En tredjedel af kommunerne opsuger tilflytterne

Danmark har været under forandring i de seneste år. Mens en række kommuner primært i hovedstadsområdet har fået langt flere tilflyttere end fraflyttere, har borgerne nærmest stået i kø for at flytte fra andre kommuner. Det viser Momentums analyse af alle flytninger mellem danske kommuner i perioden 2009-2013.

Lolland topper listen over kommuner med den største nettofraflytning. Hele 10.467 borgere flyttede fra kommunen i løbet af de fem år, hvilket var 35,5 procent flere, end der flyttede til kommunen. Tæt derefter følger kommuner som Morsø, Bornholm, Struer og Thisted, hvor der alle steder var mindst en fjerdedel flere, der flyttede fra, end der flyttede til kommunen.

Samlet set er der naturligvis lige så mange, som flytter til en ny kommune, som der flytter fra en anden. Men alligevel er det kun godt en tredjedel af kommunerne – 35 – som har ”plus” på flytningskontoen. De øvrige 63 kommuner har alle haft flere fraflyttere end tilflyttere. Det er fem kommuner i hovedstadsområdet – med Vallensbæk, Herlev og Dragør i top – som procentuelt har haft den største andel af tilflyttere i forhold til fraflyttere, og derefter kommer Aalborg og Aarhus.

Hans Thor Andersen er forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet og har netop stået fadder til en ny rapport om boligmarkedet uden for de store byer. Han mener, at der er to aspekter i udviklingen. Det ene er, at det nærmest udelukkende er de store byer og vækstcentrene, der trækker folk til i disse år. Og det kan vi som samfund ifølge Hans Thor Andersen tage forholdsvis roligt.

»Det betyder ikke, at alle andre dele af landet lige så godt kan lukke og slukke. Den her slags udviklinger går typisk i bølger og er meget konjunkturbestemte. I 1960’erne var vi alle sammen enige om, at alle ville flytte mod byerne, så det begyndte vi at planlægge efter. Men så gik det pludselig den anden vej, og i 1980’erne ville folk ikke til hovedstaden. Derfor skal vi have lidt ro på, når vi taler om de her ting,« siger Hans Thor Andersen.

Han henviser til, at eksempelvis store dele af Vest- og Sydsjælland nu har nettofraflytning, mens det var lige modsat i 90’erne og først i 00’erne, hvor folk kom til fra København på grund af de billige boliger i forhold til hovedstadsområdet. Men da den økonomiske krise ramte, kunne folk pludselig bedre få råd til at bo i hovedstadsområdet igen. Og når boligpriserne i København og de nærmeste omegnskommuner igen bliver for pebrede, vil Vest- og Sydsjælland formentlig få flere tilflyttere igen.

Færre til at betale gildet

Hans Thor Andersen mener, der er betydeligt mere grund til bekymring i forhold til nogle af de områder, som har haft den største nettofraflytning i de seneste år. Det er steder, hvor der er op mod to timers transport hver vej til de store vækstcentre, og dermed gør dem uegnet som bosætningsområde for pendlere.

»I de områder har udviklingen gennem mange år gået den forkerte vej. Folk flytter derfra. Det er de dårligst uddannede, som bliver tilbage, og en stigende del har ikke berøring med arbejdsmarkedet. Og det bider sig selv i halen, jo flere der flytter væk fra området,« siger Hans Thor Andersen.

Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), erkender blankt, at Lolland er i en svær situation, hvor kommunen løbende er nødt til at tilpasse udgifterne efter, at der bliver færre borgere til at betale gildet. Dertil kommer, at befolkningssammensætningen bevæger sig i en uheldig retning. De fleste flytter efter uddannelse eller job, mens mange af tilflytterne er mindre ressourcestærke.

»Vi får jo også tilflyttere til kommunen. Men halvdelen af tilflytterne er folk på overførselsindkomst, hvor tallet kun er otte procent for Københavns Kommune. Det vil sige, at vi løbende får en sammensætning med færre af de borgere, der lægger penge i skattekassen,« siger Holger Schou Rasmussen.

Den demografiske udvikling betyder, at Lolland alene på 2014-budgettet skulle finde 70 millioner kroner i effektiviseringer og besparelser. Samtidig betyder den konstante fraflytning, at der bliver efterladt flere og flere tomme huse og bygninger, som ikke bliver udnyttet igen. Derfor har Lolland Kommune også gjort flittigt brug af den såkaldte nedrivningspulje, hvor staten giver økonomisk støtte til at nedrive tomme huse, der skæmmer bybilledet.

Brug for langsigtet strategi

Nedrivning af huse er ifølge forskningschef Hans Thor Andersen også en rigtig god idé i de områder, hvor man kan se, at de tomme huse realistisk set ikke bliver beboet eller brugt til andre formål igen. Men det må regnes som symptombehandling, og der skal betydeligt mere til, hvis fraflytningen fra områderne skal bremses.

»Der skal en national og langsigtet politisk strategi til, hvis man vil skabe ny udvikling i disse områder. Og det er ikke klaret med, at det offentlige pumper aktivitet derud. Det private erhvervsliv skal også være med. Og det er afgørende, at vi ikke glemmer det igen, lige så snart den økonomiske krise begynder at lette. Der vil stadig være behov for at holde hånden under de her områder,« siger Hans Thor Andersen.

Han peger på, at udkantsområderne blev særdeles hårdt ramt, da dansk industri løb ind i en svær krise i 2008-2009. Og da antallet af arbejdspladser i landbruget og fiskeriet også er stærkt begrænset, kan det være svært at se, hvad der skal drive udviklingen i de områder af landet, hvor der er langt til hovedstaden og de største vækstcentre.

Vallensbæk står i en helt anden situation end Lolland. Den københavnske vestegnskommune har i de seneste fem år fået 6.273 tilflyttere fra andre kommuner, og det er hele 17,8 procent flere, end der er flyttet fra kommunen. Dermed placerer kommunen sig på en landsdækkende førsteplads på det parameter. Det glæder naturligvis Vallensbæks borgmester, Henrik Rasmussen (K), selv om der også er udfordringer forbundet med befolkningsvæksten.

»Når folk flytter til en kommune, bliver efterspørgslen også større på en masse ting. Det kan vi virkelig mærke i disse år, hvor der har været pres på for at udbygge ikke mindst vores skoler og institutioner. I starten havde vi svært ved at følge med, men nu er vi blevet mere gearet til at være på forkant og sikre, at vi kan leve op til de nye borgeres forventninger,« siger Henrik Rasmussen.

KL har netop fremlagt en stor analyserapport om urbaniseringen i Danmark og konsekvenserne for de forskellige kommuner på en række forskellige områder, og på KL’s topmøde i dag, fredag, skal deltagerne netop debattere udviklingen. Henrik Rasmussen synes, det er meget fint, at kommunerne tager debatten med hinanden. Men han pointerer, at man ikke må glemme at diskutere de barrierer, som vækstkommunerne løber ind i. Han oplever ikke mindst, at planloven lægger mange snærende bånd på kommunerne og så meget gerne, at Christiansborg-politikerne gav de enkelte kommuner mere rum til at administrere efter de lokale udviklingsbehov.

»Jeg kan sagtens forstå problematikken i kommuner med fraflytning. Men vi er nødt til at anerkende, at hvis vi vil have vækst og velfærd i det danske samfund under ét, skal vi ikke kæmpe mod dem, som gerne vil skabe vækst og sige, de skal flytte nogle andre steder hen, end hvor de helst vil være. Hvis vi skal tænke på vores børns velfærd, har samfundet en forpligtelse til også at understøtte dem, som kan skabe væksten,« siger Henrik Rasmussen.

Lolland-borgmester Holger Schou Rasmussen er også glad for, at KL nu lægger op til at tage debatten om urbaniseringens konsekvenser.

»Der er ingen tvivl om, at urbaniseringen er kommet for at blive. Det nye er, at hvor vi tidligere var 30 kommuner, der oplevede noget af det samme som Lolland, er der nu 63. Jeg ved ikke, hvad løsningen er, men det er i hvert fald vigtigt, at vi nu taler højt om det. Vi er jo grundlæggende én stor kommune, og vi må diskutere, hvordan vi sikrer nogenlunde samme forudsætninger, uanset om man bor i Gedser eller Skagen,« siger Holger Schou Rasmussen.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk