Over 10.000 huse burde jævnes med jorden

Malingen skaller af, forhaven ligner en jungle af ukrudt, affald og bilvrag, flere ruder er slået ud, og hoveddøren er overmalet med graffiti. Sådan nogle huse er der mange af, når man bevæger sig lidt uden for de store byer i Danmark. I en ny Momentum-undersøgelse vurderer kommunerne, at mindst 10.200 boliger i dag er så forfaldne, at de burde rives ned. Og tallet er endda lavt sat, fordi kun 77 af de 98 kommuner deltager i undersøgelsen. Langt de fleste af de kommuner, der er mest berørt af problemet, er dog med i undersøgelsen.

     »Jeg er ret sikker på, at tallet reelt er noget højere. Med registerundersøgelser kan vi umiddelbart finde omkring 1.500 potentielt forfaldne boliger mere i de kommuner, der ikke er med i undersøgelsen. Der er sket en meget hastig udvikling med afvandring fra de små lokalsamfund i de seneste år, og det efterlader jo et overskud af boliger. Og de skal ikke stå tomme og uopvarmede ret længe, før de bliver meget dårlige,« siger Thorkild Ærø, direktør i Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet.

     Tallet skal ses i lyset af, at kommunerne i undersøgelsen allerede har revet 1.391 boliger ned i de seneste fem år.

     Faaborg-Midtfyn Kommune er en af de kommuner, hvor flere landsbyer skæmmes af en række stærkt forfaldne boliger. Borgmester Hans Jørgensen (S) skønner, at kommunen i dag har cirka 120 boliger, som alle er bedst tjent med at få fjernet. Og det selv om kommunen allerede har revet 50 huse ned i løbet af de seneste fem år.

     »Hvis der står nogle grimme og faldefærdige boliger i et lokalsamfund, kommer det lynhurtigt til at ligne et samfund i forfald og opløsning. Derfor er det vigtigt, at vi handler hurtigt, når huse står og forfalder, hvis vi skal holde gang i de små samfund. De faldefærdige boliger sender jo også et indtryk af modløshed til dem, der allerede bor der, hvis ikke man får gjort noget ved det,« siger Hans Jørgensen.

     Hans Jørgensen fremhæver også, at tomme, faldefærdige huse ofte kan ende som en pestilens for lokalsamfundet, fordi det kan blive et sted, hvor børn og unge uden opsyn hænger ud og eksperimenterer med lidt af hvert.

     Han har derfor været meget glad for den økonomiske støtte til nedrivning af gamle huse, som VK-regeringen uddelte i 2010 og 2011. Faaborg-Midtfyn er en af de 39 kommuner, som har fået andel i de 250 millioner kroner, der i alt er blevet uddelt fra den såkaldte nedrivningspulje. Dertil skulle kommunerne selv bidrage med mindst 25 procent af udgifterne til nedrivning. Men den nuværende regering valgte ikke at videreføre puljen i 2012.

     »Jeg havde meget gerne set, at nedrivningspuljen fortsatte. Kommunen er jo i forvejen ude i benhårde prioriteringer i disse år, og der har nedrivningspuljen været en god hjælp til, at vi kunne lave nogle løsninger, som ikke var for omkostningskrævende for kommunekassen. Hvis vi fortsat skal have samme strategi, hvor vi handler ret hurtigt, når en bolig forfalder, vil det blive en meget betydelig merudgift, vi pludselig står med. Og det tror jeg ikke, vi vil kunne løfte,« siger Hans Jørgensen.

     Også i Landdistrikternes Fællesråd er formand Steffen Damsgaard ked af, at nedrivningspuljen er sløjfet.

     »Jeg tror, de 10.200 nedrivningsmodne boliger i jeres undersøgelse er et minimum. Der er et meget stort behov, og de huse, der er nedrevet hidtil, var blot en meget lille del af problemet. De forfaldne huse står som rådne tænder og holder landsbysamfund i et jerngreb. Det er vanskeligt at tiltrække nye indbyggere til en by, hvis det første, der møder en, er to-tre faldefærdige rønner. Og hvis man bor sådan et sted, har man måske også selv mest lyst til at tage derfra,« siger Steffen Damsgaard.

     By-, bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen (S) er ikke overrasket over, at der ifølge Momentum-undersøgelsen er mindst 10.200 forfaldne og nedrivningsmodne boliger i Danmark. Men han forsvarer, at han og regeringen ikke har videreført nedrivningspuljen.

     »Jeg mener, der er et stort behov. Men det koster i gennemsnit 80.000 kroner at rive et hus ned, så det er rigtig, rigtig mange penge, hvis det offentlige skal betale for dem alle sammen. Og vi må jo alle sammen bare erkende, at de økonomiske rammer er meget stramme, og samfundet ikke har uanede midler,« siger Carsten Hansen.

     Carsten Hansen pointerer, at han meget gerne vil hjælpe udkantskommunerne, og derfor lægger han i stedet op til en omfordeling af de såkaldte bygnings- og områdefornyelsesmidler, der udgør 100 millioner kroner årligt af de samlede byfornyelsesmidler. Heraf har de mindre byer typisk kun fået cirka en fjerdedel, mens resten er gået til de store byer. Men Carsten Hansen vil foreslå Folketinget, at reglerne ændres, så de mindre byer fremover kan få cirka 75 millioner kroner fra den pulje om året – og altså cirka 50 millioner mere end i dag – som blandt andet kan bruges til nedrivning.

     »Jeg anerkender, at der også stadig er behov for fornyelse i de større byer, men de har fået byfornyet rigtig meget i de senere år – og det har været helt tiltrængt – men nu mener jeg, at man bør prioritere de mindre byer. Der er et stort behov derude, og der vil jo stadig være byfornyelsesmidler til, at vi kan byforny i større byer som København, Frederiksberg, Odense og Aalborg,« siger Carsten Hansen.

     Derudover opfordrer han kommunerne til i højere grad at benytte muligheden for at forbyde beboelse i boliger, der er direkte sundheds- eller brandfarlige. Han vil også ændre loven, så det statslige tilskud til område- og bygningsfornyelse sættes op fra 50 til 60 procent. Det er dog stadig ikke lige så meget som i forbindelse med nedrivningspuljen, hvor staten betaler 70-75 procent af udgifterne til opkøb og nedrivning af de faldefærdige huse.

     I kommunernes forening, KL, er man ikke imponeret af ministerens planer. Martin Damm, borgmester i Kalundborg og formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, mener ikke, det er godt nok at flytte rundt på eksisterende midler.

     »Der er jo ikke pludselig blevet mindre behov for byfornyelse i de større byer. Og vi har ganske enkelt brug for, at der samlet set tilføres flere midler til at løse det stigende problem med forfaldne huse i landkommunerne. Alene i Lolland Kommune forventes det, at man hvert år vil få 400 tomme huse mere. Og vi ved, at nedrivning kan være med til at sætte en stopper for en negativ spiral af forfald og gøre mindre lokalsamfund mere attraktive for tilflyttere og erhverv,« siger Martin Damm.

     Han vil lægge vægt på, at KL tager emnet op i de kommende økonomiforhandlinger med regeringen. Og han mener, at en fortsættelse af nedrivningspuljen vil kunne spille en central rolle i en vækststrategi for udkantsområderne.

     Martin Damm peger på, at nedrivning også er et led i en boligsocial indsats, der sikrer ordentlige boligforhold for samfundets svageste. Det er Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, også meget opmærksom på.

     »Socialt svage familier skal bestemt hjælpes, men de skal hjælpes der, hvor problemet opstår. De skal ikke være en eksportvare. Og hvis der er færre af den type ”bolig-lig”, er der mindre risiko for, at boligerne falder i søgelyset på spekulanter, som har slette intentioner og lejer dem ud som ”masser af kvadratmeter til billige penge”,« siger Steffen Damsgaard.

     Han nævner omvendt flere eksempler på, at nedrivning af huse har skabt en kickstart-effekt i et område, hvor det igen er blevet attraktivt for tilflyttere at bosætte sig.

     Thorkild Ærø, direktør i Statens Byggeforskningsinstitut, mener også, at det i mange tilfælde giver god mening at rive tomme og forfaldne boliger ned. Og kommunen bør under alle omstændigheder altid forholde sig til, hvad man stiller op med den slags huse. Men det betyder ikke, at nedrivning i alle tilfælde er den rette løsning. I nogle tilfælde kan der være noget bevaringsværdi i ejendommen, ligesom man også skal overveje, hvad ”hullet”, som det nedrevne hus efterlader, vil betyde for landsbysamfundet.

     I Faaborg-Midtfyn har de haft gode erfaringer med at fylde ”hullerne” efter de 50 huse, som hidtil er blevet revet ned:

     »Vi har flere steder fået lavet nogle fine, grønne pletter midt i lokalsamfundet, og andre steder har naboer købt grunden op og delt den imellem de respektive ejendomme. På den måde bliver det enten til fællesskabets gavn, eller også kan andre erhverve det, så der kommer penge retur i kassen,« siger borgmester Hans Jørgensen.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk