilegerede ved at have nogle bedsteforældre, der rigtig gerne vil være en del af vores og børnenes liv og bruge deres tid på det. Så på trods af afstanden er jeg ikke sikker på, vi er færre timer sammen end dem, der bor tæt på hinanden. Det er bare på en anden måde,« siger Trine Groth Rasmussen.

Hun oplever også, at teknologien giver nye muligheder for at holde kontakt til bedsteforældrene for Malthe på fem og Villads på halvandet år.

»Bare det at høre stemmerne i telefonen har jo en vis værdi, men også Facetime har fungeret meget godt for os, selv om børnene nogle gange kan have svært ved at forstå, at mormor og morfar er blevet lidt flade i det og prøver at finde dem på den anden side af skærmene,« siger Trine Groth Rasmussen.

Selv om bedsteforældre og børnebørn bor tæt på hinanden og derved har bedre muligheder for at være en del af hinandens hverdag, så behøver det ifølge forskningslektor Anne Leonora Blaakilde ikke at give bedre familierelationer.

»Det handler jo uanset afstand om, hvorvidt man vil hinanden. Det er jo ikke altid, man ønsker at være en del af hinandens liv eller kan finde nogle gode rammer for samværet, selv om man bor tæt på hinanden. Eksempelvis fortæller nogle bedsteforældre i min undersøgelse, at de føler, de bliver brugt som børnepassere og ikke til at have en nær relation til børnene,« siger Anne Leonora Blaakilde.

I den forbindelse ser skilsmisser ifølge Momentums undersøgelse ud til at spille en rolle for, hvilke bedsteforældre der er nærmest. I hvert fald er det kun 37 procent af de skilsmissebørn, der bor hos mor, der har farmor eller farfar inden for 20 kilometers radius, mens det gælder 53 procent af dem, der bor hos far og 49 procent af dem, der bor hos begge forældre. Og modsat er det kun 37 procent af de børn, der bor hos fædrene, der har mormor eller morfar tæt på, mens det er 56 procent af dem, der bor hos deres mor og 49 procent af dem, der bor hos begge forældre.

Reservebedste træder til

Børnefamiliernes besvær med at få tingene til at hænge sammen ikke mindst i forbindelse med børnenes sygdom fik i 2005 og igen i 2008 den daværende regering til at afsætte midler til en såkaldt reservebedsteordning, som kommunerne og i anden omgang frivillige organisationer kunne søge penge til. Ni steder i landet endte med at få en ordning, men flere steder havde man trods massive kampagner meget svært ved at rekruttere ældre, der ville være ”reservebedsteforældre”. Flere af ordningerne findes derfor ikke i dag.

Efterspørgslen er der dog stadig. Et kig på seniorlife.dk, hvor forældre kan annoncere efter reservebedsteforældre, viser, at 34 forældre har efterlyst en reservebedste alene inden for den seneste måned.

I Høje-Taastrup Kommune lever reservebedsteordningen også i bedste velgående, fortæller ordningens koordinator Tove Amsinck. Ordningen er blevet til en forening, der får et årligt tilskud fra kommunen til administration og en koordinator. Derudover betaler forældrene et kontingent på 250 kroner om året til foreningen og 25 kroner pr. time til reservebedste.

»Vi oplever en fin interesse for ordningen og får også henvendelser fra forældre i andre kommuner, men vi dækker kun Høje-Taastrup Kommune. I øjeblikket har vi syv reservebedster og omkring 30 familier, mens vi sidste år var oppe på 40, og det har svinget deromkring. Vi har heller ikke haft problemer med rekrutteringen, hvilket formentlig skyldes tilskuddet fra kommunen, der også gør det muligt at annoncere,« siger Tove Amsinck.

Trine Groth Rasmussen benytter sig af ordningen og har været glad for at have muligheden for at tilkalde en reservebedste, når tingene brændte på i forbindelse med børnenes sygdom, og den lange afstand og arbejdende bedsteforældre gjorde det svært at få hjælp derfra.

»Vi har langt fra brugt det hver måned, men det er fantastisk at have et sikkerhedsnet i lokalområdet. Vi har især brugt det til de dage, hvor barnet ikke er meget sygt, men vil have godt af at blive en dag ekstra hjemme, og derfor har det også haft en vis hyggedimension,« siger Trine Groth Rasmussen.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Jan Christensen, KL's analyseenhed