Borgmestre i oprør mod planlov

De er røde og blå, repræsenterer by- og yderområder, men én ting er de stort set alle enige om: Den nuværende lovgivning, der regulerer kommunernes planlægning, er en stopklods for vækst og udvikling i kommunerne, og det er på høje tid, at den bliver ændret.

Det viser en ny rundspørge, som Momentum har gennemført blandt landets borgmestre. På landsplan mener hele 88 procent af borgmestrene, at den nuværende lovgivning bør ændres. 81 procent mener, at de nuværende regler er en barriere for vækst og udvikling i kommunen. Og mere end 9 ud af 10 mener, at en større del af den fysiske planlægning bør overlades til lokale skøn og beslutninger.

Holbæks borgmester Søren Kjærsgaard (V) er en af de utilfredse borgmestre.

»Der er brug for nogle ændringer af selve loven og en mindre restriktiv fortolkning af reglerne. Naturstyrelsen tolker i dag lovgivningen meget rigidt. Som det er i dag, skaber reglerne ulige konkurrence og holder ikke bare detailhandlen, men hele udviklingen tilbage i en by som Holbæk, der burde være et regionalt vækstcenter,« siger Søren Kjærsgaard.

Han peger specifikt på detailhandelsbestemmelsen i planloven som en stor barriere for udviklingen i Holbæk. Specielt den såkaldte statistiske bymidteafgrænsning i loven gør borgmesteren og hans embedsmænd helt matte i blikket:

»Det er en rent matematisk model, der uden skelen til lokale og regionale forhold afgør, hvor der må ligge detailhandel. Og for Holbæks vedkommende betyder den, at vi hverken må udvide det område, hvor der må ligge detailhandel, eller tillade nye butikker inden for bymidteområdet.«

Holbæk-borgmesteren slår fast, at han er helt enig i de grundlæggende intentioner bag planloven, hvor man blandt andet skelner mellem land- og byområde. Men de specifikke regler og håndhævelsen af dem er en kilde til stor frustration.

Kritik på tværs af geografi og partiskel

Og kritikken fra Holbæk kan hverken tilskrives, at Søren Kjærsgaard kommer fra et særligt område eller som Venstre-borgmester har en naturlig forkærlighed for at kritisere den røde regering. Momentum-undersøgelsen viser, at utilfredsheden med planlovgivningen blandt borgmestrene stikker langt dybere end geografi eller partifarve.

Uanset om man dykker ned i by-, mellem-, land- eller yderkommuner, siger mindst 8 ud af 10 borgmestre i alle områder, at der er brug for lovændringer. Der er heller ikke stor forskel, hvad angår partifarven. Et stort flertal af både de ”røde” borgmestre (82 procent) og de ”blå” borgmestre (92 procent) ønsker ændringer af loven.

Der kan dog være forskel på argumenterne for, hvorfor lovgivningen bør ændres. Mens de fleste såkaldte mellemkommuner (som Holbæk) eller landkommuner primært kritiserer rigide og utidssvarende regler for udvikling og placering af detailhandel og erhverv, er mange kystkommuner mest frustrerede over den såkaldte kystnærhedszone.

Den betyder, at der er stramme regler for, hvad der må placeres helt op til tre kilometer fra vandet. Det kan nogle steder give mening, men andre steder virker det ifølge kommunerne helt barokt, at der slet ikke må placeres erhverv på steder, hvor der måske ellers blot er landbrugsmarker i dag. Flere kommuner kritiserer også, at strandbeskyttelsen hæmmer mulighederne for at etablere eksempelvis omklædningsfaciliteter og kajakshelters, som kunne give borgerne bedre muligheder for at bruge vandet og naturen omkring dem.

Mens mange land- og købstadskommuner altså har brug for at give bedre muligheder for udvikling af for eksempel turisme og andre erhverv end lige landbrug, så har storbyerne behov for flere redskaber til at styre væksten i en bæredygtig retning. Overborgmester Frank Jensen (S) i København ønsker eksempelvis en ændring af planloven, så kommunen kan stille krav om, hvor mange almene boliger der skal være i et område.

»Med planloven i hånden kan vi bestemme, at alle boliger i et område skal have svenskrøde døre – men vi kan ikke bestemme, at en vis procentdel af de nybyggede boliger i et område skal være almene. Det er et stort problem, for det er helt afgørende, at vi får flere almene boliger i København, der er til at betale for almindelige mennesker. Planloven er en barriere for udviklingen af København som en by for alle,« siger Frank Jensen.

Han er enig med det store flertal af sine borgmesterkolleger i, at planloven bør give mere rum for lokale skøn og beslutninger:

»Jeg kunne godt tænke mig bedre vilkår for at integrere boliger og erhverv og et forenklet samspil mellem kommuneplaner, lokalplaner og byggesager.«

Utilfredsheden i kommunerne med de love, der sætter rammerne for den fysiske planlægning – det er ikke blot planloven, men også miljø- og naturbeskyttelseslovene – har efterhånden ulmet gennem længere tid. Flere har peget på, at den nuværende regulering forhindrer en række konkrete projekter med bred lokal opbakning, der kunne skabe en bæredygtig vækst og beskæftigelse.

Det var også et emne i forsommerens økonomiforhandlinger mellem KL og regeringen. I den forbindelse havde KL indsamlet et katalog med eksempler på uheldige følger af lovgivningen og administrationen af den, og resultatet blev, at et nyt embedsmandsudvalg nu skal undersøge problematikken nærmere.

Fjollede afgørelser

Hvis det står til Venstres næstformand og gruppeformand Kristian Jensen er der imidlertid ingen tvivl om, at planloven skal justeres på adskillige punkter. Det indgår også i partiets finanslovsudspil. Han peger umiddelbart på, at der bør være bedre mulighed for at udnytte områder inden for kystnærhedszonen, og at det skal være nemmere at ”bytte” mellem land- og byzoner.

»Borgmestrene har en klar pointe i deres kritik. Planloven er til for at styre udviklingen, men sandheden er, at der er blevet overstyret. Vi skal finde en bedre balance mellem at beskytte og benytte vores natur. Vi har set for mange eksempler på fjollede afgørelser, hvor man bremser lokal vækst og idérigdom og hæmmer mulighederne for at benytte naturen. Derfor er det vigtigt med en liberalisering af planloven,« siger Kristian Jensen.

Han pointerer, at han har tillid til lokalpolitikerne og deres evne til at tænke langsigtet og træffe de rette beslutninger.

I Danmarks Naturfredningsforening (DN) ser man derimod ikke umiddelbart behov for ændringer af planlovningen. Nina Larsen Saarnak, leder for lokale sager i DN, mener, at kom-munerne allerede har vide muligheder for at tage lokale hensyn inden for planloven, og hun er ikke tryg ved at gå videre ad det spor.

»Planloven er et unikt instrument, fordi den sikrer, at vi overvejer fordele og ulemper ved nogle specifikke tiltag, inden man sætter dem i værk. Den sikrer, at vi tænker os om og tænker tingene i en helhed. Kysterne er for eksempel nationale interesser, hvor vi ikke har interesse i, at kommunerne begynder at konkurrere med hinanden om at have de flotteste hoteller og badelande i klitterne. Det vil ikke være til gavn for helheden,« siger Nina Larsen Saarnak.

I regeringspartiet Radikale Venstre er miljøordfører Lone Loklindt heller ikke umiddelbart tilbøjelig til at ændre ret mange kommaer i lovgivningen.

»Vi ville være ilde stedt uden en planlov, men vi skal da selvfølgelig holde øje med udviklingen og se, om noget er gået i en retning, der giver behov for justeringer. Men den helt store liberalisering af planloven ser jeg ikke for mig,« siger Lone Loklindt, som til gengæld gør det klart, at den nuværende lovgivning ikke må forvaltes for rigidt:

»Vi vil ikke have, at myndighederne skal forvalte lovgivningen nidkært. De må gerne forvalte og træffe afgørelser så liberalt som muligt inden for reglerne. Omvendt har vi en stor interesse i en planlov, der sikrer, at udviklingen ikke løber løbsk i et momentant anfald af et eller andet i en kommune. Vi må ikke pludselig blive fanget i, at der ligger en stor fabrik i et område, hvor vi ellers ikke mener, at der bør være erhverv.«

I Holbæk fastholder borgmester Søren Kjærsgaard, at planloven bør ændres – jo før, des bedre. Og han kommer med endnu et eksempel på, at de nuværende regler giver uhensigtsmæssige afgørelser, som koster vækst og arbejdspladser.

»Vi fik en ansøgning om at anlægge en 120 hektar stor solcellemark i kommunen. I planlovens forstand regnes en solcellemark imidlertid som et ”større teknisk anlæg”, der kun må ligge i byzone. Men vi har jo slet ikke 120 ledige hektar i byzone i kommunen, så sådan et projekt er vi tvunget til at sige nej til, som reglerne er,« siger Søren Kjærsgaard.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk