Folk vil gerne bo på landet – hvis der ikke er for langt til en stor by

Vi har ofte hørt, at folk flygter fra landet, men så sort-hvid er virkeligheden langtfra. Nogle landkommuner mister ganske vist borgere, men en række andre har faktisk fået flere borgere i løbet af perioden fra 1995 til 2012. En ny Momentum-analyse dokumenterer, at en helt afgørende forklaring er afstanden til en større by. Jo længere væk en landkommune er, jo større udfordringer har kommunen med at holde på befolkningen. Faktisk sætter analysen 40 kilometer som en ”magisk grænse” for antallet af kilometer, der maksimalt kan være fra en landkommune til en mellem- eller bykommune, før det alt andet lige giver en negativ befolkningsudvikling.

Til gengæld har flere landkommuner med kortere afstand til en større by oplevet ganske pæne stigninger i befolkningstallet fra 1995 til 2012. En af dem er Favrskov Kommune, hvor kommunens pendlere til den nærmeste bykommune – Aarhus – i gennemsnit kun har 19,1 kilometer til arbejdet. Her steg antallet af borgere i kommunen med hele 18 procent i perioden. Og spørger man borgmester Nils Borring (S), er han ikke i tvivl om, at Favrskovs beliggenhed er en stor del af forklaringen på væksten til kommunen.

»Ikke bare ligger vi tæt på Aarhus, hvor mange af vores borgere arbejder, men vi har også en række af de større byer i Østjylland som Silkeborg, Skanderborg, Randers og Viborg inden for overskuelig kørselsafstand. Og det gør os til et ideelt sted at bosætte sig, hvis man gerne vil have mange muligheder og samtidig nemt kunne køre til arbejde,« siger Nils Borring.

Han lægger ikke skjul på, at især Aarhus har en stor tiltrækningskraft.

»Grundene, vi har sat til salg i Søften, der er beliggende lige op til E45 og meget tæt på Skejby, er blevet solgt i ekspresfart. Køberne er dels folk fra Aarhus, der gerne vil flytte ud fra Aarhus, men beholde nærheden til Aarhus og de store færdselsårer, og dels vores egne borgere. Modsat har vi oplevet, at grundene i den vestlige ende af kommunen er noget sværere at sælge, selv om priserne er lavere,« siger Nils Borring.

Land og by behøver hinanden

Selv om afstanden til det nærmeste vækstcenter er en udfordring, og det måske ikke er muligt at vende udviklingen, så er Carsten Hansen (S), minister for by, bolig og landdistrikter, ikke klar til at opgive yderkommunerne.

»Det er nødvendigt, at kommunerne tager bestik af udviklingen og tager nogle strategiske beslutninger om, hvordan de vil indrette deres landdistrikter. Og det er der heldigvis også mange, der har gjort. Vi kan også se nogle positive tegn. For det første er folk klar til at pendle længere, end de hidtil har gjort, og der er god vækst i mange af vores mellemstore byer på mellem 5.000 og 15.000 indbyggere, som er gode til at tænke udviklingen sammen med landdistrikterne,« siger Carsten Hansen.

Han peger på, at staten blandt andet arbejder på at forbedre landkommunernes rammevilkår via den kommunale udligning, støtte nedrivning af gamle huse, en ny vækstplan til at fremme kystturismen, en ny togplan og forsøgsordninger, der skal udvikle infrastrukturen. Men han pointerer, at hvis den samlede operation skal lykkes, kræver det en fælles målrettet indsats i samarbejde mellem kommuner, regioner, staten og borgerne i landdistrikterne.

»Vi ser jo allerede, hvordan kommunerne har stor succes med at tænke i byregioner som eksempelvis på Fyn, hvor Odense og de ni andre kommuner arbejder tæt sammen. Kigger man på pendlingsmønstrene, så pendler der jo dobbelt så mange til Odense som den anden vej. Oplandet er derfor en forudsætning for, at Odenses virksomheder kan levere,« siger Carsten Hansen og påpeger, at vi generelt skal tænke mere på, at land og by er hinandens forudsætninger.

Martin Damm, formand for KL og borgmester i Kalundborg Kommune, er helt enig i, at land og by er afhængige af hinanden. Og han mener, at både medier og politikere bør blive bedre til at omtale landdistrikterne mere nuanceret.

»Vi skal ikke negligere yderområdernes problemer, men vi kunne godt blive bedre til at tale yderområderne op, for der er også mange positive aspekter. Derudover har staten en stor opgave i at forbedre infrastrukturen. Vi kan jo ikke bare flytte landkommunerne tættere på en by, så derfor er det afgørende, at man både fysisk og teknologisk hurtigt kan komme fra land til by. Her tænker jeg ikke mindst på, at internet- og mobilforbindelsen mange steder i landet er utilfredsstillende i dag,« siger Martin Damm.

Landkommuner kan gøre noget

Ifølge Thorkild Ærø, direktør på Statens Byggeforskningsinstitut, er der ingen tvivl om, at afstanden til en større by og pendlingsafstand spiller en væsentlig rolle for, hvor mange der gør alvor af en drøm om at flytte på landet. Men også udviklingen i priserne på boligmarkedet spiller en vigtig rolle for, hvor vi vælger at bosætte os.

»Nogle flytter ud, fordi de ønsker det, mens andre gør det, fordi de ikke har råd til at bo i vækstområderne. Vi ser jo i øjeblikket stigende boligpriser i de større byer, og så bliver oplandet og også de mindre urbane områder et mere interessant boligmarked og den eneste mulighed for nogle. Vi så jo også før den økonomiske krise, at nogle begyndte at købe bolig ret langt væk i forhold til deres job,« siger Thorkild Ærø.

Han forventer generelt, at søgningen mod at bo i byerne eller tæt på vil fortsætte. Men der er flere ting, som landkommunerne kan gøre for at tiltrække og fastholde borgere.

»Man skal ikke undervurdere urbaniseringen, men heller ikke overvurdere hastigheden. Der er tid til at lave en plan for, og få kommunikeret ud, hvordan man vil indrette kommunen til et lavere antal indbyggere. Eksempelvis ved at differentiere mellem byområder med helårsstatus og områder, man i højere grad udlægger til fritidsformål ved for eksempel at bruge den nye fleksboligordning, hvor ejerne ikke har bopælspligt,« siger Thorkild Ærø.

Det første led i planen bør dog ifølge Thorkild Ærø være, at kommunerne får revet de boliger, der skæmmer landskabet ned, hvilket mange kommuner også er i gang med.

»De dårlige boliger gør, at folk ikke kan se, hvor udviklingen vil komme, og så kører man som mulig tilflytter lige igennem byen. Ved at få ryddet op gør man det muligt at få genskabt et marked og få gang i bolighandlerne,« siger Thorkild Ærø.

Af Jens Baes-Jørgensen

Analyse: Nadja Christine Andersen, KL's analyseenhed