Ældres forbrug vokser mere end andre gruppers

Ældre over 60 år løber suverænt med prisen som den befolkningsgruppe, der har øget deres forbrug mest i de seneste år. Det gælder især ældre par, som med en forbrugsstigning på 27,6 procent fra 1997 til 2012 har oplevet den klart største stigning i forhold til andre husstandstyper. Den gennemsnitlige stigning for hele befolkningen er med 11,9 procent ikke engang halvt så stor. Det viser en ny Momentum-analyse på baggrund af Danmarks Statistiks forbrugerdata. Det betyder også, at hvor par over 60 år i 1997 havde et forbrug, der var lidt lavere end den gennemsnitlige husstands, havde de i 2012 et forbrug, der var 10 procent højere end gennemsnittets.

Også de enlige ældre over 60 år er godt med og har den tredjestørste forbrugsstigning på 17,2 procent, mens vi i den anden ende af spektret finder hjem med to voksne og to børn, hvis forbrug til sammenligning blot er steget med 7 procent fra 1997 til 2012.

Der er ifølge Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea, flere forklaringer på, at de ældre har kunnet øge deres forbrug i de seneste år.

»I denne periode har flere og flere fået private pensionsopsparinger og arbejdsmarkedspensioner, og det begynder at slå igennem ved, at de har en forholdsvis større pension end generationer før dem. Desuden har indførelsen af ældrechecken givet et løft til en gruppe af pensionister, hvilket også har smittet af på forbruget. Og endelig har en del ældre brugt muligheden for tage afdragsfri lån og lån i deres boligers friværdi, hvilket jo også har frigivet penge til forbrug,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Flere arbejder og får arbejdsmarkedspension

I Ældre Sagen mener souschef Jens Højgaard også, at arbejdsmarkedspensionerne spiller en væsentlig rolle i de ældres øgede forbrug.

»Det er glædeligt, at pensionssystemet i højere grad giver pensionisterne forbrugsmuligheder, der ligner andre gruppers. Forbrugsstigningen dækker dog formentlig over meget store forskelle. Den største gruppe af ældre har stigende arbejdsmarkedspensioner og indkomster, og de vil i stigende grad distancere sig fra den mindre gruppe, der kun har folkepensionen,« siger Jens Højgaard.

Han peger også på, at den stigende erhvervsdeltagelse for de 60-65-årige i de seneste år naturligt gør, at flere har højere indkomster og dermed er med til at trække gruppens forbrug op.

Hos KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning – mener docent Eigil Boll Hansen, at den væsentligste forklaring på forbrugsvæksten blandt seniorerne skal findes i udviklingen i befolkningssammensætning i undersøgelsesperioden.

»Der har især været en vækst i andelen af 60-70-årige, som derved er kommet til at fylde mere i gruppen af +60-årige, og de trækker helt sikkert forbrugsgennemsnittet op. De har jo en alder, hvor fysikken er bedre, og mange stadigvæk går på arbejde og dermed har en større indkomst end folk, der er 80 eller 90 år,« siger Eigil Boll Hansen.

Tallene viser, at de ”unge ældre” mellem 60 og 70 år udgjorde 52 procent af hele gruppen over 60 år i 2012 mod 45 procent i 1997. Det skal samtidig ses i lyset af, at ældre i undersøgelsens 15-års periode generelt har fået det helbredsmæssigt bedre.

»Man kommer generelt længere op i årene, før skrøbeligheden og den nedsatte funktionsevne sætter ind. Det ser vi jo også ved, at tilbagetrækningsalderen fra arbejdsmarkedet er steget, og flere ældre kan klare sig selv i længere tid uden offentlig hjælp. Så selv om levetiden også stiger, ser det stadigvæk ud til, at der er færre år, hvor de ældre har brug for hjælp,« siger Eigil Boll Hansen.

Forkæler sig selv mere

En ting er dog at have helbredet og pengepungen i orden, noget andet er at bruge pengene. Og her er der også sket et skifte i de ældres holdning til at bruge opsparingen. Især blandt de yngre ældre ses en tendens til, at man forkæler sig selv lidt mere og bruger lidt flere penge, fortæller Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen:

»Man tænker ikke først og fremmest på, at der skal være så meget som muligt til arvingerne. Blandt de nye pensionister er tankesættet mere, at man skal bruge pengene, mens man er her. De har desuden fokus på, at de er mest friske i starten af pensionisttilværelsen, og det derfor også er der, man skal bruge pengene, hvis man vil ud at rejse og opleve en masse.«

Netop rejser og oplevelser er noget af det, som det øgede forbrug blandt ældre går til, og som mange ældre ifølge Ann Lehmann Erichsen prioriterer højt. Det bekræftes af Danmarks Statistiks tal for forbrugsmønstret blandt efterlønnere og pensionister i perioden 1997 til 2012, hvor udgifterne til flybilletter er steget til det firedobbelte, hvorved gruppen topper den generelle stigning i udgifter til flybilletter i befolkningen. Samtidig er udgifter til hotel, campingplads og lignende steget med mere end 250 procent. De ældres udgifter til restaurantbesøg, biograf, teater og koncerter er også steget markant. Modsat er udgifterne til smykker og ure halveret.

»Hvis ellers helbredet er til det, så ligger interessen først og fremmest i at rejse og oplevelser som teater, koncerter og god mad. Medicin fylder også mere i forbruget, fordi helbredet skranter for nogle. Men selv om man selvfølgelig er pæn i tøjet, deltager man ikke i moderæset, og man går sjældent ud og køber helt nyt møblement eller laver en masse om,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Generationsrejser vinder frem

De ældres stigende forbrug på rejser og oplevelser skal ikke tages som et udtryk for egoisme, hvor man kun vil bruge pengene på sig, mener Ann Lehmann Erichsen:

»Selvfølgelig rejser de ældre også alene, men vi ser en stor stigning i generationsrejser, hvor bedsteforældrene inviterer børn og børnebørn ud at rejse. Det er en stor udskrivning, men man føler, at pengene får liv på den måde, og man får nogle gode minder, man kan lune sig med fremover. Man kan kalde det at give arven med varm hånd, mens man lever, og så er der nok lidt færre penge tilbage i den sidste ende.«

Hun hæfter sig desuden ved, at i takt med, at gennemsnitsalderen stiger, så når de voksne børn mange gange at blive ”halvgamle”, inden deres forældre dør.

»I den optik giver det mening, at moderne ældre har et højere forbrug, for en eventuel arv vejer ikke så tungt, når arvingerne er over 50 eller 60 år, før de arver forældrene, og derfor sjældent mangler noget,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Ældre vil rejse endnu mere

Jens Højgaard, souschef i Ældre Sagen, er ikke i tvivl om, at vi i fremtiden vil se endnu flere ældre, der både har økonomien og helbredet til at forbruge mere og tage på rejser og oplevelser.

»For nogle år tilbage trådte man så at sige nogle skridt tilbage, når man gik på pension, og gjorde måske ikke så meget. Nu og i endnu højere grad i fremtiden vil vi se, at mange ønsker at realisere nogle af de ting, som de ikke nåede, mens de arbejdede. Og det vil de gøre i perioden imellem, at de bliver pensionist, og til de bliver svagere. Det kan for eksempel være rejser, både for sig selv, men også sammen med børn og børnebørn. Det er der i hvert fald en del, der både vil have økonomi og fysik til,« siger Jens Højgaard.

Han understreger dog samtidig, at det langt fra er alle ældre, der har råd til at betale familierejser, og at der også er en gruppe, som ikke har fået råd til mere forbrug.

»Der er og vil vedblive med at være en mindre gruppe, der kun har folkepensionen. Selv om antallet falder, så vil gruppen ikke helt forsvinde, da der stadig er områder på arbejdsmarkedet, som ikke har arbejdsmarkedspensioner,« siger Jens Højgaard.

Han glæder sig over, at størstedelen af ældre har fået supplerende pensioner og får en god levestandard, men kunne godt tænke sig, at man gjorde en ekstra indsats for at hjælpe restgruppen, der ikke har supplerende pensioner.

»Det kunne eksempelvis være via lovgivning om, at de grupper, der ikke har en arbejdsmarkedspension, får mere i ATP, så man får restgruppen med. På den måde kan vi bevare det positive i arbejdsmarkedspensionerne og undgå den stigende ulighed blandt pensionisterne,« siger Jens Højgaard.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Søren Lindemann Aagesen