Kommuner og regioner kræver nytænkning af klagesystem

Kommuner og regioner er mildest talt ikke imponerede over, hvordan klagesystemet for udbud er skruet sammen. Som en ny Momentum-undersøgelse viser, oplever et massivt flertal af kommuner og regioner, at et stigende antal klagesager har gjort det mere besværligt og ressourcekrævende at sende opgaver i udbud.

De glæder sig derfor også over, at regeringen har bebudet, at den vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan man kan forenkle klagesystemet. Målet er, at det bliver mere tidssvarende, smidigt og effektivt. Både KL og Danske Regioner slår dog fast, at det er altafgørende, at regeringens serviceeftersyn ikke blot ender med småjusteringer af de nuværende regler, men at der også kigges på eventuelle alternativer til det nuværende system.

»Som det er i dag, er klagesystemet til skade for udviklingen af samarbejdet mellem den offentlige og private sektor. Det medvirker hvert år til et stort samfundsmæssigt ressourcespild, da kommunerne ofte vælger en forsigtig tilgang til udbuddet for at sikre sig mod klager i stedet for at sikre den mest innovative løsning. Der er derfor brug for at nytænke klagesystemet,« siger Jan Trøjborg, formand for KL og til daglig borgmester i Horsens Kommune.

Hos Danske Regioner er næstformand Carl Holst, til daglig formand for Region Syddanmark, heller ikke i tvivl om, at klagesagerne står i vejen for en bedre udnyttelse af udbuddene.

»Der skal selvfølgelig være mulighed for, at kommuner og regioner stilles til ansvar, når der begås forsætlige og grove fejl i forbindelse med udbud. Praksis omkring klagesystemet har dog udviklet sig til, at der fokuseres mere og mere på juridiske spidsfindigheder, hvilket blandt andet bremser den nødvendige dialog mellem den offentlige udbyder og markedet. Sammen med de alt for bureaukratiske regler for EU-udbud er klagesystemet den største barriere for bedre offentlige udbud. Der er derfor behov for gennemgribende forandringer,« siger Carl Holst.

Benny Engelbrecht, erhvervsordfører for Socialdemokraterne, vil ikke på forhånd lægge sig fast på, om det bliver store eller små ændringer, arbejdsgruppens serviceeftersyn skal munde ud i.

»Det er jo åbenlyst, at der er en stor problemstilling i forhold til de mange klager på udbudsområdet, samt at der er en uklarhed i forhold til, hvordan udbud skal formuleres for at undgå klager. Arbejdsgruppen skal derfor bredt se på, hvordan vi opnår en smidigere praksis, men hvad det ender ud i, vil jeg ikke foregribe. Men det er klart, at når man sætter sådan noget i værk, skal man selvfølgelig også være klar til at lave både små og store ændringer,« siger Benny Engelbrecht.

Arbejdsgruppen vil blive nedsat i løbet af februar og bestå af repræsentanter fra de relevante ministerier, mens både offentlige ordregivere og private virksomheder også vil blive inddraget i arbejdet. Arbejdsgruppen skal komme med sine konklusioner til sommer, så det er muligt at indføre ændringerne i klagesystemet samtidig med den forestående revision af EU’s udbudsdirektiver.

Erhvervsliv vil diskutere ændringer

Fra erhvervslivets side er man også positivt indstillet i forhold til, om klagesystemet kan indrettes anderledes, fortæller Jakob Scharff, chef for offentlig-privat samarbejde i Dansk Erhverv.

»Det er næppe en diskussion, om man skal kunne klage – EU´s kontroldirektiv siger jo klart, at der skal være en klageadgang. Spørgsmålet er mere, hvordan det er organiseret i praksis. Vi har jo også konstateret en stigning i antallet af klager, og at der generelt på begge sider af bordet er nogle tunge diskussioner om, hvordan det her fungerer. Derfor har vi selvfølgelig også overvejet, om der ikke er nogle ting, der kan skrues sammen på en anden måde,« siger Jakob Scharff.

Han håber dog også, at regeringen, KL og Danske Regio-ner vil være med til at se mere bredt på, hvordan man kan forbedre udbudsmulighederne – ikke blot i forhold til klagesager.

»Der er ingen tvivl om, at offentlige udbud generelt er blevet for komplekse og ressourcekrævende. De private leverandører oplever også, at de skal bruge mere tid på at give bud, og at reglerne er blevet for tunge at danse med. Det betyder, at nogle virksomheder opgiver offentlige udbud,« siger Jakob Scharff.

For billigt at klage

Klagenævnet for Udbud spiller en afgørende rolle for reglerne for udbud, da fortolkningen af udbudsdirektiverne udelukkende foregår gennem kendelserne fra klagenævnet. Det sætter dermed løbende rammerne for, hvordan offentlige myndigheder skal gennemføre deres udbud.

Og her mener man fra kommuner og regioners side, at klagenævnets praksis hindrer dem i at bruge udbud effektivt. Samtidig er det meget omkostningsfyldt at holde sig opdateret på kendelserne. Derfor efterspørger KL og Danske Regioner en bedre vejledning i, hvad der er forkert, og hvad man kan gøre anderledes, hvis kendelser skaber en ny præcedens.

Også når det gælder omkostningerne for virksomhederne ved at klage, håber kommuner og regioner på ændringer. I dag koster det 10.000 kroner at klage, og leverandøren skal ikke betale den offentlige udbyders sagsomkostninger, hvis leverandøren taber sagen.

Spørger man ekspert i udbudsret og partner i advokatfirmaet Acurra, Jesper Fabricius, der har stor erfaring med at rådgive offentlige udbydere og virksomheder, er det oplagt at se på den manglende risiko for virksomhederne for at komme til at betale sagsomkostninger, selv om de taber sagen.

»Jeg synes, det vil være rimeligt at indføre en mulighed for at tilkende den ordregivende myndighed penge til sagsomkostninger, hvis den bliver frifundet. Der synes jeg, der er en svaghed i systemet i dag. At kommunerne kan risikere at have omkostninger ved en klagesag, som de ikke kan få dækket, selv om de vinder,« siger Jesper Fabricius.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk