Uddannelse af ledere giver bedre kommunal service

Det giver klare resultater at uddanne lederne på de kommunale ældrecentre, børnehaver og skoler. Ledelsen bliver mere professionel, og lederne bliver langt bedre til at lede medarbejderne gennem forandringer. Og i sidste ende giver uddannelse af lederne en styrket kommunal service over for borgerne.

Det viser en foreløbig evaluering af Den Offentlige Lederuddannelse (DOL), som Center for Kompetenceudvikling (COK) og KL har gennemført. I disse år sendes tusindvis af kommunale ledere på lederuddannelse, og i evalueringen har direktører og HR-chefer fra 14 af de 17 kommuner, som har sendt ledere på DOL, vurderet de foreløbige resultater.

Samtlige kommunale topchefer i undersøgelsen vurderer, at DOL har gjort ledelsen mere professionel, og 13 ud af 14 vurderer, at DOL har styrket sammenhængskraften i kommunen og givet lederne en bedre strategisk forståelse. Og allervigtigst mener 11 ud af 14 kommuner i rapporten, at DOL allerede i høj eller nogen grad har styrket den kommunale service over for borgerne.

En af de første kommuner til at benytte DOL var Næstved Kommune, hvor det er obligatorisk uddannelse for lederne. Børne- og kulturdirektør Per B. Christensen fortæller, at man blandt andet ønskede en fælles tilgang til ledelse og at styrke ledelsen ved, at lederne bedre kan kvalificere og begrunde deres beslutninger.

»Det er langt mere komplekst både fagligt, ledelsesmæssigt og politisk at drive en kommune i dag, end det var tidligere. Vi lever i en tid, hvor mange ledere føler sig i en indholds- og budgetmæssig klemme mellem det, borgerne vil have, og det, der kan stilles til rådighed. Det gør, at kravene til lederen om at kunne performe og agere i det krydspres er blevet langt højere,« siger Per B. Christensen

Kommer borgerne til gode

Per B. Christensen fortæller, at DOL har givet pote og bidraget til at nå kommunens ønsker. Og det kommer i sidste ende borgerne til gode:

»Hvis vi bliver bedre til at lede fagområderne og bedre til at lede på tværs i organisationen, så skal det betyde, at der kommer en bedre hjemmepleje, en bedre undervisning, og vi bliver bedre til at håndtere anlægsprojekter. Det skal kunne mærkes i praksis, og det mener jeg også, at det kan allerede.«

Formand for KL’s Løn- og personaleudvalg Michael Ziegler (K) hæfter sig ved, at et stort flertal af kommunerne i undersøgelsen mener, at uddannelsen har styrket ledernes evne og lyst til at lede forandringer.

»Særligt i disse år, hvor forandringens vinde blæser, er det altafgørende med professionel ledelse i kommunerne. Det handler om, at lederne bygger oven på deres faglighed med de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer, så de både kan træffe svære beslutninger og samtidig inddrage medarbejderne. Rapporten tyder på, at uddannelsen giver den ønskede effekt, og det er jeg meget tilfreds med,« siger Michael Ziegler.

En af de ledere, som har været på DOL, er Anne Madsen, leder for Ungehuset i Brøndby Kommune, som er et tilbud til unge ledige med særlige behov for støtte. Hun føler, at uddannelsen har klædt hende bedre på til at agere som leder.

»Før var jeg en meget faglig leder med fokus på fagligheden, men nu er det mere ledelsen, jeg har fokus på. Hvordan jeg agerer som leder, og hvilke ledelsesredskaber jeg kan bruge. Det kommer medarbejderne til gode i form af den måde, jeg leder huset på, og hvordan jeg har fokus på at arbejde fremadrettet og udviklingsorienteret. Men det er også til deres fordel, fordi det styrker det interne kollegiale, tværfaglige samarbejde her i huset,« siger Anne Madsen.

Og hun står ikke alene. En undersøgelse fra Væksthus for Ledelse viser, at både lederne og deres chefer og medarbejdere er positive over for effekten af DOL.

I pædagogernes fagforbund BUPL hilser man også lederuddannelserne velkomne, og flere af de menige pædagoger har understreget behovet for bedre ledelse, fortæller konsulent i BUPL Mikael Wennerberg Johansen. BUPL frygter dog, at der på den lange bane er en risiko for, at ledelsen kommer til at overskygge fagligheden.

»Hvis man ikke har viden om den profession, medarbejderne udøver, så vil det være svært at vejlede og give medarbejderne en retning for det pædagogiske arbejde. Lederne skal stadig have en viden om faget, der arbejdes med,« siger Mikael Wennerberg Johansen.

Han mener, at uddannelse af ledere vil komme medarbejderne til gode ved, at lederen bliver bedre i stand til at prioritere og uddelere opgaver, men samtidig mener BUPL også, at det godt kunne dryppe lidt mere på pædagogerne.

»Hvis vi kigger på det fra vores side, prioriterer kommunerne meget højt, at lederne får efteruddannelse på diplomniveau, og vi ser, at en stor del af ressourcerne bliver brugt på det. Det er i udgangspunktet fint, men vi savner, at der også bruges ressourcer til efteruddannelse af pædagogerne inden for forskellige pædagogiske temaområder,« siger Mikael Wennerberg Johansen.

Uddannelse af ledere inden for det offentlige er en nødvendighed ifølge professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet Kurt Klaudi Klausen. Han peger på, at ledelse i det offentlige kræver nogle beslutninger, som ikke kan træffes på baggrund af ens primære faglighed.

»De, der sidder på lederposter i det offentlige, har ofte ikke nogen lederuddannelse forud for deres job. De er ofte rekrutteret på baggrund af deres faglige viden som jurist, sygeplejerske eller pædagog. Og der er ikke ledelsesfaglige elementer i de uddannelser, så de er ikke klædt på til det store økonomi- og personaleansvar, som de får som ledere. Og derfor bliver de nødt til at blive uddannet i det efterfølgende, når de er blevet ledere,« siger Kurt Klaudi Klausen.

Ifølge Kurt Klaudi Klausen er behovet for lederuddannelse inden for det offentlige vokset i forbindelse med en række reformer, særlig strukturreformen, da de stiller højere krav om lederskab. Men offentlig ledelse stiller i det hele taget en række særlige krav til lederne, da man har flere sigtepunkter end blot et resultat på bundlinjen. Cocktailen bestående af politisk lederskab, faglige, økonomiske og personalemæssige hensyn og stor offentlig bevågenhed betyder, at der sjældent er simple løsninger.

Af Jakob Steffensen, jsf@kl.dk