EU påvirker halvdelen af alle kommunale beslutninger

Når kommunalbestyrelsen mødes i Højby for at træffe beslutninger for Odsherred Kommune, er nogle af beslutningerne – eller rammerne for dem – reelt allerede truffet cirka 900 kilometer længere sydpå i Belgiens og EU’s hovedstad, Bruxelles. En ny analyse af 40 dagsordener til kommunalbestyrelsesmøder i 10 forskellige kommuner i 2013 viser, at 47 procent af dagsordenspunkterne er retligt eller politisk påvirket af EU.

29 procent af dagsordenspunkterne er retligt påvirket af EU, hvilket betyder, at kommunens opgaveløsning er direkte reguleret af EU-lovgivning. Det gælder ikke mindst på miljøområdet og i forhold til konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver. Yderligere 15 procent er politisk påvirket fra EU. Det dækker over, at Danmark har bundet sig til EU-aftaler eller målsætninger, der sætter rammerne for, hvordan kommunerne skal løse opgaver på for eksempel social-, klima- og uddannelsesområdet. Derudover er tre procent af dagsordenspunkterne både retligt og politisk påvirket af EU.

Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred og formand for KL’s internationale udvalg, ser analysen som en klar dokumentation af, at EU spiller en stor rolle – også i kommunerne.

»Jeg tænker egentlig ikke sådan på det, at EU fylder for meget eller for lidt i kommunerne. Men jeg ser resultatet som en naturlig konsekvens af, at Danmark har været medlem af EF og senere EU i over 40 år, og i den periode er EU’s indflydelse på mange områder blevet langt større. Det afspejler sig helt naturligt også i kommunerne, som jo varetager en lang række kerneområder i det danske samfund,« siger Thomas Adelskov.

EU-forsker Dorte Sindbjerg Martinsen, professor ved Københavns Universitet, mener, analysen bekræfter, at EU er en stor del af den kommunale dagligdag og forvaltning.

»Procenttallene kan jo i princippet være lidt ligegyldige, hvis de ikke afspejler tyngden af påvirkningen. Men det er ikke teknikaliteter, som EU påvirker i kommunerne. De regulerer blandt andet tungt på miljø- og planlægningsspørgsmål, som der jo også er store kommunalpolitiske interesser i. Det kommunale styringsrum er i høj grad påvirket af EU, og derfor er kommunerne også nødt til at forholde sig til, hvad der kommer fra EU,« siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

EP-valg er vigtigt for kommuner

Hun peger på, at det derfor er ganske afgørende for kommunerne, at der kommer nogle danske politikere ind i Europa-Parlamentet, som har kendskab til kommunalpolitik. Som Momentum kan berette i en anden artikel i dag, er udvalget dog forholdsvis begrænset. Kun 24 procent af alle kandidater og to af de otte spidskandidater sidder eller har siddet i en kommunalbestyrelse.

»Dels skal man sørge for at få valgt de rigtige til Europa-Parlamentet. Og dels skal man sørge for at være i løbende dialog med dem. De må ikke gå i glemmebogen, når de først er valgt, som de ellers kan have en tendens til i den danske politiske debat,« siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Hun understreger, at den enkelte kommune har en væsentlig opgave i forhold til at holde sig ajour med nye EU-regler, og hvad der er på vej af ny lovgivning fra EU-systemet. Men det er også afgørende, at KL som kommunernes forening tager førertrøjen på ved i god tid at fremføre de kommunale argumenter i forbindelse med ny EU-lovgivning.

»KL har en stor rolle at spille i forhold til information og vejledning om EU-regler over for kommunerne. Samtidig skal KL sørge for, at kommunerne agerer som en samlet enhed over for EU-systemet, selv om det nogle gange kan være svært, fordi de politiske interesser kan være forskellige fra kommune til kommune.«

Thomas Adelskov, formand for KL’s internationale udvalg, er helt enig i, at KL skal spille en nøglerolle i forhold til EU-systemet. Han påpeger, at KL allerede i dag gør en stor indsats for at påvirke de relevante embedsmænd og politikere med gode argumenter i forhold til ny lovgivning, der er på vej gennem systemet.

»Vi tager løbende stilling til, hvilke EU-sager der er vigtigst for kommunerne. Og i de sager arbejder vi meget systematisk på at dokumentere og fremføre vores synspunkter over for både de relevante danske ministre, folketingspolitikere og embedsmænd og over for embedsmænd og politikere i EU-systemet. Det tager ofte flere år, før ny EU-lovgivning kommer gennem hele systemet, men det er med at være vågen og dygtig, når der er et åbent vindue for at gøre en forskel til gavn for kommunerne,« siger Thomas Adelskov.

Han peger på, at kommunerne som det politiske led tættest på borgerne og der, hvor EU’s beslutninger skal føres ud i livet, har en praktisk og virkelighedsnær tilgang til nye regler, som der generelt lyttes til, når der skal træffes beslutninger i Bruxelles. Men alligevel er det en særdeles hård kamp om taletid og indflydelse i en verden, hvor lobbyister fra mange og stærke organisationer – der også repræsenterer store økonomiske interesser i erhvervslivet – kappes om politikere og embedsmænds opmærksomhed.

Udbudsregler styrer kommunerne

Når vi kigger nærmere på, hvilke politikområder der er under mest direkte påvirkning fra EU, skiller miljøområdet sig ud. Hele 66 procent af den retslige påvirkning sker på miljøområdet i form af direktiver om for eksempel affaldshåndtering, naturbeskyttelse, drikkevandsforsyning og renovation. Det såkaldte VVM-direktiv spiller også en væsentlig rolle, fordi det definerer, hvordan kommunerne skal tage hensyn til miljøet, når de træffer beslutning om nybyggeri eller renovering af ejendomme.

Den anden store klump af kommunale dagsordenspunkter, der juridisk reguleres af EU-lovgivning, er, hvornår og hvordan kommunale opgaver skal sendes i udbud. Her er grundreglen, at hvis en opgave overstiger en værdi af 1,4 millioner kroner om året, skal den sendes i udbud efter de ganske komplekse EU-regler, som kan få selv den mest besindige kommunale politiker eller embedsmand til at slå syv kors for sig. Derfor arbejdede KL også i årevis for at påvirke processen, inden EU reviderede udbudsdirektivet tidligere i år.

»Udbudsdirektivet er virkelig et eksempel på noget, som både økonomisk og administrativt har stor betydning for kommunerne, og derfor kæmpede vi hårdt for at påvirke de nye regler. Noget af det lykkedes vi med – blandt andet med bedre mulighed for forhandling med leverandører. Men på andre punkter må vi desværre konstatere, at vores synspunkter ikke blev hørt,« siger Thomas Adelskov.

En anden KL-analyse viser, at 41 procent af de danske arbejdsmarkedslove og 33 procent af de kommunale arbejdsmarkedsaftaler er baseret på EU-direktiver eller rammeaftaler.

Momentum har i en rundspørge til spidskandidaterne for de otte lister, som kæmper om de 13 danske pladser i Europa-Parlamentet ved valget den 25. maj, blandt andet spurgt, om EU efter deres mening blander sig for lidt eller for meget i dansk kommunalpolitik. Fem af kandidaterne mener, at niveauet er passende. Det gælder blandt andre SF’s Margrete Auken, der har været medlem af parlamentet de seneste 10 år.

»EU skal ikke involveres i de fleste af kommunalpolitikkens hverdagsbeslutninger såsom ældrepleje og skolepolitik. Men på enkelte områder har det merværdi, at vi i fællesskab tager fat på lokale udfordringer som for eksempel på affalds- og ressourcepolitikken. Her kan vi lære rigtig meget af hinanden, men også bekæmpe miljøforureningen i fællesskab ved at gennemføre ambitiøs lovgivning i EU,« mener Margrete Auken.

De generelt mest EU-kritiske kandidater fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU mener derimod, at EU blander sig i alt for meget, der rettelig alene burde være kommunalpolitikernes bord.

»Respekten for EU’s nærhedsprincip skal styrkes. Og EU må lære, at lige så vel som der er opgaver, der bedst løses i et grænseoverskridende samarbejde, så er der samtidig et behov for, at mest muligt bliver besluttet så tæt på borgeren, som det overhovedet kan lade sig gøre. Derfor giver det ingen mening, at EU så ofte griber ind i dansk kommunalpolitik,« mener Christina Egelund, spidskandidat for Liberal Alliance, der håber at blive repræsenteret i Europa-Parlamentet for første gang.

Dorte Sindbjerg Martinsen, professor og EU-forsker ved Københavns Universitet, vil ikke kalde EU’s indflydelse en trussel mod det kommunale selvstyre. Men det sætter i høj grad rammerne for kommunernes ageren.

»Der er typisk nogle områder, hvor det kan være utydeligt for den enkelte kommunale politiker eller embedsmand, hvor meget der egentlig kommer fra EU. Men det er vigtigt at kunne gennemskue for at vide, hvilket råderum de selv har,« siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk