Danmark halter efter nabolande med offentligt byggeri

En stor offentlig sektor kræver store investeringer i vedligeholdelse af skoler, veje og daginstitutioner. Sådan kunne man tro, at det fungerede i Danmark. Men det ser ikke sådan ud. Sammenligner man Danmark med Sverige, Norge og Finland, bruger vi langt fra en lige så stor andel af samfundskagen på offentlige investeringer. Og Danmark ligger kun nummer 22 ud af 27 europæiske lande, når man sammenligner gennemsnittet af de årlige investeringer fra 2009 til 2012.

Det viser Momentums kortlægning af nye tal fra EU’s statistiske kontor Eurostat. Og det bekymrer professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere vismand Nina Smith.

»Det er fair at sige om Danmark, at vi ikke er et land, der har investeret voldsomt i den offentlige sektors anlæg og fysiske værdier over en længere periode,« siger Nina Smith.

Hun sammenligner Danmark med en virksomhed, der ikke har fokuseret på at vedligeholde sit produktionsapparat:

»Danmark har et offentligt forbrug, som ligger mellem 25 og 30 procent af bruttonationalproduktet (BNP) og et investeringsniveau, som de seneste mange år har ligget mellem 2 og 2,5 procent. Som økonom vil jeg så sige, at forretningen Danmark ikke investerer ret meget i fremtiden.«

Danmark lå i mange år stabilt med offentlige investeringer omkring 1,8 procent af BNP hvert år. Siden finanskrisen ramte i 2008, er det dog steget. Fra 2009 til 2012 brugte Danmark i gennemsnit 2,25 procent af BNP på offentlige investeringer. Og det spring er værd at bemærke, mener Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen.

»Investeringsniveauet i Danmark har de sidste par år været historisk højt. Man skal tilbage til 1981-1982 for at finde et så højt niveau som under denne regering. Det bliver vi kritiseret for fra borgerlig side, mens andre sikkert kunne tænke sig, at det var højere. Men rent faktuelt er vi gået lige til grænsen for, hvad der er ansvarligt,« siger Jesper Petersen.

Politikerne har fremrykket offentlige investeringer for at sætte gang i hjulene under krisen. Men det har mange andre lande også, og i sammenligning ligger vi stadig lavt. Gennemsnittet af de årlige investeringer i Sverige i perioden 2009-2012 var eksempelvis 3,48 procent af BNP mod Danmarks 2,25 procent.

»Sverige er et velfærdsland, der ligner Danmark på rigtig mange punkter. De har sådan set en mindre offentlig sektor, og de har et lavere offentligt forbrug i procent af BNP, end vi har. Og man burde jo sige, at jo større den offentlige sektor er, jo flere dagsinstitutioner, sygehuse og andre ting skulle man også forvente, at man investerede i,« siger professor Nina Smith, som vil prioritere investeringer før offentlig service.

Frank Aaen, finansordfører for Enhedslisten, ser meget gerne, at Danmark skruer op for de offentlige investeringer. Både for at skabe flere job og fremtidssikre den offentlige sektor.

»Investeringerne i den offentlige sektor har fået et lille opsving de sidste par år, men generelt har de ligget meget lavt og gør det fortsat. For at have en moderne offentlig sektor og en ordentlig infrastruktur er der brug for flere investeringer. Det gælder ikke mindst inden for energi, klima og miljø, hvor det allerede på kort sigt er en god forretning, fordi pengene vender tilbage i form af energibesparelser,« siger Frank Aaen.

Derudover mener han, at det må være op til kommunerne at vurdere, hvad der er behov for at bygge:

»Man skal bare fjerne anlægsloftet, så kommunerne kan gøre det, der er brug for. Jeg er helt sikker på, at kommunerne kan finde ud af det uden nogen statslige rammer.«

Strid om anlægsloft

Anlægsloftet er en grænse for, hvor mange penge kommunerne må bruge af deres egne eller lånte penge til at bygge og renovere. Det forhandles som en del af de årlige økonomiforhandlinger mellem KL og regeringen. I 2014 var loftet på 18,1 milliarder.

Skiftende regeringer har ønsket at have et anlægsloft for at sikre mod overophedning af økonomien og leve op til EU-krav. Finansminister Bjarne Corydon (S) har også allerede bebudet, at han ønsker et lavere anlægsloft i 2015 end i 2014. De seneste udmeldinger fra regeringen lyder, at de offentlige investeringer skal falde til et niveau på 2,07 procent af BNP i 2015.

Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er dog ikke bekymret for overophedning af økonomien lige nu. Derfor mener han, ligesom Frank Aaen, at en løsning kan være at skille sig af med anlægsloftet.

»Som minimum bør anlægsloftet være mere fleksibelt. Og så længe vi holder os under EU’s overordnede grænser, ser jeg ingen grund til et loft i den nuværende økonomiske situation,« siger Lars Andersen.

I flere kommuner bliver anlægsloftet betragtet som en hæmsko for udviklingen. For eksempel er Københavns Kommune i den situation, at der er opsparet penge til at bygge, men anlægsloftet forhindrer kommunen i at bruge dem.

»København vokser med cirka 1.000 nye indbyggere hver eneste måned. Derfor er det en kæmpe udfordring for os at sikre tilstrækkeligt med daginstitutioner, skoler og så videre til vores mange nye indbyggere,« siger Frank Jensen (S), overborgmester i København.

Jesper Petersen, finansordfører for Socialdemokraterne, regner dog ikke med, at rammerne for de offentlige budgetter vil blive forandret synderligt.

»Jeg er sikker på, at KL vil bringe spørgsmålet om anlægsloftet op over for regeringen, når der skal forhandles kommuneaftaler. Og så må man drøfte det dér. Men uanset hvad har vi nogle aftaler om, hvor mange penge vi vil bruge inden for den offentlige sektor samlet set. Og de rammer er der ikke planer om at ophæve,« siger Jesper Petersen.

Han henviser samtidig til, at nogle af de offentlige investeringer ikke kan ses i statistikken, fordi de ligger i offentlige selskaber, der ikke medregnes. Det drejer sig om selskaber inden for transport, boligbyggeri og vandselskaber. Her indgår metrobyggeriet og Femern Bælt-forbindelsen blandt andet.

Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er ikke i tvivl om, at Danmark på trods af forbeholdene ved sammenligninger stadig ligger lavt sammenlignet med nabolandene.

»Den måde, vi organiserer os på med statslige selskaber, vil selvfølgelig korrigere lidt på det, men det vil næppe medvirke til, at vi pludselig får et helt andet billede,« siger Lars Andersen.

Af Lise Møller Schilder, lls@kl.dk

Analyse: Søren Lindemann Aagesen, KL's Analyseenhed