Kommuner og læger skal samarbejde mere

Den kommunale sundhedsplejerske aflægger jævnlige visit hos lille William og hans forældre, indtil William bliver cirka halvandet år. Men derefter møder William først en sundhedsplejerske igen, når han er fyldt seks år og skal til indskolingsundersøgelse på sin nye skole. I den mellemliggende periode kan der ske meget med Williams helbred, som det i høj grad er op til de praktiserende læger at holde styr på ved de årlige børneundersøgelser. Det er meget sjældent, at der er nogen kommunikation eller udveksling af oplysninger mellem kommunen og lægen, hvis William er gået hen og blevet for tyk, inden han begynder i skole.

Det viser en ny undersøgelse, som Momentum har foretaget blandt kommunens ledende sundhedsplejersker. Her svarer ingen, at de har tæt samarbejde med de praktiserende læger om at bekæmpe overvægt blandt børn i førskolealderen, 18 procent samarbejder indimellem, 21 procent samarbejder lidt, og hele 57 procent samarbejder meget lidt eller slet ikke.

Tallene er stort set de samme, når det gælder overvægt blandt skolebørn. Her er det sundhedsplejerskerne, der har den regelmæssige kontakt via undersøgelserne i skolen, mens lægen typisk støder på familien i forbindelse med sygdom. Og i nogle tilfælde kunne lægen være en god støtte til at komme i dialog med familien om overvægtsproblemerne, hvis familien har et tillidsfuldt forhold til lægen. Samtidig er det vigtigt, at lægen kender til kommunens tilbud, så han har mulighed for at henvise de overvægtige børn til tilbuddene.

Susanne Hede, sundhedskonsulent i Aarhus Kommune og formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, tilhører det store flertal på 92 procent i Momentum-undersøgelsen, som ønsker et tættere samarbejde med de praktiserende læger.

»Der er ikke ret meget samarbejde med lægerne i dag. Og det er et klart ønske fra sundhedsplejerskerne, at vi får et tættere samarbejde. I Aarhus prøver vi også at skabe det, blandt andet ved at gøre opmærksom på vores tilbud på fyraftensmøder med lægerne. Og derudover råder vi altid de stærkt overvægtige børn til at gå til deres egen læge, også selv om de tager imod et kommunalt tilbud. Det er vigtigt at få afklaret, at der ikke er tale om nogen sygdom,« siger Susanne Hede.

Tove Holm, formand for kommune- og forebyggelsesudvalget i Praktiserende Lægers Organisation (PLO), er helt enig i, at kommuner og praktiserende læger skal samarbejde.

»Som sundhedssystemet udvikler sig i disse år, hvor sygehusene bliver mere og mere specialiserede, og mange flere opgaver lander hos de praktiserende læger og kommunerne, er det i det hele taget afgørende, at vi bliver bedre til at samarbejde,« siger Tove Holm og forklarer, hvorfor samarbejdet er vigtigt om overvægtige børn:

»Vi skal finde de børn, der er sårbare i forhold til at blive overvægtige. Dine og mine børn skal nok klare sig, men børn af socialt udsatte er langt mere sårbare for at blive stærkt overvægtige. Derfor er det vigtigt, at der er et stærkt net af både sundhedsplejersker og læger, som får øje på dem og i fællesskab kan hjælpe dem af med overvægten.«

Tove Holm efterlyser ikke nødvendigvis forkromede aftaler på højt plan, men helt lavpraktiske aftaler, som at lægen eksempelvis altid underretter sundhedsplejerskerne, hvis man støder på et meget overvægtigt barn og omvendt.

»Vi skal finde den balance, hvor vi hverken laver dobbeltarbejde, eller nogle børn falder ned mellem to stole. Vi har ikke råd til nogen af delene,« siger Tove Holm.

Hun er selv praktiserende læge i Holstebro, hvor hun faktisk synes, at der er et ganske udmærket samarbejde med de kommunale folk, og kommunen har nogle udmærkede tilbud til de overvægtige børn. Tove Holm mener, en del af forklaringen er, at kommunen har ansat en praksiskonsulent, som har det som en af sine opgaver at pleje samarbejdet med de praktiserende læger – og sikre, at information går begge veje.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk